Dit selvstændige barn

Dit selvstændige barn

Alle børn, uanset om de har et handicap eller ej, har brug for at frigøre sig fra sine forældre. Når dit barn bliver større, vil der opstå et helt naturligt behov for at selvstændiggøre sig og stå på egne ben.

I denne proces er det afgørende, at du som forælder har viden om dit barns kognitive formåen, så du bedst muligt kan støtte dit barns selvstændiggørelsesproces og stille relevant krav.

Alle forældre skal lære deres børn at blive selvstændige, så de kan klare sig selv. Både i forhold til pligter i hjemmet, holde de aftalte gå-hjem tider og i forhold til sociale relationer. Nogle børn med cerebral parese kan have svært ved at leve op til de krav.

Respekter årsagerne til, at dit barn måske har svært ved at huske, bliver træt midt i opvasken eller lektielæsningen eller kommer for sent hjem. Også selv om dine omgivelser, familie og venner siger, at du overbeskytter dit barn. Du er som forælder den, der bedst kender dit barn og dit barns begrænsninger og potentialer.

Men du skal selvfølgelig passe på, at du ikke unødigt overbeskytter dit barn. Vil dit barn gerne selv gå hjem fra skole, selv gå i klub og have mulighed for at være alene med vennerne, så gør hvad du kan for at opfylde de ønsker, så du støtter dit barns ønske om uafhængighed. Dit barn får brug for at være afsted uden dig, og derfor kan det også være en løsning at få en ledsagerordning.

Læs om kognitive vanskeligheder her.

Læs om ledsagerordning her.

Sidst opdateret:
Gå til top Top