Stor familiejul blev til alenejul

Drømmen om den store, hyggelige jul med hele familien er ikke blevet til virkelighed for Heidi Brandt. Hendes multihandicappede datters behov betyder, at hun de sidste fire år har siddet mere eller mindre alene juleaften med datteren.

Heidi BrandtAf Benjamin Steengaard Rasmussen

Heidi Brandt elsker julen, faktisk så meget, at hun tidligere ikke kunne nøjes med bare at fejre almindelig jul, men har lavet temajul som for eksempel ’æblejul’ eller ’guldjul’.

For 19 år siden kom hendes datter Ursula til verden og ændrede ikke bare på julen, men på hele Heidis liv. Ursula har cerebral parese, epilepsi, autisme, cerebral betinget synsnedsættelse, læbegummeganespalte og er svært retarderet. Hun bor i dag på et bosted i Karlslunde, har intet talesprog og er helt afhængig af andres hjælp.

- Ursula vil gerne lege babylege og synes, det er sjovt med gentagelser. Hvis en aktivitet har hendes interesse, så kan hun være koncentreret i 10 minutter. Hvis der er noget, hun ikke vil, så skubber hun det væk, lukker sig inde, brokker sig og kommer med lyde, forklarer Heidi Brandt, der er 55 år og bor på Amager.

Med andre ord kræver det fuld fokus at være sammen med Ursula. Et fokus det kan være svært at have en juleaften med mange gæster, andesteg i ovnen, pakkespil osv. De praktiske omstændigheder med Ursula gør også, at de er nødt til at være i Heidis lejlighed, hvor hjælpemidlerne er. En lejlighed, som er for lille til et juletræ og mange gæster med forskellige behov, når kørestolen også skal være der.

Ser Baby Einstein

Efter flere udfordrende juleaftener med familien valgte Heidi derfor at give slip på drømmen om den store familiejul og i stedet prioritere Ursulas behov for nærhed og overskuelighed. Derfor har de to været næsten alene juleaften de sidste fire år. Et valg der rummer både sorg og kærlighed.

Ursula- Jeg ved, at min familie har været samlet 20 mennesker, mens jeg har siddet alene med Ursula, og det kan være hårdt. Men jeg gør det både for hendes og min skyld, siger Heidi Brandt, som simpelthen bliver for stresset, hvis der ikke er plads til, at hun kan tage sig ordentligt af Ursula. Det fungerer sådan, at Ursula kommer hjem til Heidi den 23. december. De spiser risengrød og ser Baby Einstein, som Ursula er vild med.

Juleaftens dag står de op og tager fint tøj på. De går i kirke til familiegudstjeneste, går hjem og spiller Klodsmajor, spiser risalamande, hvor Ursula selvfølgelig får mandlen, ser Baby Einsteins juleudgave fem gange, spiser tidligt og så bliver Ursula lagt i seng ved 20-tiden. Gaverne, som Ursula egentlig ikke er så interesseret i, bliver pakket ud i løbet af dagen. Når Ursula er faldet i søvn juleaften, sætter Heidi sig alene og nyder et glas portvin – og skåler virtuelt med en veninde, der sidder i præcis samme situation.

- Kirkebesøget er mest for min skyld, for det vigtigste ved julen for mig er at høre salmerne og historien om Jesu fødsel, der minder mig om Ursulas historie, siger Heidi Brandt - det lille barn, som kom til jorden med stor kærlighed og ændrede alt.

Et år var der en hjælper med en del af juleaften, og et andet år var der besøg af en af Ursulas gamle lærere, der havde et aflastningsbarn med. Men ellers er det tosomheden der præger julen indtil første juledag, hvor Heidis forældre kommer til julefrokost – og Ursula skal tilbage til sit bosted kl. 16.

Efter to hårde døgn belønner Heidi sig selv. Det kan være ved at cykle ned og vinterbade, gå en tur og nyde lysene i haverne eller bare smide sig i sofaen og se en god film. Det skal bare være noget, der tanker op efter at have været på i to døgn.

Drop normalitetstyraniet

Selvom det langt fra er drømmen om den storslåede juleaften, er hun tilfreds med at kunne skræddersy dagen til Ursula.

- Jeg er glad for at have gjort noget godt for hende. Julen er jo hjerternes fest, og kærligheden til hende er noget, der er større end mig selv, forklarer Heidi, der råder andre til at være realistiske:

- Drop normalitetstyranniet og find ud af, hvad der er vigtigt for jer. Man kan ikke gøre alle tilfredse og slet ikke, når man har et menneske med særlige behov i sin nærmeste kreds. Skru ned for ambitionerne og tag udgangspunkt i din situation. Find ind til essensen af netop din jul. Tilfredse børn gør, at man selv slapper mere af. Og beløn dig selv med en god gave, noget ekstra lækkert chokolade, rødvin eller lige præcis den salme, du allerbedst kan lide.

Sidst opdateret:
Gå til top Top