Af Frands Havaleschka
Forskellige alvorlige hændelser i de sidste to år har fuldstændig vendt op og ned på Lars Linds tilværelse. Den 54-årige århusianer, der har levet det meste af sit liv i Aarhus, men nu bor i Randers, var på et tidspunkt så langt ude, at livet hang i et tynd tråd. Nu er han imidlertid tilbage – stærkere end før – med en optimistisk tro på fremtiden.
Det dramatiske højdepunkt oplevede han den 13. juli 2019, hvor han faldt om hjemme i sit lille rækkehus. En udposning i spiserøret var sprunget, og blodet sprøjtede ud. Der var blodpletter alle steder i huset, hvor han havde opholdt sig. Lettere omtumlet nåede han at ringe til sin kæreste, Yvonne, der fem minutter efter fandt Lars liggende på gulvet med blod over det hele. Efter at have hentet yderligere hjælp hos naboen blev der ringet 112.
I bevidstløs tilstand blev Lars i hast kørt med ambulance til intensiv afdeling på Randers Sygehus, hvorfra han nogle få dage senere blev overført til Skejby. Mens han lå i koma under det korte ophold på Randers Sygehus, blev han healet af yogalærer Lise Pilgaard, der blev tilkaldt. Omgivelserne oplevede straks en positiv effekt af healingen, pulsen faldt og kroppen blev mere rolig. I de følgende dage lå han i respirator og svævede længe mellem liv og død. Han husker ikke mere fra episoden, før han vågnede på Skejby Sygehus godt en uge efter.
- På det tidspunkt var jeg fuldstændig afkræftet og kunne hverken løfte mine arme eller ben. Jeg kunne bevæge hovedet en smule og snakke, men ellers skulle jeg have hjælp til det hele, fortæller Lars Lind, der kort tid efter startede genoptræningen med en let form for fysioterapi.
Udposninger i spiserøret
Forud for de dramatiske dage på hospitalet havde Lars Lind igennem trekvart år døjet med små udposninger i spiserøret. Han levede med det, men jævnlige opkastninger med blod i fik ham til at gå til lægen. Efter diverse henvisninger, kikkertundersøgelser og andre undersøgelser fik han, uden bedøvelse, sat elastikker på udposningerne, så de kunne visne.
Lægens behandling lykkedes fint, men blodtrykket i spiserøret var for højt, så ligeså snart de gamle klemte udposninger faldt af, dukkede der nye op. Historien gentog sig flere gange, og hver gang krævede behandlingen en længere tilpasning af kosten, der i en lang periode skulle være meget skånsom.
Det betød, at han kom i voldsomt ernæringsunderskud. Kroppen kunne ikke længere optage vitaminer og den næring, der skulle til for at holde ham i gang. Lars tabte sig 18 kilo, og en vægt på blot 62 kilo er ikke meget for en mand, der måler 1,80 meter. Kulminationen på det længerevarende sygdomsforløb var det voldsomme kollaps i hjemmet den 13. juli.
Vigtigt med nye mål
Efter et par uger på hospitalet, hvor han bl.a. fik indopereret en stens i leveren og renset blodet med laktose, begyndte det heldigvis at gå fremad. Han kom så meget til hægterne, at han kunne udskrives og starte et nyt genoptræningsforløb hjemme.
Med hjemmehjælp fire gange om dagen, og en direkte telefonlinje han kunne ringe alarm på, hvis noget gik galt, begyndte Lars sin genoptræning. Men det gik for langsomt. Derfor blev han efter en uge visiteret til et 2½ uges genoptræningsophold på Svaleparken i Assentoft. Med intensiv fysioterapi og ergoterapi gav det Lars et ordentlig spark, og en tro på at det hurtigt ville gå bedre.
Både i hospitalssengen og hjemme i rækkehuset satte han sig hele tiden små delmål, som han forsøgte at opfylde. Når det skete, blev de afløst af nye mål.
