Nyheder 2016
Jul på kontanthjælpsloftet
Folk der smiler, tænker bedre! Og der er brug for, at vi alle tænker på de personer, der rammes af kontanthjælpsloftet. Og der er brug for, at de politikere, der indførte kontanthjælpsloftet, tænker sig om. Derfor giver Spastikerforeningen hver søndag, frem til jul, en satirisk kommentar til livet på kontanthjælpsloftet her i den søde juletid. Følg med på Facebook facebook.com/cpdanmark.dk
Jul på kontanthjælpsloftet
Folk der smiler, tænker bedre! Og der er brug for, at vi alle tænker på de personer, der rammes af kontanthjælpsloftet. Og der er brug for, at de politikere, der indførte kontanthjælpsloftet, tænker sig om. Derfor giver Spastikerforeningen hver søndag, frem til jul, en satirisk kommentar til livet på kontanthjælpsloftet her i den søde juletid. Følg med på Facebook facebook.com/cpdanmark.dk
Jul på kontanthjælpsloftet
Folk der smiler, tænker bedre! Og der er brug for, at vi alle tænker på de personer, der rammes af kontanthjælpsloftet. Og der er brug for, at de politikere, der indførte kontanthjælpsloftet, tænker sig om. Derfor giver Spastikerforeningen hver søndag, frem til jul, en satirisk kommentar til livet på kontanthjælpsloftet her i den søde juletid. Følg med på Facebook facebook.com/cpdanmark.dk
Med Anna i USA – Chokvalg
Anna Sterlie er 21 år og læser kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet i København. Hun lader sig ikke begrænse af sin cerebral parese og har derfor valgt at læse 5. semester på et universitet i staten Georgia i USA. Hun startede i september som udvekslingsstuderende, og i det første rejsebrev berettede hun om drømmen – og de første udfordringer. Nu har hun boet derovre et stykke tid - læs tredje del af Annas rejsebrev her: Af Anna Sterlie, udvekslingsstuderende Med Anna i USA - Chokvalg USA har fået en ny præsident, og hele verden har fuldt tæt med. Ikke bare på selve valgdagen, men hele vejen fra det første primærvalg og frem til den 8. november, hvor Amerikas skæbne blev afgjort. Den 45. præsident er valgt, og slutresultatet har sendt et chok gennem USA og ud til resten af verden. Jeg er ikke politisk ekspert nærmest tværtimod, og det amerikanske to-kammer system er indviklet, når man som dansker kommer fra et repræsentativt flerparti-system. Men jeg kan ikke undlade at reagere på det amerikanske præsidentvalg. Chokket er ligeså stille begyndt at lægge sig. Election day 2016 var for hele verden en af de mest overraskende politiske begivenheder i nyere tid. Op til valgdagen var prognosen klar, Hillary Clinton blev Amerikas første kvindelige præsident, og det skulle ikke bare blive en sejr til det demokratiske parti, den skulle være overbevisende. Istedet blev resultatet det fuldstændig modsatte. Trump er blevet Amerikas nye overhoved, og det var der få, der havde regnet med. Det er svært at sætte ord på de reaktioner, folk har haft, for der er mange, men en, som jeg har set ofte siden valgresultatet blev klart, er chok. Det er som om, at virkeligheden ikke rigtigt er gået op for folk endnu. Chokket var så stort, at der dagen efter valget foregik en live nedtælling på Facebook til det næste valg - om lige knap fire år. Følelserne sidder udenpå tøjet Denne valgkamp er af mange blevet kaldt den mest ekstreme og voldsomme nogensinde. De to kandidater har mildt sagt været hårde ved hinanden, og skældsord fra den ene kandidat til den anden har været en naturlig del af valgkampen. Men det er ikke kun kandidaterne, der er hårde, for mig har det været interessant, hvordan det også for vælgerne handler om at tale den anden kandidat ned, så man på den måde tydeliggør, hvilken kandidat man støtter. Forskellige ikke særligt flatterende hashtags og øgenavne har de sidste mange måneder floreret på forskellige platforme, som folk bruger til at vise, hvor i det politiske kapløb de lægger deres stemme. Jeg oplever, at politik er meget personligt for mange amerikanere. Dit politiske synspunkt bliver en del af din personlighed. Hvis nogen kritiserer den kandidat, du støtter, så kritiserer de også dig. Du stemmer ikke på det demokratiske parti, du ER demokrat. For amerikanerne er det politiske parti en del af deres persona, og det er tydeligt som udefrakommende at fornemme, at der er mange flere følelser involveret i valgkampen såvel som selve valgdagen. Men for mig, som dansker, der er vant til at diskutere politik på daglig basis under en valgkamp, har det været særligt interesant at opleve, hvordan amerikanerne meget sjældent diskuterer politik. Netop fordi at din politiske holdning er en så personlig sag, føles det meget intimiderende og ubehageligt, hvis det parti du støtter bliver kritiseret. Politik kan derfor meget hurtigt skabe konflikt mellem kollegaer og venner. Jeg oplever det som et underligt paradoks. Det er svært overhovedet at få lov til at tale med folk om politik og deres holdning heromkring, men når folk så udtrykker sig, så foregår det med stor passion og i en virkelig hård og voldsom tone. Land og by er delt – Amerika er delt i to Hvad skete der, hvorfor har alle de politiske kommentatorer og meningsmålinger taget så meget fejl? I medierne herovre kan man høre samtlige journalister stille samme spørgsmål. Ifølge dem har Amerika delt sig i to grupper, og det har man i meningsmålingerne glemt at tage højde for. Meningsmålingerne tegner et billede af, hvordan amerikanerne stemmer i de store byer, men glemmer de mindre byer. Det er præcis her, at Trump har vundet. Hvis man ikke medtager de mindre byer i meningsmålingerne, tegner man altså et skævt billede af slutresultatet, for en stor del af vælgerne bor netop i de mindre byer. Valgresultatet har ikke blot sendt en chokbølge gennem USA, men også en stor vrede. Alle de demokratisk vælgere er forargede og bange for, hvad der nu skal ske - især kvinder og medlemmer af de større minoritetsgrupper, som Mr. Trump ofte har fornærmet under sin valgkamp. Blandt andet er Trump blevet stærkt kritiseret for at nedgøre en handicappet journalist på tv. De demokratiske vælgere frygter, at der er sandhed og ikke mindst handling bag de ord, Trump gik i valgkamp med. Men de som støttede Trump, glæder sig til den forandring som han kan bringe til det politiske landskab. Man vil gerne forandre og genfinde The Great America. Men om Trump kan leve op til republikanernes store forventninger, det er nu spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at Trump er klar over, at han står overfor en stor opgave. Som han selv sagde i sin sejrstale: “It’s time to bind the wounds of division”. Spørgsmålet er om han formår dette. Ingen ved med sikkerhed, hvad der nu skal ske, men vi venter alle i spænding, Mr. Trump. Stay tuned! Kys fra USA
