Sådan løser vi BPA-ordningens tre akutte problemer
23. februar 2021

Sådan løser vi BPA-ordningens tre akutte problemer

Kommunernes økonomi presser BPA-ordningen, og det kan ikke vente på evaluering og reformer, mener repræsentanter for BPA-netværket, herunder CP Danmark.

Situationen med hjælperordningen BPA, borgerstyret personlig assistance, har alt for længe været helt uholdbar, og ordningen er under et gevaldigt pres.

Det har CP Danmark gjort opmærksom på flere gange på det seneste i lokale medier og i vores egne medier, og nu kommer også et indlæg fra BPA-netværket, som blandt andet tæller Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden og CP Danmark, med tre bud på løsninger af de akutte problemer, brugere af ordningen oplever lige nu.

I indlægget står der blandt andet:

Hjælpeordningen er under et massivt pres i kommunerne. Der er udfordringer på stort set alle fronter – både store strukturelle problemer og dagligt kævl med kommunen om indholdet i den konkrete ordning.

Problemer, som alle har det til fælles, at de udspringer af kommunernes pressede økonomi – og måske også en dårlig forståelse for, hvor vigtig og betydningsfuld hjælpeordningen er for de mennesker, der har behovet.

Derfor mener BPA-netværket helt generelt, at der er behov for en gennemgribende analyse og reform af BPA-ordningen parallelt med evalueringen af det specialiserede socialområde.

Men helt akut mener vi, at der er behov for at tage fat i tre konkrete problemstillinger, som vi stort set møder dagligt i vores rådgivninger.

Indlægget er skrevet af formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olsen, formand for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard, formand for CP Danmark Pia Allerslev og landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen – og du kan læse hele indlægget her: altinget.dk

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top