CP Ung

CP Ung – et tilbud til unge med cerebral parese

Spastikerforeningens ungdomsafdeling, CP Ung, er en ungdomspolitisk underafdeling for de 15-36 årige med cerebral parese.

Unge med cerebral parese.CP Ung har til formål at lave arrangementer og aktiviteter til glæde for medlemmerne og er desuden de unges talerør i den handicappolitiske debat.

CP Ung er en landsdækkende underafdeling af Spastikerforeningen, der har sin egen bestyrelse og egne arrangementer.

Ungdomsafdelingen har deres eget budget på baggrund af et årligt tilskud fra hovedforeningen.

Der afholdes 5-6 forskellige aktiviteter om året, og CP Ung deltager med repræsentanter fra bestyrelsen i relevante aktiviteter hos Spastikerforeningen.

Udover den naturlige tilknytning til Spastikerforeningen samarbejder CP Ung også med Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) for at sætte mennesker med cerebral parese i fokus handicappolitisk.

CP Ungs medlemmer spænder bredt, og alle er velkomne. Der er plads til både unge med svær CP og let CP, kørestolsbrugere, skolesøgende, dem der går på universitetet, dem der arbejder, dem der bor i botilbud, og dem der bor for sig selv.

Hos CP Ung er alle lige, og alle er velkomne. Men medlemskab af Spastikerforeningen er en forudsætning for at være med i CP Ung.

Du kan læse mere om CP Ungs arbejde, aktiviteter og bestyrelse på deres egen hjemmeside: www.cpung.dk

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top