Jul på kontanthjælpsloftet
Folk der smiler, tænker bedre! Og der er brug for, at vi alle tænker på de personer, der rammes af kontanthjælpsloftet. Og der er brug for, at de politikere, der indførte kontanthjælpsloftet, tænker sig om. Derfor giver Spastikerforeningen hver søndag, frem til jul, en satirisk kommentar til livet på kontanthjælpsloftet her i den søde juletid. Følg med på Facebook facebook.com/cpdanmark.dk
Nyt website for mennesker med cerebral parese
Foreningens tidligere hjemmeside havde mange år bag sig og fungerede ikke sammen med mobiltelefoner og tablets, som flere og flere bruger. Det gør den nu. Målrettet indhold På indholdssiden har foreningen arbejdet med at gøre den nye hjemmeside mere målrettet til foreningens medlemsgrupper. Der er kommet relevant indhold om livet med cerebral parese til de fire målgrupper: børn/forældre, unge, voksne og ældre med cerebral parese. - Vi håber, at det nye indhold og den nye organisering af indholdet vil hjælpe mennesker med cerebral parese til hurtigere viden og lettere svar på de mange spørgsmål og bekymringer om deres hverdag, som kan følge med diagnosen, siger Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt. Nemmere oversigt Udover at siden er blevet mere brugerorienteret, så har foreningen også haft fokus på, at det skal være lettere at tilmelde sig kurser og finde relevante netværk. Siden giver således en bedre oversigt over foreningens tilbud til medlemmerne, en opdateret viden om diagnosen cerebral parese og aktivitetsoversigter. - Vi er meget tilfredse med den nye hjemmeside, men den skal naturligvis hele tiden videreudvikles i takt med nye funktioner, muligheder og krav, siger Mogens Wiederholt. Tak til fonde Spastikerforeningens hjemmeside er realiseret takket være bevillinger fra blandt andet Knud & Dagny Gad Andresen Fonden, der har doneret 50.000 kroner til projektet. - Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har fået fra forskellige fonde. Takket være den har vi kunne realisere websitet, så mennesker med cerebral parese døgnet rundt har adgang til viden, tilbud og fællesskaber med andre, der er i samme situation som dem selv, siger Mogens Wiederholt. Øvrige bevillinger kom fra Det Saxild’ske Familiefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Ernst og Vibeke Husmans Fond og Oda og Hans Svenningsens Fond.
Vellykket CP-fodboldstævne i Slangerup
Takket være støtte fra Spastikerforeningen, Elsass Fonden og en række lokale firmaer kunne stævnet afholdes helt gratis for deltagerne. Det var CP-talentholdet og landsholdet, der holdt træningssamling og spillede eftermiddagens to opvisningskampe mod lokale hold. Selvom tilskuerne i starten trodsede det dårlige vejr, måtte mange til sidst søge ly i deres biler. Men det betød samtidig, at et nyt koncept var opfundet: Drive in fodbold. Men det primære for weekenden var sammenholdet og det sociale element. De mange spillere fra forskellige klubhold, CP-talentholdet og landsholdet mødtes derfor fredag aften til indkvartering på Byvangskolen, hvor der var arrangeret sandwich-buffet, fælles hygge og besøg af Silverstar Linedances. Det blev til en svedig time, hvor samtlige deltagere med stort engagement og mange grin fik afprøvet deres kunnen indenfor line dance. Mange kampe i hallen Lørdag morgen var der fælles morgenmad, hvorefter stævnet officielt blev åbnet af byrådsmedlem Anne-Lise Kuhre. Indenfor deltog alle klubspillerne i to turneringer. Først som små klubhold derefter efter fysisk og erfaringsmæssig fodboldkunnen. I alt blev der afviklet knap 40 kampe, før vinderne af de to turneringer blev fundet. Alle hold modtog erindringspokal, og samtlige klubspillere fik medalje. Efter de regnfulde opvisningskampe blev hele stævnet afsluttet i svømmehallen, hvor rigtig mange nød at kunne slappe af i varmtvandsbassinet. Et fint punktum for et par forrygende dage i Slangerup, hvor der blev knyttet mange fodboldmæssige og sociale bånd. Lige fra landstrænerne Henrik Notlev og Len Nossell, over CP-talenttrænerne Klaus og Stine til alle klubtrænerne og helt ned til den mindste spiller på klubholdene. Der var stor enighed om at gentage stævnet til næste år, hvor man håber at kunne tiltrække endnu flere børn og unge med cerebral parese til en god blanding af sociale aktiviteter og fodbold. ---------------------------------- Kort om CP-fodbold CP-fodbold i Danmark er i disse år i fremgang. For seks år siden var der på landsplan tre små klubhold og et CP-landshold. I dag er der seks veletablerede klubber, nogle endda med flere hold. Desuden er der etableret et CP-talenthold samt et CP-landshold under Parasport Danmark (Dansk Handicap-Idræts Forbund). I de første år mødtes holdene til interne stævner, hvor også det sociale blev vægtet højt. I de sidste tre år har klubberne deltaget i forbundsmesterskaber under Parasport Danmark. Her kan du finde CP-fodboldklubber:Skovbakken (Aarhus), Vejle/Kolding, Melby og Slangerup (Nordsjælland), Jægersborg og KB (København). Derudover er et nyt hold ved at blive etableret i Odense. Klubberne kan kontaktes via Camilla Voigt fra Sport for Brains.
