Årsager

Der findes ikke én klar årsag til, hvorfor et barn får diagnosen cerebral parese.

Cerebral parese skyldes en skade i hjernen og er den hyppigste årsag til motorisk funktionsnedsættelse hos børn. Trods intensiv forskning kan man ikke pege på en enkeltstående årsag til, at et barn får cerebral parese.

Skaden i hjernen kan blandt andet skyldes iltmangel, infektion under graviditeten, små blodpropper i barnets hjerne og blødning i barnets hjerne.

Hos ca. 10 procent er cerebral parese forårsaget af iltmangel under eller kort tid efter fødslen. Ved medfødt cerebral parese ved vi i dag, at langt den største del (90 procent) af skaderne er sket mellem 26. og 32. graviditetsuge.

Det vil sige i den periode, hvor den centrale del af fosterets hjerne er mest følsom for ændringer i blandt andet blodgennemstrømning.

Se film om familier med CP

Få hjælp, støtte og rådgivning - bliv medlem

Sidst opdateret:
Gå til top Top