Kunst er også kommunikation
28. februar 2022

Kunst er også kommunikation

Vil du med til årets brugermøde og ISAAC konference mandag den 28. marts på Vingsted Konferencecenter i Bredsted, så er det nu du skal tilmelde dig.

Vil du med til årets brugermøde og ISAAC konference mandag den 28. marts på Vingsted Konferencecenter i Bredsted, så er det nu du skal tilmelde dig.

Mødet henvender sig til alle, der anvender alternative og supplerende kommunikationsformer (ASK-brugere) med nysgerrighed inden for kunst. For kunst kan kommunikere og er en stærk kommunikationsform.

Har du lyst til at møde kunstnere uden talesprog som f.eks. maler og skriver, drømmer du om selv at komme i gang med at udtrykke dig gennem kunsten eller skaber du selv kunst, og har lyst til at dele dine tanker og erfaringer?

Så er det på brugermødet og ISAAC konferencen, at du kan blive inspireret. Enten ved fysisk at møde frem eller ved virtuel deltagelse, for i år er der nemlig også mulighed for onlinedeltagelse. Det betyder, at selv om du har svært ved at få hjælpertimerne til at række eller corona endnu en gang spænder ben, så kan du alligevel være med.

Udstilling er en del af konferencen

I forbindelse med konferencen har arrangørerne planer om at skabe en spændende udstilling, der viser mangfoldigheden og de kreative muligheder, der kan ligge i de kunstneriske udfoldelser. De kommer derfor med en opfordring om, at alle er velkommen med bidrag, der kan kvalificere udstillingen:

Maler eller skriver du allerede? Laver du collager, skulpturer eller noget helt andet? Så vil vi gerne give dig mulighed for at udstille på ISAAC konferencen til glæde og inspiration for andre ASK-brugere og øvrige konferencedeltagere, lyder det fra arrangørerne.

Du kan læse meget mere om ISAAC-konferencen, herunder program, deltagerpris og tilmelding på:

http://www.isaac.dk/tilmelding/

Vær opmærksom på at seneste tilmeldingsfrist er den 14. marts 2022.

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top