Med Anna i USA - åbensindede mennesker
Anna Sterlie er 21 år og læser kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet i København. Hun lader sig ikke begrænse af sin cerebral parese og har derfor valgt at læse 5. semester på et universitet i staten Georgia i USA. Hun startede i september som udvekslingsstuderende, og i det første rejsebrev berettede hun om drømmen – og de første udfordringer. Nu har hun boet derovre et stykke tid - læs anden del af Annas rejsebrev her: Med Anna i USA - åbensindede mennesker Af Anna Sterlie, udvekslingsstuderende Nu har jeg efterhånden været i Gainesville, Georgia, USA i over en måned, og det er for alvor gået op for mig, at jeg ikke skal hjem til Nørrebro lige foreløbig. Men denne fornemmelse er bestemt ikke trist. Tværtimod er det rigtigt spændende, det meste af tiden i hvert fald. Den største overraskelse, jeg har fået indtil videre, er, at alle folk hernede ved, hvad cerebral parese er. Dette siger for mig noget om, at vi danskere sagtens kan lære noget af amerikanerne, især når det kommer til vores tolerance, viden og hjælpsomhed overfor det, der er anderledes. Anna i Atlanta.De mennesker, jeg har mødt hernede, er nogle af de mest hjælpsomme og åbensindede mennesker, jeg nogensinde har truffet. Min personlige erfaring fra Danmark er, at hjælp og forståelse ofte er noget, du skal opsøge. For amerikanerne er hjælp og forståelse noget, du giver. Det at hjælpe en dansker, som mig, med at købe dagligvarer ind, er et tilbud og ikke en byrde. Jeg bliver tilbudt hjælpen, før jeg har bedt om den, og det bliver næsten anset som uhøfligt, hvis jeg ikke tager imod den. Hjemme i Danmark er det næsten modsat. Den amerikanske opfattelse af hjælpsomhed er helt sikkert en af de vigtigste ting, jeg tager med mig hjem igen. Hverdagen er noget man skaber Det, at føle sig hjemme i et fremmed land, kan, selvom det er spændende og udfordrende på den gode måde, også være hårdt og svært. Man kommer herned uden nogen form for tilknytning. Tiden går i starten meget langsomt, man har kun sig selv, og med mindre man aktivt gør noget for at ændre det, kommer man til at være “me-myself and I” det meste af tiden. Den erfaring, jeg efterhånden har gjort, er, at humørsvingninger er hverdagskost. Den ene dag kan du føle dig helt ekstatisk over de mange nye indtryk, mennesker og oplevelser, mens du den anden dag føler dig som Palle alene i verden, og allermest undrer dig over hvorfor du overhovedet er taget afsted. Dit humør kommer til at være meget skiftende, i takt med at der ikke er en fast og sikker rutine i det miljø, du er landet i. Den måde, jeg har fundet mest effektiv til at håndtere humørets uforudsigelighed på, er at sætte pris på hele paletten - det sure som det søde. De hårde dage er for mig en ligeså stor del af oplevelsen. Jeg er sikker på, at det er de hårde dage, man ender med at lære mest af. Det er i de hårde dage, jeg har lært mig selv at kende for alvor! Men de hårde oplevelser skal afveksles med en overvægt af gode. Derfor er det at skabe en hverdag, hvor du har noget at bruge tiden på, og hvor du føler dig godt tilpas, noget af det bedste du kan gøre for dig selv. For mig er studiet en måde at give hverdagen i USA et formål. Find ud af hvordan du bedst kan føle dig hjemme. Hernede er det eneste permanente, at intet er det. Uforudsigeligheden har sin værdi, men den er også noget at det sværeste ved at være væk hjemmefra. Derfor er det vigtigt for mig hernede, at jeg, når tingene bliver hårde, kan gå et sted hen og koble fra og tænke over tingene. Jeg skal kunne føle mig hjemme her i Gainesville, også selvom jeg godt ved, at jeg ikke er det. Jeg har rykket rundt på møblerne på mit værelse, så nu står de, som jeg godt kan lide. Jeg har købt en el-kedel, så jeg kan lave morgenkaffe på mit værelse, og jeg har købt det blødeste sengetøj i Walmart. Det er de små ting, der gør, at jeg kan koble af og få lov til at ånde ud. Det har jeg haft stærkt brug for ovenpå alle de nye indtryk og oplevelser. Det er guld værd. En rigtig rutsjebanetur Hvis jeg med ét ord skal beskrive, hvad jeg indtil videre har fået ud af min rejse, så er det nok: rutsjebanetur. Jeg kan allerede nu, helt uden at tøve, sige, at rejsen er det vildeste og fedeste, men også det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har allerede nu lært, at verden er ubeskriveligt meget større, end man går og tror hjemme i Danmark. En ting, som kan føles banal hjemme i lille Danmark, føles hernede kæmpestort – hver gang. En lille ting som at tage ud at spise med et par dejlige mennesker, du lige har mødt, kan være nok til at gøre dig super glad resten af ugen. Selvom de gode dage er ubeskrivelige, så ville det være løgn at sige, at man ikke skal arbejde for dem. Du skal ikke være bange for at presse dig selv og dine grænser en smule, det du får tilbage vil være alle dine anstrengelser værd. Der ligger en masse oplevelser og venter på dig, det eneste, du skal gøre, er at opsøge dem. Spring ud af din comfortzone, du vil møde helt nye mennesker og få anderledes oplevelser som belønning. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg er glad for at have taget springet, og jeg glæder mig til at give jer besked, når jeg ved, hvad jeg finder, når jeg lander igen. Until next time – kys fra USA!
