Af Frands Havaleschka
Efter at have levet et ret borgerligt liv som forholdsvis almindelig lønmodtager og førtidspensionist fik Jan Grønbæk Sørensen en forstærket passion for gøgleriet, da han nærmede sig folkepensionsalderen. Det fik ham til at ’springe ud’ som gøgler, lirekassemand og senere julemand.
Men faktisk har det altid ligget lidt i blodet, for hans far var kendt over hele landet samt i Norge, Sverige og Tyskland som gøgleren og rottekongen Cibrino. I begyndelsen af 1950’erne og frem til slutningen af 1990’erne rejste han rundt med sit lille gadecirkus med dresserede rotter og papegøjer og senere også en lirekasse. Cibrino spredte glæde og humør omkring sig, og det havde Jan også tænkt sig at gøre på sine gamle dage.
Han anskaffede sig derfor en mekanisk selvspillende harmonika, som han underholdt med på de store markedspladser samt i handelsgader og indkøbscentre. Ved juletid iførte han sig i starten en billig nissehue og en tilfældig rød jakke, når han blev booket af handelsstandsforeningerne. Det fik børnene til at udbryde, ”far, far, - det er julemanden der spiller”.
- Da det havde stået på i et par års tid, fik jeg idéen til at søge ’autorisation’ som julemand, og efter ansøgning blev jeg optaget i Dansk Julemandslaug, fortæller Jan Grønbæk, der efter prøvetiden blev fuldgyldigt medlem i sommeren 2017.
Det betød samtidig, at han fik sin egen lille træstub i Nisseskoven på Bakken i Klampenborg, hvor man hvert år afholder Julemændenes verdenskongres. Er man i sommerens løb på Bakken, så kan man faktisk finde en lille træstub i Nisseskoven bag den store rutsjebane, hvor der står ”Jan Grønbæk”.
Hvor bor julemanden?
Selv om Jan Grønbæk sidder i kørestol og ikke har et stort, hvidt skæg, så forveksler børn ham alligevel tit med julemanden, og mange spørger, om han bor på Grønland, eller hvorfor han ikke har skæg.
- Så må jeg jo lige forklare, at jeg kun er 69 år gammel, og derfor kun er ”nisse”, og at de må tænke på, at julemanden er mindst 3-400 år gammel, griner Jan Grønbæk med et glimt i øjet.
- Nogle forældre kommer hen og fortæller mig, at deres lille ”Frederik” ellers plejer at være bange for julemanden, men at de åbenbart er mere trygge ved mig, når de møder julemanden i deres egen højde og uden skæg.
Til det oftest stillede spørgsmål om, hvor julemanden bor, kan Jan Grønbæk afsløre, at den rigtige julemand bor i vore hjerter.
Jul i hjertet, er jul hele året
Med udgangspunkt i den sønderjyske by Bramming, hvor han bor, farer Jan Grønbæk rundt til mange aktiviteter i hele landet. Og han elsker det. Således var han i efteråret med til stiftende generalforsamling i en ny forening for nisser og julemænd, hvor han blev valgt ind i bestyrelsen.
- Her har vi blandt andet det motto, at ’For den der har julen i sit hjerte, er det jul hele året’. Og vi går da heller ikke af vejen for at stille op som nisser og julemænd i årets løb, understreger Jan Grønbæk og fortsætter:
- I sommer var vi for eksempel omkring 25 nisser og julemænd til et arrangement i Frederikshavn. Og da Bramming i august havde sin årlige byfest, hvor temaet til byfestoptoget var fri fantasi, generede det mig heller ikke at stille op som julemand med julemusik og uddeling af karameller til børn og voksne.
Mange sjove oplevelser
Jan Grønbæk har selvfølgelig haft rigtig mange gode oplevelser, når han har været rundt, både som spillemand med den høje røde hat, og som julemand i det fl otte nissetøj, som han selvfølgelig selv har syet. En af dem var, da han spillede i Kongensgade i Esbjerg og skulle have en lille pause.
- Efter at have stillet harmonikaen fra mig kom en lille pige hen og klatrede op på mit knæ. Det bedste jeg kunne finde ud af at spørge om i mit antræk, var, ’hvad ønsker du dig så i år’, hvorefter hun lænede sig ind til mig og sagde: Jeg vil bare gerne have et knus.
- Ved en anden lejlighed var jeg booket til at spille rundt omkring på en udstilling. Flere gange mødte jeg en lille stærkt spastisk pige, som med hele sit kropssprog signalerede sin begejstring for mig. På et tidspunkt kom pigens forældre hen og fortalte, at hun syntes, det var sejt, at julemanden sad i kørestol.
- Og det er jo netop disse mange berigende oplevelser, der giver mig et godt liv. Når jeg er ude med mit lille ’orkester’, som i år er udvidet med et lille selvspillende klokkespil, så oplever jeg glæden ved at sprede glæde og humør omkring mig. Og når jeg bagefter giver mit overskud til en række forskellige velgørende formål og foreninger, så har det hele jo en mening for mig, slutter Jan Grønbæk med ønsket om en god jul fra Spillenissen fra Bramming!
