’Der burde være mere fokus på mulighederne i kiropraktorbehandling’

- Jeg ville ønske, at det var muligt at få det ind som vederlagsfri behandling, ligesom nogle af os får bevillinger til fysioterapi, siger Sille Subcleff Larsen.

Sille Subcleff Larsen til kiropraktor.Af Sille Subcleff Larsen

Jeg er en svært spastisk ung pige på 23 år med en rigtig dårlig ryg, som har givet mig mange smerter. Det hele startede for 10 år siden, hvor jeg havde ondt i mine fødder og blev opereret i lysken og i knæhaserne. Jeg sad ned i tre uger, havde begge ben i gips og en pind mellem benene for at holde dem adskilt, men jeg fik virkelig ondt i min lænd af denne siddestilling, hvilket jeg selvfølgelig sagde til min fysioterapeut.

Han kiggede på lænden uden egentlig at gøre noget ved det. Da jeg så fik gipsen af og begyndte at træne mine ben, havde jeg stadig ondt i ryggen. Alle fysioterapeuter sagde, at det ville hjælpe på mine smerter, hvis jeg blev spændt fast i min el-kørestol.

Jeg er fra den tid, hvor fysioterapeuter godt kunne være hårdhændede - det var ikke sjovt. Jeg kom op at gå igen i mit gangstativ efter fire uger, men jeg havde stadig ondt i ryggen.

Skrækslagen kiropraktor

Som 17-årig kom jeg på Egmont Høj¬skolen. Her forsøgte jeg at få fat i en fysioterapeut, og da jeg endelig fandt en, der ville høre på mig, spurgte han under undersøgelsen af ryggen: "Har du fået nogen til at kigge på din el-kørestol"? Jeg blev meget stille, hvorefter han gentog spørgsmålet og sagde: "Nå - ramte jeg et ømt punkt"? "Ja", sagde jeg, og så sagde han ikke mere, og jeg tænkte, "dejligt, så behøver jeg ikke at høre mere om min siddestilling i stolen".

Jeg kom hjem på sommerferie, og på det tidspunkt havde jeg ondt i hele ryggen og nakken med. Jeg tænkte, hvorfor ikke prøve en kiropraktor? Jeg ville hurtigt kunne finde én. Men det kunne jeg ikke. Jeg kontaktede flere, men ingen turde behandle mig, fordi jeg er spastiker. Efter længere tids søgen fandt jeg endelig en kiropraktor i Valby (jeg bor selv i Farum i Nordsjælland), der sagde ja til, at jeg måtte komme. Det var tilbage i 2012.

Kiropraktoren hed Kim Corfixen, og han var ved at tisse i bukserne, da han så mig første gang. Han sagde helt ærligt: "Det her har jeg aldrig prøvet før". Så jeg blev også selv meget bange, men tænkte alligevel, at det jo var noget, jeg længe gerne ville prøve. Jeg lod mig flytte over på briksen, hvorefter han gik i gang med min ryg. Jeg vil lige sige, at normalt er jeg ikke særlig pivet, og jeg sagde til ham, at jeg har en meget høj smertetærskel. Men med det samme han rørte ved min ryg, skreg jeg højt, hvortil han sagde: "Jeg syntes, du sagde, du har en høj smertetærskel"?

Jeg havde aldrig prøvet noget lignende, men tænkte, at hvis det hjælper, så er det nok det hele værd.

Behandlingen er intensiveret

Behandlingsforløbet fortsatte, og på syv uger fik han min ryg ned i smerte. Jeg fik behandling én gang om ugen, indtil sommerferien var slut, og jeg skulle tilbage på højskolen. Her fandt jeg en kiropraktor i Århus, som var fin, men dog ikke helt så god som Kims behandlinger.

Efterfølgende gik jeg til kiropraktor en til to gange om måneden. Men efter jeg stoppede på højskolen og flyttede tilbage til Farum, har jeg fået behand¬linger hos Kim en til to gange om ugen – hvilket hænger sammen med, at min krop generelt er blevet dårligere.

Jeg fandt også en rigtig fantastisk fysioterapeut for et års tid siden og supplerer nu kiropraktorbehandlingerne med to gange fysioterapi om ugen, der både er behandling, udstrækning og træning.

På baggrund af mine erfaringer kan jeg ikke forstå, at der ikke er mere fokus på spastikere og kiropraktorbehandlinger. Det burde der efter min mening være, og specielt fra man er barn og derved har mulighed for at få rettet op i et meget tidligere stadie.

Min kiropraktor er vokset med opgaven. Jeg kan selv mærke på ham, at han synes, det er vildt spændende at behandle mig og følge min krops udvikling, og jeg håber en dag, at der er nogen, der åbner øjnene for, hvad vi kan bruge kiropraktorerne til. Jeg ville ønske, at det var muligt at få det ind som vederlags¬fri behandling, ligesom nogle af os får bevillinger til fysioterapi.

Sidst opdateret:
Gå til top Top