Politisk enighed om reform af servicelovens voksenbestemmelser
- Vi er ganske tilfredse med resultatet, siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt i en kommentar til udmeldingen fra socialministeren. Mogens Wiederholt har, på vegne af Danske Handicaporganisationer, siddet med i den følgegruppe, som har drøftet reformen, og han uddyber: - En række af de værste tidsler er blevet forhandlet ud af det oprindelige reformudkast. Det gælder ikke mindst forslaget om indsatskataloget (tilbudsviften) og det øgede kommunale skøn. Det er vi rigtig glade for. Desværre kom der så ikke det skærpede fokus på bedre udredning og en mere kvalificeret brug af handleplaner, som vi havde håbet på. Det er rigtig ærgerligt. Men jeg synes faktisk, at reformen er endt med at indeholde en række initiativer, som kan få positiv effekt for vores medlemmer, siger Mogens Wiederholt. Formålsbestemmelsen får et stærkere fokus på kompensationsprincippet og understreger behovet for en mere (re)habiliterende tilgang til handicappolitikken. Vi får også en mere enkel bestemmelse om merudgifter, og der kommer en mere udbredt brug af ”tro-og-love-erklæringer”, som bliver obligatorisk og skal sikre en ubureaukratisk procedure ved genbevilling af hjælpemidler. Fremskridt for retssikkerhedenDer kommer også en meget interessant nyskabelse omkring varsling af ændringer i borgerens hjælp. I fremtiden vil kommunerne i god tid – 14 uger forud - skulle varsle en borger om ændringer i hjælpen. For eksempel reduktioner i timetallet i en BPA. Det giver borgeren mulighed for at klage i tide og få en afgørelse, inden ændringen føres ud i livet. Samtidig indfører Ankestyrelsen et ”fast track”, så man kan være sikker på, at der træffes en afgørelse, inden kommunen evt. fjerner eller reducerer ens hjælp. - Alt dette er et betydeligt fremskridt for retssikkerheden, men vi skal dog have set lidt grundigere på, hvilke bestemmelser, der er omfattet af varslingen. Jeg savner blandt andet beskyttet beskæftigelse, dagtilbud og socialpædagogisk bistand, konkluderer Mogens Wiederholt. Omkring ledsagelse i forbindelse med ferie, hvis man bor i botilbud, er der en større udfordring. Det står fast, at der kommer en ordning, så man kan betale for at få personalet i botilbuddet med på ferierejser. - Om det er et fremskridt eller et tilbageskridt, det er endnu nok for tidligt at konstatere. Der er i aftalen om tilkøbsordningen indskrevet en række fornuftige og helt nødvendige præciseringer og vilkår, som skal efterleves. Og så er der afsat satspuljemidler til en evaluering. Så må vi se, hvad effekten er blevet, siger Mogens Wiederholt og konkluderer: - Alt i alt er der grund til at være tilfreds med resultatet. Det er selvfølgelig altid en fattig trøst, at det kunne have været meget værre, men sådan er vilkårene. Jeg synes, der er væsentlige elementer, som klart peger den rigtige vej. Den fulde aftaletekst kan læses her: sim.dk
60 års jubilar: Egmont Højskolen fylder rundt
Egmont Højskolen har i tidens løb givet masser af oplevelser til mange unge med cerebral parese, og i dag er skolen faktisk landets største højskole med et årselevtal på mere end 220. Allerede i torsdags tog Egmont Højskolen hul på festlighederne, da skolen – med forstander Ole Lauth som repræsentant - modtog Bevica Fondens tilgængelighedspris på 100.000 kroner. Og i dag går det så løs på skolen i Østjylland med åbent hus og reception. Der vil være foredrag, musikalske indslag, fællessang samt præsentation af projektet “Egmonts Livskraft”. Programmet for den åbne del af arrangementet begynder klokken 14, hvor journalist Poul Smidt holder foredrag med afsæt i sin nye biografi om tidligere stats- og finansminister Viggo Kampmann, og klokken 15-18 foregår den egentlige reception, hvor der vil være taler, fællessang, lidt historiske fortællinger fra skolens virke samt musikalske indslag fra forskellige bands bestående af både nuværende og tidligere elever. Klokken 16 præsenteres projektet ”Egmonts Livskraft”, som er et kunstnerisk projekt og en undersøgelse af den særlige livskraft, der til daglig udspiller sig på Egmont Højskolen. Projektet, der er støttet af Egmont Fonden, er skabt på initiativ af fotograf Tina Enghoff og projektkonsulent Anette Molbech, mens en stor del af materialet til projektet er produceret af elever og personale på Egmont Højskolen.