Det betød, at han lidt efter lidt genvandt noget af sin gamle styrke. De forskellige kropsfunktioner, som i en lang periode var sat ud af drift, begyndte igen at fungere. Langsomt, men sikkert oplevede han små forbedringer hver dag
Et helt nyt liv
Igennem hele det alvorlige forløb tænkte Lars Lind meget på, hvordan han havde levet sit liv, hvad hans cerebral parese havde betydet, hvilken medicin han havde taget og hvad han ellers havde budt sig selv af pres og strabadser for at kunne holde sig oven vande og følge med strømmen. For selv om livet med cerebral parese har budt på forhindringer hen ad vejen, vil man jo gerne lave alt det sjove, som andre gør.
Men var det også sådan, det skulle fortsætte? Tankerne, tilstanden og situationen fik Lars Lind til at tage sit liv op til fornyet overvejelse. Kosten og indtag af alkohol havde han allerede ændret på, da problemerne med udposningerne i spiserøret begyndte. Nu gjaldt det om at tage skridtet fuldt ud.
- Midt i alvoren fik jeg simpelthen et helt nyt syn på mit liv og droppede alt medicin, som jeg har taget i over 30 år. Nu var det ikke livstruende medicin, men baklofen og stærkt smertestillende medicin, så jeg kendte præmissen, fortæller Lars Lind, der stoppede medicinforbruget fra den ene dag til den anden.
- Samtidig justerede jeg min kostplan og begyndte at lave meget mere målrettet motion end jeg tidligere havde gjort. En af de ting, jeg virkelig kan anbefale, er Yin Yoga, fremhæver Lars Lind, der selv gik i gang hos yogalærer Lise Pilgaard, der driver centret Ny Yoga i Randers.
Enkelt fortalt består Yin Yoga af lange stræk i samme bevægelsesposition, som udspænder bindevævet. Netop den langstrakte struktur i øvelserne er godt for mennesker med cerebral parese. Også lydterapi og mental træning er en del af behandlingen. Med Yin Yoga et par gange om ugen mærkede han en klar forbedring i kroppen, både fysisk og mentalt.
Udover Yin Yoga består Lars Linds ugentlige træningsprogram af fysioterapi, 3-4 gange i træningscentret samt en gang træning i varmtvandsbassin. En noget hektisk plan, som Lars Lind dog har det helt fint med.
- Det holder mig i gang, og jeg er glad, understreger han.
Vitaminindsprøjtning i Khao Lak
Da Lars Lind i det sene efterår oplevede store forbedringer, fik 
han stille og roligt modet på livet tilbage. Alt for mange gange havde han i de senere år på grund af sygdom meldt sidste øjebliks afbud til bestilte ferier i udlandet, og alt for mange gange var han blevet alene tilbage, når hans rejseledsagere var taget afsted.
Han besluttede derfor at kigge ind ad og stille sig selv spørgsmålet: Hvad vil være godt for mig? Svaret fandt han i et rejsekatalog: 14 dages ferie i Thailand.
I februar 2020 tog han alene afsted for at slappe af, træne og nyde omgivelserne. Valget faldt på Khao Lak, som han havde besøgt fem gange før.
- Så behøvede jeg ikke at bruge en masse energi på at lære stedet at kende, jeg kendte det hele i forvejen, og det gav stor tryghed, fremhæver Lars Lind, der første gang besøgte Khao Lak i 2007.
- Det blev et fantastisk gensyn. Jeg mødte en masse flinke mennesker, som kunne kende mig fra tidligere, og jeg havde virkelig en god ferieoplevelse.
Lars Lind kom så meget i overskud, at hjemkomsten til det regntunge vejr ikke kunne ødelægge hans humør. Han er derfor fast besluttet på at tage alene afsted igen til næste år.
Taknemmelighed som gives videre
Trods alvoren tænker Lars Lind tilbage på forløbet med stor taknemmelighed: - Jeg er virkelig blevet behandlet fantastisk af sundhedssystemet og min arbejdsgiver i Galten, hvor jeg har været ansat i fleksjob i 5½ år. Forløbet og beslutningerne bl.a. omkring medicinstop, kostomlægning og motion vil jeg nu forsøge at videreformidle i et foredrag ud fra devisen: Hvad der er godt for mig, er sikkert også godt for mange andre med cerebral parese og andre former for handicap.
