Seneste nyheder Se flere her

Med Anna i USA – Chokvalg

Anna Sterlie er 21 år og læser kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet i København. Hun lader sig ikke begrænse af sin cerebral parese og har derfor valgt at læse 5. semester på et universitet i staten Georgia i USA. Hun startede i september som udvekslingsstuderende, og i det første rejsebrev berettede hun om drømmen – og de første udfordringer. Nu har hun boet derovre et stykke tid - læs tredje del af Annas rejsebrev her: Af Anna Sterlie, udvekslingsstuderende Med Anna i USA - Chokvalg USA har fået en ny præsident, og hele verden har fuldt tæt med. Ikke bare på selve valgdagen, men hele vejen fra det første primærvalg og frem til den 8. november, hvor Amerikas skæbne blev afgjort. Den 45. præsident er valgt, og slutresultatet har sendt et chok gennem USA og ud til resten af verden. Jeg er ikke politisk ekspert nærmest tværtimod, og det amerikanske to-kammer system er indviklet, når man som dansker kommer fra et repræsentativt flerparti-system. Men jeg kan ikke undlade at reagere på det amerikanske præsidentvalg. Chokket er ligeså stille begyndt at lægge sig. Election day 2016 var for hele verden en af de mest overraskende politiske begivenheder i nyere tid. Op til valgdagen var prognosen klar, Hillary Clinton blev Amerikas første kvindelige præsident, og det skulle ikke bare blive en sejr til det demokratiske parti, den skulle være overbevisende. Istedet blev resultatet det fuldstændig modsatte. Trump er blevet Amerikas nye overhoved, og det var der få, der havde regnet med. Det er svært at sætte ord på de reaktioner, folk har haft, for der er mange, men en, som jeg har set ofte siden valgresultatet blev klart, er chok. Det er som om, at virkeligheden ikke rigtigt er gået op for folk endnu. Chokket var så stort, at der dagen efter valget foregik en live nedtælling på Facebook til det næste valg - om lige knap fire år. Følelserne sidder udenpå tøjet Denne valgkamp er af mange blevet kaldt den mest ekstreme og voldsomme nogensinde. De to kandidater har mildt sagt været hårde ved hinanden, og skældsord fra den ene kandidat til den anden har været en naturlig del af valgkampen. Men det er ikke kun kandidaterne, der er hårde, for mig har det været interessant, hvordan det også for vælgerne handler om at tale den anden kandidat ned, så man på den måde tydeliggør, hvilken kandidat man støtter. Forskellige ikke særligt flatterende hashtags og øgenavne har de sidste mange måneder floreret på forskellige platforme, som folk bruger til at vise, hvor i det politiske kapløb de lægger deres stemme. Jeg oplever, at politik er meget personligt for mange amerikanere. Dit politiske synspunkt bliver en del af din personlighed. Hvis nogen kritiserer den kandidat, du støtter, så kritiserer de også dig. Du stemmer ikke på det demokratiske parti, du ER demokrat. For amerikanerne er det politiske parti en del af deres persona, og det er tydeligt som udefrakommende at fornemme, at der er mange flere følelser involveret i valgkampen såvel som selve valgdagen. Men for mig, som dansker, der er vant til at diskutere politik på daglig basis under en valgkamp, har det været særligt interesant at opleve, hvordan amerikanerne meget sjældent diskuterer politik. Netop fordi at din politiske holdning er en så personlig sag, føles det meget intimiderende og ubehageligt, hvis det parti du støtter bliver kritiseret. Politik kan derfor meget hurtigt skabe konflikt mellem kollegaer og venner. Jeg oplever det som et underligt paradoks. Det er svært overhovedet at få lov til at tale med folk om politik og deres holdning heromkring, men når folk så udtrykker sig, så foregår det med stor passion og i en virkelig hård og voldsom tone. Land og by er delt – Amerika er delt i to Hvad skete der, hvorfor har alle de politiske kommentatorer og meningsmålinger taget så meget fejl? I medierne herovre kan man høre samtlige journalister stille samme spørgsmål. Ifølge dem har Amerika delt sig i to grupper, og det har man i meningsmålingerne glemt at tage højde for. Meningsmålingerne tegner et billede af, hvordan amerikanerne stemmer i de store byer, men glemmer de mindre byer. Det er præcis her, at Trump har vundet. Hvis man ikke medtager de mindre byer i meningsmålingerne, tegner man altså et skævt billede af slutresultatet, for en stor del af vælgerne bor netop i de mindre byer. Valgresultatet har ikke blot sendt en chokbølge gennem USA, men også en stor vrede. Alle de demokratisk vælgere er forargede og bange for, hvad der nu skal ske - især kvinder og medlemmer af de større minoritetsgrupper, som Mr. Trump  ofte har fornærmet under sin valgkamp. Blandt andet er Trump blevet stærkt kritiseret for at nedgøre en handicappet journalist på tv. De demokratiske vælgere frygter, at der er sandhed og ikke mindst handling bag de ord, Trump gik i valgkamp med. Men de som støttede Trump, glæder sig til den forandring som han kan bringe til det politiske landskab. Man vil gerne forandre og genfinde The Great America. Men om Trump kan leve op til republikanernes store forventninger, det er nu spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at Trump er klar over, at han står overfor en stor opgave. Som han selv sagde i sin sejrstale: “It’s time to bind the wounds of division”. Spørgsmålet er om han formår dette. Ingen ved med sikkerhed, hvad der nu skal ske, men vi venter alle i spænding, Mr. Trump. Stay tuned! Kys fra USA
Læs mere