Human Afvikling: Teater der giver stof til eftertanke
Er Jacobs liv værd at leve? Orker han det selv efter knap 30 år op ad bakke? Har drømmen om kæreste, børn og job nogen som helst gang på jord? Og hvis den har - tør han så udleve den? Der var premiere på Human Afvikling i fredags, og efter en 100 minutters sublim scenecocktail af nyskabende teater, psykologisk forskning og interaktiv holdningsbearbejdelse, kvitterede publikum med stående ovationer og tre fremkaldelser. Holdning og videnskabI løbet af forestillingen, der er skrevet af Jacob Nossell, Magnus luel Berg og Thomas Corneliussen, der også har stået for iscenesættelsen, bliver publikum konfronteret med en række menneskelige og etiske dilemmaer, som de her og nu skal tage stilling til. Det føles ikke ubehageligt, men alligevel tankevækkende, fordi det giver anledning til selvransagelse. For det er jo alle os andre, der mener, at Jacob ikke er normal. Set indefra Jacobs hoved er han helt normal. Det er en betragtning, der har givet ham en hulens masse problemer gennem livet. Og måske var det også bedst, hvis det fik en ende? Publikums holdningstilkendegivelser under forestillingen vil i øvrigt efterfølgende blive brugt til psykologisk og social forskning. Det er det, der ligger i betegnelsen Stages of Science. Teaterbøtten er vendtHuman Afvikling spillede én gang på Det Kgl. Teaters Gamle scene i 2014 som en del af den prisbelønnede dokumentarfilm 'Naturens Uorden'. Nu er bøtten vendt, og en del af dokumentarfilmen indgår i den nye teaterforestilling, som kan opleves helt frem til den 19. november i Skuespilhuset. Har man ikke allerede sikret sig billet til Human Afvikling, så er det absolut anbefalelsesværdigt at gøre det. Det er en god og eftertænksom oplevelse – både under og efter forestillingen. Medvirkende: Jacob Yoon Egeskov Nossell, Kristoffer Fabricius, Peter Kær og Josephine Raahauge. Iscenesættelse: Thomas Corneliussen. Forskningsleder Stages og Science: Kristian Moltke Martiny. Billetter og mere om forestillingen på: www.kglteater.dk Foto: Per Morten Abrahamsen
Kan spastikere piskes i arbejde?
Den 1. oktober trådte de nye regler om kontanthjælpsloftet i kraft. Reglerne betyder, at en gruppe spastikere, som modtager kontanthjælp, risikerer at få reduceret den økonomiske hjælp, de får fra kommunen, ganske betydeligt. Der lægges et loft over, hvor meget man som borger samlet kan få i kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, boligstøtte og særlig støtte fra kommunen. Overstiger ens hidtidige hjælp loftet, så vil din boligstøtte og særlige støtte blive skåret ned, indtil du når loftet. Regeringen siger, at loftet er nødvendigt for at give alle kontanthjælpsmodtagere en tilskyndelse til at skaffe sig et job, så de tjener deres egne penge - og dermed får bedre råd til at betale f.eks. husleje. Problemet er bare, at rigtig mange af de mennesker, som får reduceret deres ydelser for at tilskynde dem til at skaffe sig et job, samtidig er vurderet til at have en så stor funktionsnedsættelse, at de ikke kan finde et job. De er officielt fritaget fra den såkaldte 225-timers regel – det vil sige kravet om at skulle have mindst 225 timers arbejde om året for at kunne bevare kontanthjælpen. Summa summarum: man svinger med den ene hånd pisken over en gruppe borgere for at få dem til at finde et job – mens man med den anden hånd erkender, at den selvsamme borger ikke har en chance for at skaffe sig et job. Det er det, der er situationen for Lene, som har cerebral parese. Lene har været på kontanthjælp i 12 år og igennem adskillige afklaringsforløb – uden det har ført til beskæftigelse. Alligevel får Lene nu reduceret sin boligstøtte med godt 2.100 kroner om måneden og skal fremover klare sig for ca. 3.800 kroner pr. måned, når de faste udgifter til bolig er betalt. 3.800 kroner til mad, tøj, tandlæge, medicin, forsikring, gaver osv. Det er svært at se for sig! Vi anerkender fuldt ud, at en mindre gruppe af vores medlemmer er fritaget fra loven. Men det er desværre kun en lille gruppe. Kontanthjælpsloftet er en grusom misforståelse, som rammer en stor gruppe borgere på deres økonomi. Borgere, som i forvejen er hårdt økonomisk presset og værst af alt, borgere der ikke har det, der ligner chancen for at ændre på deres egen situation. Det har systemet for længst erkendt ved at fritage de samme borgere fra 225-timers reglen. Reglerne er vedtaget og trådt i kraft. Men vi opfordrer alligevel alle som rammes af de nye regler til at kontakte vores rådgivning. Vores eneste chance for at påvirke politikerne og måske få ændret reglerne er, at vi kan vise og dokumentere, hvor hårdt og uretfærdigt de rammer. Lone Møller, landsformand ---------------------------------- I Spastikeren nr. 5 kan du blandt andet læse: - Landsmødet- Reformudspil ingen er glade for- Kanalrundfart i våddragt- Temaet ’Er der plads til os?’- Iværksætteren Kasper- Nyt fra CP Ung- Flotte resultater til PL Du finder bladet her: Spastikeren
Med Anna i USA - de første udfordringer
