Uddannelse skal ikke styres af kommunale prioriteringer
15. maj 2017

Uddannelse skal ikke styres af kommunale prioriteringer

Regeringen har offentliggjort sit udspil til en reform af de forberedende ungdomsuddannelser, som betyder, at seks uddannelser skal lægges sammen i en uddannelse.

I forslaget lægger regeringen op til at reformere det forberedende område under ét. Regeringen vil etablere en ny forberedende uddannelse for unge op til 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse.

Reformforslaget indeholder mange gode elementer. For eksempel er den overskuelighed, der kommer ud af sammenlægningen, grundlæggende god, grendelingen af den nye forberedende grunduddannelse (FGU) ser fornuftig ud og der er tænkt på specialpædagogisk bistand til elever med funktionsnedsættelse. Det giver også god mening med én fast koordineringsperson og at samle rådgivning og vejledning i én sammenhængende kommunal ungerådgivning.

- Men at gøre finansiering og styring af den nye FGU kommunal er ikke den bedste løsning. Vi risikerer at få 98 forskellige uddannelsestilbud, hvor den enkelte kommunes prioriteringer og økonomi kommer til at afgøre, hvilket FGU-tilbud den enkelte unge får, siger Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt.

Erfaringerne med bl.a. STU'en, som er kommunal, er bestemt ikke et eksempel til efterfølgelse. Her har vi netop set, hvordan lokal sognepolitik går helt på tværs af de uddannelsespolitiske intentioner med STU'en. Uddannelse er simpelthen for vigtigt til at lade det afhænge af tilfældige kommunale prioriteringer.

- Det virker også meget uambitiøst, at man sænker målsætningen for, hvor mange der skal gennemføre en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 95 procent til 90 procent. Regeringen argumenterer med, at de resterende 10 procent skal have arbejde - en gruppe unge er ikke til uddannelse, fordi de er mindre boglige og mere praktisk anlagt, siger Mogens Wiederholt.

Nogle unge er sikkert meget skoletrætte, når de forlader folkeskolen. Men for det første har vi ingen garanti for, at det er "de rigtige", som fravælger uddannelse, og for det andet, så er ufaglært unge-arbejde generelt ikke nogen god idé. På et eller andet tidspunkt rammer alle uddannelsesmuren, da der ikke er job til 10 procent ufaglærte i hver årgang. Det er en harakiristrategi. Vi burde i stedet gå den anden vej, dvs. gøre alt hvad der er menneskeligt muligt for at tilrettelægge uddannelse, så vi kan få alle med. Målsætningen bør være 100 procent.

Sidst opdateret:
Gå til top Top