Mai Mercado ny minister for handicapområdet

- Jeg ønsker Mai Mercado hjertelig velkommen i ministerjobbet. Vi kender Mai Mercado fra flere møder i hendes egenskab af handicapordfører, jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi får en minister, som kender og er engageret i handicapområdet. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet, siger Spastikerforeningens landsformand Lone Møller. Den nye minister får samtidig et større afsnit af regeringsgrundlaget at arbejde ud fra. - Det er i sig selv både positivt og lidt usædvanligt, at handicapområdet fylder så meget i regeringsgrundlaget. Vi vælger at forstå det som et signal om, at den ny regering vil opprioritere handicappolitikken, siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt i en kommentar til regeringsgrundlaget og tilføjer: - Indholdsmæssigt må vi se, hvad tiden bringer. Jeg håber og forventer, at formuleringerne i regeringsgrundlaget betyder, at Mai Mercado vil udmønte den brede politiske aftale om servicelovens voksenbestemmelser. Vi har behov for ro omkring serviceloven oven på de senere års reformproces. Større gennemsigtighed og bedre sammenhæng Det fremgår ikke præcist af regeringsgrundlaget, hvad man mere konkret vil på handicapområdet. Formuleringerne er for en stor del genbrug af den gamle regerings ”10 mål for social mobilitet”, hvor der peges på behovet for bedre uddannelse til unge med handicap og øget fokus på at skaffe mennesker med handicap i job. - Helt rigtige pointer, men hvad vil regeringen gøre for at få det til at ske? Det savner vi stadig svar på, konstaterer Mogens Wiederholt og fortsætter: - Der er dog én formulering, som jeg er spændt på at få afkodet. I regeringsgrundlaget hedder det således, at ”der skal være større gennemsigtighed og bedre sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet på det specialiserede socialområde (…)”. Gennemsigtighed og sammenhæng er jo altid godt, men hvilke ydelser, hvilken kvalitet og til hvilken pris, tales der om her? Det er lidt uklart. Men hvis det er udtryk for et ønske om at skabe en mere solidarisk finansieringsform kommunerne imellem og større gennemsigtighed, når kommunerne indbyrdes køber og sælger for eksempel døgnpladser, så skal det være velkomment, slutter Mogens Wiederholt. Handicapområdet fremgår af regeringsgrundlaget kapitel 19. Andre af regeringsgrundlagets kapitler kan også have interesse for handicapområdet. Hele regeringsgrundlaget kan læses her.
Læs mere

10. december - Julefest i Næsbjerghus

Læs mere
Julefest i Næsbjerghus
Netværk for voksne

Netværk for voksne med cerebral parese

Læs mere
Gå til top Top