Af Anna Sterlie, udvekslingsstuderende USA har altid fascineret mig. Især de store byer og collegelivet, som man ser det i de amerikanske film. Jeg har længe gerne ville opleve kulturen på egen hånd, og min eventyrlyst er bestemt ikke blevet mindre af at starte på universitetet. Anna Sterlie.Jeg havde virkelig brug for, at der skulle ske noget nyt, og brug for at højne min egen horisont og udfordre mig selv. Og så havde jeg brug for at se andet end mine egne begrænsninger. Ud over udfordringen er jeg taget afsted for at skabe vigtig international erfaring, der skal gavne min læring og kvalitet, så jeg senere er godt rustet til arbejdsmarkedet. For den erfaring, som et udvekslingsophold i USA kan give mig, nægter jeg at være foruden på grund af mit handicap. Så jeg er taget på eventyr i USA - nærmere bestemt på Universitetet Brenau i den lille by Gainesville i staten Georgia. Her skal jeg studere de næste fire måneder. Idéen er god – men springet stort Springet fra rejselysten til at du rent faktisk sidder i flyet kan dog føles uendelig lang - og dyr. Der er en masse praktiske skridt, man er nødt til at tage, før man kan planlægge afrejsen. Det første var en beslutning om at rejse ud på en såkaldt samarbejdsaftale, der, som ordet indikerer, er en aftale, som dit universitet hjemme i Danmark indgår med et internationalt universitet om at bytte studerende. Du rejser ned til dem, de rejser hjem til dig. Ud over den noget besværlige ansøgningsproces, er det meget vigtigt før afrejsen at skrive en meritansøgning. Det er den, der betyder, at dit ophold i udlandet tæller som en del af din danske uddannelse. Her er jeg allerede kommet i problemer. Det altafgørende er, at du har merit for det, der svarer til et semester. Jeg har ikke længere fuld merit. Derfor skal jeg søge merit igen, og hvis jeg ikke får fuld merit, risikerer jeg at skulle tage mit 5. semester om. Men noget som merit kan din internationale vejleder hjælpe dig med, så hvis en sådan vejleder findes på dit universitet, så brug vedkommende. Det handler om at være realistisk Udover alle de studieorienterede forberedelser var der for mig én forberedelse, der var meget vigtigere, nemlig at være fuldstændig realistisk omkring alle de fysiske og psykiske begrænsninger, som mit handicap forårsager. Og vigtigst af alt at give udtryk for dem. Lad ikke dine begrænsninger styre dig, tag derimod styring over dine begrænsninger. Den bedste måde at gøre det på er ved at være realistisk omkring dem og acceptere dem. Det er derfor vigtigt at bede om hjælp, når du har behov for hjælp. Alle er interesseret i at hjælpe dig, men det kan de ikke, hvis ikke du giver udtryk for, hvad det er du har brug for hjælp til. Du kender dit handicap bedst og ved, hvordan det påvirker dig. Ved at bede om hjælp hver gang, hjælper du dig selv til at minimere påvirkningerne. På den måde har jeg i hvert fald fundet ud af, at de måder mit handicap påvirker mig på virker langt mere overkommelige. Stol på dig selv! Ingen kender dig bedre end dig selv, så lær dine Anna Sterlie.begrænsninger at kende og bliv tryg ved dem. Det er det vigtigste råd, jeg kan give. Rejsetid: 27 timer Det sidste store skridt er rejsen. Den var overvældende besværlig og tog mig i alt 27 timer. Men jeg nåede frem. Jeg havde bestilt ’special assistance’, som en del af min flybillet, hvilket betyder, at man får speciel hjælp i lufthavnen. Det betød, at jeg blev transporteret til og fra gaten i hver lufthavn. Når man bestiller ’special assistance’, skal man dog være forberedt på, at de mennesker der skal hjælpe dig rundt i lufthavnen ikke nødvendigvis snakker engelsk (Anna mellemlandede i Istanbul, red.). Det bliver derfor en smule stressende, forvirrende og overvældende på én gang, da du ofte bliver ført et sted hen, uden at få klar besked om hvad der skal ske. Jeg var nødt til at stole 100 procent på, at servicemedarbejderne havde tjek på tingene. Til min store frygt var der ikke altid helt tjek på tingene. Jeg blev ikke hentet ved gaten. Eller også hentede de mig efter alle andre passagerer var gået ombord på flyet. En semikomisk situation, når jeg ser tilbage på den dag, hvor en meget forvirret servicemedarbejder kom løbende, svedende og forpustet tværs igennem Istanbul lufthavn for at hente mig. For at undgå disse situationer er det vigtigt, at du selv holder styr på tiden og dine afgange. Gør opmærksom på dig selv, ligegyldigt hvor mange gange! I sidste ende er det din rejse, og det er dit ansvar, at du kommer derhen, hvor du skal, så bed om den hjælp du har brug for for at komme til din destination. Fremme i god behold Men trods rejsekaos, forvirring og en tømt bank-konto er jeg nu fremme på Brenau University i god behold. Det vigtigste, jeg har lært indtil videre, er, at jeg er nødt til at gøre opmærksom på mig selv og de begrænsninger, som min cerebral parese giver mig. Samtidig skal jeg være realistisk og bede om den hjælp, jeg har brug for. Jeg kan ikke vente med at lære endnu mere! Så stay tuned, som man siger her. Det ville betyde alverden! Kys fra USA!
Genvalg til Spastikerforeningens formandskab
Det skete på weekendens landsmøde på Egmont Højskolen, hvor valg til formandskabet, dialog med ledelsen og vedtagelse af den nye strategiplan: ’Vi skal være endnu flere for at ku’ meget mere’ var højdepunkterne på den første dags politiske program. De godt 100 landsmødedeltagere brugte weekenden til dels at drøfte, hvor foreningens handicappolitiske fokus skal ligge i de kommende år og dels fordybe sig i emnet: Er der (stadig) plads til os? - og temaet ensomhed – der er valgt på grund af det stigende pres, mange oplever i disse år. Gode oplæg af Jesper Dammeyer, der er lektor i psykologi på Københavns Universitet, Anette Laigaard, formand for Det Centrale Handicapråd, cand.mag. og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen samt Mette Elmose, der er adjunkt på Psykologisk Institut, satte tankerne i sving om de vigtige emner. Senere fulgte workshops med Lone Barsøe og repræsentanter fra bostedet Koglerne som oplægsholdere. Et meget spændende og effektfuldt landsmøde-punktum blev sat af Thomas Blachman, der på velkendt bramfri - men kærlig - manér i en samtale med direktør Mogens Wiederholt og dialog med salen gav sine bud på, hvordan man kan komme ensomheden til livs.
