Man betragter almindeligvis cerebral parese som en ikke-fremadskridende hjerneskade, der i langt de fleste tilfælde er medfødt (90 %) eller som opstår i forbindelse med fødsel eller kort tid derefter (10 %).
Det er rigtigt, at der med alderen ikke sker en forværring af den hjerneskade, der fører til cerebral parese. Men konsekvenserne af at leve med de forskellige grader af handicap, som hjerneskaden giver, sætter sine spor med alderen.
Der er således stor risiko for, at mennesker med cerebral parese får senfølger af deres handicap.
De mest almindelige senfølger af cerebral parese er: Smerter, nedsat muskelstyrke, led-deformiteter, træthed og mindre mobilitet. Herudover får voksne med cerebral parese naturligvis de samme sygdomme som andre voksne.
Træning, fysioterapi og hjælpemidler
Mange af senfølgerne kan mindskes eller undgås, hvis der er en fornuftig balance mellem træning, fysisk behandling og brugen af hjælpemidler. For eksempel er det ikke nødvendigvis godt på langt sigt at undgå kørestolen som hjælpemiddel, selvom man godt kan gå.
Mange kørestolsbrugere undrer sig således over, at de ikke har valgt kørestolen før, fordi de har det bedre i den. De har brugt mange ressourcer på at holde sig i gang, og det kan derfor føles som en lettelse at vælge kørestolen til.
Men når kørestolen er valgt, er det dog utrolig vigtigt at holde sig i form, så det fysiske præstationsniveau så vidt muligt bibeholdes.
Læs mere om behandling af cerebral parese her
