Torben Christensen har cerebral parese. Han er kørestolsbruger med en forholdsvis fin ståfunktion, som har været værdifuld, når han skulle foretage noget så almindeligt som at tisse. For at kunne stå, og tidligere også gå sikkert, har han i mange år benyttet en såkaldt Anthonsens benskinne på begge ben, der fastholder foden i en ret vinkel, så han står godt og sikkert. Hans fødder går i spidsfod uden skinner, der samtidig modvirker kontrakturer.
Han har altid fået at vide, at det er vigtigt, at han bevæger sig så meget som muligt og får udstrukket ben og krop, så kredsløb og muskler bliver styrket. Samtidig giver den stående funktion ham mulighed for bedre at kunne tømme sin blære. Torben havde derfor tiltro til, at Lyngby-Taarbæk Kommune – ligesom det tidligere var sket flere gange før i hans 55 år lange liv - ville bevilge ham et nyt sæt skinner, nu hvor de gamle efter flere års brug var meget slidte. Men trods en fin og velbegrundet ansøgning med flere støtteudtalelser fra fagfolk, der kender betydningen, gav kommunen afslag på ansøgningen i foråret 2016.
Torben fastholdt dog sin ansøgning, og sagen blev sendt til behandling i Ankestyrelsen, der gav kommunen ret i, at skinnerne ikke kan gives som et hjælpemiddel. Begrundelsen var bl.a., at en kommunalt ansat ergoterapeut vurderede, at Torben kan stå uden brug af skinner, og at de derfor ikke i væsentlig grad hjalp ham i hverdagen.
Spidsfod og smerter uden skinner
Sagen kørte nu frem og tilbage med en ny ansøgning fra Torben i begyndelsen af 2017, da Torben og hans familie - der har støttet ham i hele forløbet - var i tvivl om, hvilke oplysninger der var inddraget i beslutningen om afslaget. Igen havde forskellige fagfolk, herunder ortopædkirurg og fysioterapeut, bidraget til ansøgningen, men kommunens ergoterapeut fastholdt, at Torben godt kunne undvære skinnerne - på trods af viden om at hans fødder går i spidsfod, og han får smerter uden skinner. Faktisk er Torben så afhængig af sine benskinner, at han tidligt i forløbet selv bekostede en reparation af skinnerne, så de forhåbentlig kunne holde en periode endnu.
I april 2017 fik Torben så igen afslag fra kommunen. Afgørelsen blev anket, fordi skinnerne betyder så meget for, at han kan fastholde et rimeligt funktionsniveau. Denne gang besluttede Ankestyrelsen, at kommunen skal genbehandle sagen, da de vurderede, at sagen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at træffe beslutning.
Skinnernes betydning blev udeladt
Kommunen behandlede sagen ved at hive de gamle papirer frem uden at rekvirere nye faglige vurderinger, selv om det på det tidspunkt var næsten to år siden sagen startede. Det eneste nye var en døgnrytmeplan for Torben, hvori skinnernes store betydning for hans dagligdag slet ikke blev nævnt. På det ’gamle’ grundlag gav kommunen derfor igen afslag på de ansøgte skinner.
Sagen, der nu har kørt i over to år, er, efter endnu en anke, for tredje gang sendt til behandling i Ankestyrelsen. Det skete i midten af januar 2018, og her ligger den så. Kommunens vurdering af at Torben ikke længere har samme behov for Anthonsens skinner, fordi han nu er fast kørestolsbruger, virker noget uforståelig, når kommunen samtidig finder det vigtigt for ham, at han dels træner en gang om ugen og dels går til ridefysioterapien gang om ugen. I Spastikerforeningen følger vi sagen.
-----------------------
Sagen blev hjemvist til kommunen, da Ankestyrelsen behandlede sagen for anden gang. Med følgende tekst henviste Ankestyrelsen til principafgørelse 30-17:
”Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler, som har til formål at afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Et hjælpemiddel skal medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i videst muligt omfang gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan alene ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad afhjælper borgerens nedsatte funktionsevne.”
