Bisidderkorps

Spastikerforeningens bisidderkorps

Spastikerforeningen har et korps på 21 frivillige bisiddere, som alle står klar til at hjælpe medlemmer, der har brug for en bisidder. Vores bisiddere er frivillige, men meget engagerede og har gennemført Spastikerforeningens skræddersyede bisidderuddannelseskursus.

Bisiddernes rolle er ment som en tryghed og et ekstra sæt øjne og ører, men er derudover en helt neutral part. Det er dig som medlem, der er til møde, og ikke bisidderen. Bisidderen er ikke partsrepræsentant.

Forholder sig ikke til lovgivningen
Bisidderen forholder sig derfor heller ikke til lovgivningen. Hvis en sag for alvor slår knuder, kan du kontakte Spastikerforeningens rådgivere for at få vejledning.

Hvis du mener, at du har brug for en bisidder, skal du i så god tid som muligt kontakte bisidderkoordinator Mie Juul Pedersen på telefon 38 38 03 10 eller mail: mjp@spastik.dk - vi har størst mulighed for at hjælpe med at finde en bisidder med mindst 14 dages varsel.

Du vil derefter blive ringet op, så vi kan få et overblik over sagens omfang, og vi vil derefter forsøge at finde en bisidder til dig.

Tre møder
Hvis du tildeles en bisidder, starter et forløb med tre møder:

- Formødet, hvor I møder hinanden første gang. Her drøfter I forventninger til hinanden, og der lægges en strategi for mødet.
- Selve mødet, som er omdrejningspunktet, og årsagen til at du har brug for en bisidder.
- Eftermødet, hvor I sammen opsummerer, hvad der blev sagt/ drøftet, og hvad næste skridt skal være.

Når eftermødet er slut, slutter forløbet med bisidderen, og dette uanset om der er planlagt flere møder eller ej.

Når forløbet er slut, vil du blive ringet op, så du kan give os en tilbagemelding på, hvordan det hele er gået, og om du evt. skal bruge en bisidder til flere møder.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Mie Juul Pedersen på telefon 38 38 03 10 eller mail: mjp@spastik.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top