Landsmødets tema: Lighed i sundhed

Ulla AstmanDen politiske indsats: Ønsket er et stort antal sygeplejersker med brobyggerfunktion

Det spændende landsmødetema: Lighed i sundhed blev indledt af politikeren Ulla Astman, der er regionsrådsformand for Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner. Under overskriften ’Er sundhedsvæsnet tilstrækkeligt opmærksomt på, at mennesker med handicap også kan være syge?’ betonede hun, at sundhedsvæsenet er for os alle, men at der er en udfordring med ulighed i sundhed.

Ulla Astman fremhævede et eksempel fra Aalborg, hvor der er en forskel i levealder på 10-15 år på to forskellige bydele, hvor der er stor forskel på borgernes sociale status. Hun konstaterede, at mange mennesker bevæger sig rundt mellem sektorerne i sundhedsvæsenet, og der skal vi blive bedre til at bygge bro – for eksempel ønsker Ulla Astman 1.000 nye sygeplejersker, der skal have en brobygningsfunktion, hvor de følger og hjælper borgerne.

Med fokus på mennesker med handicap konstaterede hun, at nogle grupper har særlige udfordringer, og at mennesker skal behandles forskelligt alt efter deres behov. Nogle har færre ressourcer end andre og kræver derfor mere hjælp - for eksempel mennesker med handicap. Her er der behov for et andet og ekstra fokus.

- Men vi prøver at gøre det bedre - vi skal også være bedre - og vi går gerne i dialog med jer i Spastikerforeningen, sluttede Ulla Astman, der konkret nævnte eksempler som opfølgningsmøder og mere sundhedsfagligt personale på botilbud.

 

Susan Ishøy MichelsenStor statistisk undersøgelse: Omfattende rapport viser en tydelig skævhed

Med udgangspunkt i de alarmerende tal fra rapporten ’Voksne med cerebral parese i Danmark’, der blev offentliggjort sidste år, havde Spastikerforeningen valgt ’Lighed i sundhed’ som årets landsmødetema. Det er læge og forsker, Susan Ishøy Michelsen, fra Statens Institut for Folkesundhed, der står bag arbejdet og hun fik lejlighed til at genopfriske rapportens indhold for landsmødedeltagerne.

Det omfattende materiale, der er baseret på en række undersøgelser af 2.704 voksne med CP i alderen 18-61 år sammenlignet med 14.661 voksne uden CP, viser bl.a. at voksne med CP har langt større risiko for at få astma, luftvejsinfektioner, lungesygdomme og apopleksi, mens der i gruppen af voksne med CP også er markant flere, der får psykiske lidelser som angst, depression og skizofreni i forhold til den øvrige befolkning.

Undersøgelsen viser samtidig, at langt færre med CP deltager i de forebyggende screeningsprogrammer, bl.a. for livmoderhalskraft. Kun 44 % af alle kvinder med CP i alderen 23-61 år har været screenet for livsmoderhalskræft. Det tilsvarende tal for kvinder uden CP er 76 %. Også på en række områder er tallene bekymrende læsning. Indenfor de seneste fem år er 32 % af voksne med CP blevet akut indlagt, mens tallene for øvrige blot er 22 %. Susan Ishøy Michelsens gennemgang af undersøgelsen viste også, at flere med CP bruger vagtlæge og er oftere hos egen læge. Når det gælder smertestillende medicin så er tallene igen mærkbare skæve. 28 % voksne med CP bruger denne type medicin, men tallet for øvrige personer blot er 20 %.

Der er således mange ting at være bekymret for – og tage fat på i det sundhedsfremmende arbejde. Rapporten kan downloades fra hjemmesiden: www.si-folkesundhed.dk

 

Berit AndersenOplæg om screeningsprogrammer: Mere støtte skal udligne uligheden

Berit Andersen er professor og ledende overlæge på Regionshospitalet Randers med ansvar for screeningsprogrammerne i Region Midtjylland, som hun introducerede landsmødedeltagerne for. Berit Andersen konstaterede, at screening er én måde til at få et liv uden sygdom, og man forebygger ved at undersøge mennesker, der ikke allerede har symptomer.

Der er en række kriterier, der skal være opfyldt, før man igangsætter en screeningsprocedure, og det er for eksempel kapacitet, og om der er tale om et sundhedsproblem. Screening er et tilbud, og det er op til den enkelte, om man vil benytte sig af det.

Undersøgelser viser, at det typisk er mennesker, der bor alene, har dårligt helbred, er på overførselsindkomst, har få mennesker omkring sig m.m. der i mindre grad bliver screenet.

- Der bliver ikke kigget på handicap i undersøgelsen, men det vil jeg overveje, sagde Berit Andersen. For mennesker med CP er det interessant, at ved screening for livmoderhalskræft arbejder man på at indføre brugen af en lille børste, så man kan tage prøven derhjemme og derved slipper for en tur på hospitalet.

Ved screening for brystkræft fremhævede Berit Andersen muligheden for, at man kan få ekstra tid til undersøgelsen, hvis man er kørestolsbruger. Men det kræver en opringning inden screeningen. Hendes bud på at løse problemet med uligheden gik på de strukturelle ændringer og ved at få støtte fra ens nærmeste.

Læs om flere oplæg fra landsmødets tema: Lighed i sundhed

Sidst opdateret:
Gå til top Top