Sondeudstyr: Region Nordjylland vil betale
31. maj 2017

Sondeudstyr: Region Nordjylland vil betale

I tvisten mellem regioner og kommuner om sondeudstyr viser Region Nordjylland nu vejen.

Spastikerforeningen har tidligere udtalt sig i sagen om sondeudstyr ("Tvist mellem regioner og kommuner om sondeudstyr"), hvor betalingen for udstyret skabte en tvist mellem regioner og kommuner.

- Det er helt urimeligt, at handicappede borgere får regningen, mens to myndigheder skændes om, hvem der har betalingsforpligtelsen, sagde Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt til Nordjyske Stiftstidende.

Men nu går Region Nordjylland forrest og betaler for det livsvigtige sondeudstyr, skriver dr.dk.

Faren til den 20-årige multihandicappede Kathrine Pedersen fra Hjørring er glad for, at et flertal i regionsrådet har hjulpet datteren ud af en alvorlig klemme, fordi hun lever af sondemad - men kommunen må ikke længere yde tilskud til køb af sonderne.

Siden 1. april har faren, Christian Pedersen, derfor betalt 1.500 kroner om måneden, men det er slut nu.

Læs mere her: dr.dk

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top