Centerbørnehaven fejrede 50 års fødselsdag med fest på legepladsen
Børn og voksne fra nær og fjern tog imod invitationen og hyggede sig hele eftermiddagen med mad, drikke, ballonkunst, snak og leg. Og i hyggekrogene sad flere af de tidligere børn i Centerbørnehaven, der nu er blevet voksne, og udvekslede minder fra deres tid på Borgervænget. Også Københavns børne- og ungeborgmester, Pia Allerslev (V), havde fundet vej, og efter en velkomst af forældrebestyrelsens næstformand, Lena Larsen, indledte Pia Allerslev talerækken med en hyldest til institutionen på Borgervænget: - Her føler man sig glad og elsket, så der er meget at fejre og meget at sige tak for, sagde borgmesteren blandt andet i sin tale, hvor hun fremhævede det gode faglige miljø og de tværfaglige indsatser, hvor barnet altid er i centrum. Faglighed og udviklingSpastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt, gav deltagerne en lille historisk gennemgang af institutionens virke og konkluderede, at man ikke overlever 50 år som specialtilbud, uden at man udvikler sig og følger med tiden. - Jeres store dygtighed og faglighed er jeres livsforsikring, understregede Mogens Wiederholt, der udtrykte stor glæde over, at Spastikerforeningen for alvor havde involveret sig i arbejdet fra 1991, hvor Centerbørnehaven havde en lille midtvejskrise. Dorit Laursen, mor til Vibeke, der lærte børnehaven at kende allerede i 1971, og som havde alt at takke børnehaven for, samt Kristian Christianden, der i mange år var bestyrelsesformand, sluttede talerækken, inden det var på sin plads at synge en ægte fødselsdagssang for Centerbørnehaven, hvor instrumenterne var tromme, guitar og sav…
Ny håndbog om hjemmetræning af børn med handicap
Håndbog om hjemmetræning.Reviderede regler om hjemmetræning af børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og som har behov for særlig støtte, trådte i kraft den 1. juli 2016. Socialstyrelsen har i den anledning revideret Håndbog om hjemmetræning. Bogen sætter fokus på centrale elementer i kommunale sagsbehandleres, fagpersoners og beslutningstageres arbejde med hjemmetræning og rummer mange praksisnære værktøjer. Håndbogen beskriver betingelserne og sagsbehandlingsprocesser i sager om hjemmetræning. Den kan bruges som inspiration til dialog mellem forældre og kommune om ordningen, og den kan ses som et opslagsværk og et supplement til lovgivning og vejledning om hjemmetræning. Håndbogen giver desuden et overblik over mulighederne for at få viden og rådgivning om hjemmetræning. Endelig rummer håndbogen et redskab, der kan benyttes af forældre og kommuner i dialogen ved forberedelse, gennemførelse og opsamling på tilsynsbesøgene. Den nye håndbog er en opdatering af ”Håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning” fra 2008 - hent den her.
På vej mod PL i Rio: Christoffer Vienberg
Christoffer Vienberg deltager i atletikdisciplinen 1500 meter løb. Hans personlige rekord er: 4.20,0 min. Klub: Blovstrød Løverne Født i Gladsaxe og opvokset i Allerød, hvor han bor. Student fra Allerød Gymnasium. Han fik sin landsholdsdebut ved sommerens EM-stævne i Italien, hvor han opnåede sølv på 1500 meter og bronze på 800 meter. Udover EM-deltagelsen var hans hidtil største oplevelse at deltage i en træningslejr i Kenya i februar 2016 – og det var faktisk her, at han blev spottet af en af DHIF’s løbetrænere, som også var med. Efterfølgende blev han testet og PL-godkendt, udtaget til EM og nu er han altså på vej til de Paralympiske Lege i Rio. Hvordan er dine forberedelser til PL gået?De er gået ganske fint. Jeg har løbet omkring 100 km om ugen og forberedt mig meget målrettet på at forbedre min teknik, blandt andet har jeg haft meget fokus på at få en længere skridtlængde. Derudover har jeg haft et godt samarbejde med en kostvejleder fra Team Danmark. Hvad er dit mål?Jeg er i øjeblikket nr. 4 på verdensranglisten på 1500 meter, så en top 5 placering er mit mål. Hvad glæder du dig mest til?At få testet mig selv på højeste niveau indenfor handicapidrætten. Og så selvfølgelig opleve stemningen på det store stadion, ikke mindst åbningsceremonien. Hvor meget fylder selve oplevelsen i forhold til det sportslige?Det sportslige fylder mest. Jeg er jo i Rio på grund af sporten, men man skal også huske at nyde det mens man er der. Så det vil jeg forsøge at gøre. Hvor mange medaljer tror du det danske hold får med hjem fra Rio?Jeg tror på, at DHIF’s målsætning med 5 medaljer er et realistisk bud. Foto: Lars Møller
Caspar Eric tildeles årets Michael Strunge-pris
Caspar Eric, der har cerebral parese, modtog den 16. juni årets Michael Strunge-pris for digtsamlingen Nike. Priskomitéen motiverer sit valg bl.a. således: Caspar Eric formår i digtværket Nike at se hverdagslivet i et mytologisk perspektiv, veksle mellem alvor og humor og indramme livet i det andet tiår af det 21. århundrede med sine præcise og tankevækkende vers om ungdom, kærlighed og handicap. Nike indfrier alle de håb, læseren kunne have efter hans fremragende debut med 7/11 i 2014. Hans svære to’er fra 2015 kommer flot i hus, og læsere i alle aldre må glæde sig. Prisen overrækkes på eller tæt på Michael Strunges fødselsdag og er på 50.000 kr. Den er siden 2012 blevet videreført af Gyldendal. Samtidig er fundatsen blevet ændret med accept fra stifterne, Michael Strunges forældre. Hvor hæderen tidligere skulle gives til en lyriker, der var debuteret efter 1986, tildeles den nu »en dansksproget skønlitterær forfatter for dennes anden skønlitterære udgivelse«. 29-årige Caspar Eric har været nomineret til Politikens Litteraturpris for Nike. Og for 7/11 har han både modtaget debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat og været shortlistet til BogForums Debutantpris. Michael Strunge-prisen blev sidste år overrakt til Olga Ravn. Blandt de tidligere modtagere er Theis Ørntoft, Sissel Bergfjord, Lars Skinnebach, Morten Søndergaard og Lone Hørslev. En komité på tre medlemmer vælger årets modtager. Den består p.t. af Anne-Marie Mai, Klaus Høeck, og Tue Andersen Nexø.
