Hvad er medicinsk cannabis? Læs tema i Spastikeren
08. december 2016

Hvad er medicinsk cannabis? Læs tema i Spastikeren

Årets sidste udgave af medlemsbladet Spastikeren er på vej ud til medlemmerne, der blandt andet kan læse et tema om medicinsk cannabis, der er på vej i en forsøgsordning, og læse om 19-årige Mikkel Thorkildsen, der er blevet stemplet som retarderet efter at have søgt om borgerstyret personlig assistance.

Forsiden af Spastikeren nr. 6 årgang 2016.I Spastikerforeningens medlemskreds har en hel del i mange år været interesseret i at benytte cannabis i medicinsk øjemed.

Dels til at klare smerter og eliminere spasmer og dels til at få skabt ro i kroppen, som ikke anden medicin har kunnet klare. Nu er medicinsk cannabis på vej i en forsøgsordning.

Læs et tema i december-udgaven af Spastikeren om, hvad medicinsk cannabis egentlig er, hvad det kan gøre og om der er håb forude, for at mennesker med cerebral parese kan bruge det.

Familiesag med store omkostninger

19-årige Mikkel Thorkildsen fra Gørlev syd for Kalundborg søgte sin kommune om mulighederne for en borgerstyret personlig assistance (BPA). Men sagen blev afvist af kommunen, der stemplede 19-årige Mikkel som retarderet.

Læs hele historien i Spastikeren, hvor du også kan læse om reformen af serviceloven, Team Tvilling i Esbjerg, feriehuset på Samsø og Egmont Højskolens 60-års jubilæum.

Du finder bladet her: Spastikeren

Sidst opdateret:
Gå til top Top