Læs tema om seksualitet i det nye medlemsmagasin
15. august 2017

Læs tema om seksualitet i det nye medlemsmagasin

CP Magasinet INDBLIK er det nye navn til Spastikerforeningens medlemsmagasin, der i august-udgaven har et tema om seksualitet.

Forsiden af CP Magasinet INDBLIKSpastikerforeningens medlemsmagasin har skiftet navn til ’CP Magasinet INDBLIK’ – CP, fordi det er diagnosen cerebral parese, der forener og binder os sammen. Magasinet, fordi vi går i dybden og ikke jager den hurtige nyhed. Og Indblik, fordi vi giver indblik i de forhold og mange forskellige måder at leve livet på, når cerebral parese er et vilkår.

Samtidig har magasinet fået et nyt, friskt layout, som giver et bedre overblik over indholdet. I den første udgave med det nye navn kan du blandt andet læse:

- Et tema om seksualitet
- Om 19-årige Marcus Brandt, der har fået en stor personlig udvikling af sit ophold på Neurocenter Østerskoven
- Kampen for en BPA
- Om såkaldte ’Brain Drops’, der vækker håb om bedre behandling til børn med cerebral parese
- Sejladsdag i Svanemøllehavnen

Og som en tyvstart på temaet om seksualitet kan du på Spastikerforeningens hjemmeside læse artiklen ’6 skarpe til sexologen’, hvor du blandt andet får svar på, hvad du som forælder ikke må gøre i forhold til dit barns seksualitet.

Du finder det nye magasin her: CP Magasinet INDBLIK

Sidst opdateret:
Gå til top Top