Spastikerforeningen uddeler legatportioner for 2 millioner kroner
I samarbejde med Arvid Nilssons Fond uddeler Spastikerforeningen i efteråret i alt 200 legatportioner á 10.000 kroner. Du kan søge her. Ferie.Med denne legatuddeling har Spastikerforeningen nu i samarbejde med Arvid Nilssons Fond delt 20 millioner kroner ud til personer med cerebral parese. Og denne gang er kravet det samme som tidligere: Legaterne kan søges af alle, som har cerebral parese (spastikere), eller af forældre/værge på vegne af børn (under 18 år) med cerebral parese. Der kan søges støtte til: 1. Uddannelses-, studie- og lejrskoleophold2. Ferierejser, hvor hjælper er påkrævet – beboere på botilbud vil blive prioriteret3. Behandling og træning – herunder støtte til neuropsykologisk udredning Hvordan søger man?Du kan læse meget mere om, hvordan du søger på vores hjemmeside spastikerforeningen.dk/legatuddeling eller i august-udgaven af medlemsbladet Spastikeren. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2016.
Seksualitet: Inspirationskatalog om etiske dilemmaer for personale
Seksualitet er en del af alle menneskers personlighed og udvikling. Det gælder også for borgere med meget omfattende funktionsnedsættelser, men de er dybt afhængige af deres omgivelser, hvis de skal udleve deres seksualitet. Det skaber en række etiske dilemmaer, for hvordan hjælper personale disse borgere uden at overskride deres eller personalets egne grænser? Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter SUS har lavet et inspirationskatalog, der tager fat på nogle af de etiske dilemmaer, som opstår, når professionelle skal give støtte til seksualiteten hos borgere med meget omfattende funktionsnedsættelser. Det drejer sig om mennesker med såkaldt multiple funktionsnedsættelser, det vil sige omfattende fysiske, psykiske og kommunikative funktionsnedsættelser, der har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Inspirationskataloget bringer ny viden til et område, der længe har været underbelyst og forsømt. Med kataloget i hånden kan fagprofessionelle begynde at tale om seksualitet og handicap samt give konkret støtte til, at mennesker med de allersværeste handicap også får mulighed for at opleve seksualiteten på deres helt egne vilkår. Det handler hverken om prostitution eller personale-udførte seksuelle ydelser, det handler om at skabe nogle gode rammer for, at borgerne får glæde af deres egen seksualitet. Nogle gange skal der ikke mere til, end at en borger får mulighed for at ligge med åben ble eller se sin egen nøgne krop i et spejl. En god seksualitet i balance kan være med til at give livskvalitet for en gruppe borgere, der ellers kan leve et besværligt liv pga. deres svære funktionsnedsættelser. Fem forskellige bosteder og aflastningstilbud har afprøvet en række indsatser og tilgange til arbejdet med seksualitet. På baggrund af dette kommer inspirationskataloget med en række forslag, der både tilgodeser borgernes behov og tager hensyn til personalets grænser. Formanden for SUMH, Sigrid Stilling Netteberg, udtaler: ”I dagens Danmark er seksualitet og handicap stadig et område som er enormt tabubelagt. I Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder vi for at bryde det tabu. Seksualitet er vigtig for alle mennesker og særligt, når man er ung uanset ens handicap. Særligt for unge med multiple funktionsnedsættelser kan det være svært at sætte ord på denne vigtighed, og derfor ønsker vi med denne rapport at være den stemme, som starter den samtale, der skal til for at nedbryde tabuet.” Inspirationskataloget kan bestilles på tryk og downloades fra ligelyst.dk/udgivelser
Ulovlig parkering på handicappladser er stadig et problem
Til stor frustration for brugerne lader bilister sig stadig friste af parkeringspladser, der er forbeholdt handicappede. Det skriver dr.dk.For to år siden blev bødetaksterne for ulovlig parkering på en handicapplads ellers fordoblet. Men problemet er stadig stort, lyder det fra formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.- Det er et stigende problem i hele landet på trods af den højere bødetakst. Derfor må man se på, om bødetaksten skal være endnu højere, eller om der er andet, man kan gøre for at komme problemet til livs, siger han.Læs hele artiklen på dr.dk
