Nu skal kommunerne oplyse om sagsbehandlingsfrister
04. juni 2018

Nu skal kommunerne oplyse om sagsbehandlingsfrister

Har Ankestyrelsen hjemvist en afgørelse efter serviceloven, skal kommunen nu oplyse, hvornår sagen er færdigbehandlet.

Fra den 1. juli 2018 er det slut med at vente i uvished på, at kommunen får behandlet en afgørelse, som er blevet hjemvist af Ankestyrelsen.

Folketinget har vedtaget et lovforslag om frister for behandlingen af hjemviste sager. Det betyder, at kommunerne nu skal oplyse, hvornår en sag, der er blevet hjemvist af Ankestyrelsen, er færdigbehandlet.

Sagsbehandlingsfristerne gælder fra det øjeblik, kommunen får sagen tilbage fra Ankestyrelsen, og fristerne skal fremgå af kommunens hjemmeside.

Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelsen kommer.

Du kan læse mere om lovforslaget her: retsinformation.dk

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top