Familiekursus

Starter:
Slutter:
Pris:
Deltager under 2 år - kr. 1.200,00
Deltager over 2 år - kr. 2.300,00
Pladser tilbage:
14

LUKKET FOR TILMELDING! Skriv til kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på tkl@spastik.dk hvis du vil høre, om du stadig kan nå at komme med.

 

Hvad gør man hvis man får et barn med cerebral parese? Tager på kursus med Spastikerforeningen og får redskaber til at håndtere familiesituationen, et overblik over støttemuligheder og mulighed for at møde andre familier i samme situation!

 

 

Det er en stor nok omvæltning at få barn, men viser barnet sig at have et alvorligt handicap, er udfordringen ofte til at tage at føle på. Dette weekendkursus giver redskaber til at forstå den nye situation, konkret viden om diagnosen og retningslinjer, så man ved, hvilken hjælp man har krav på igennem Serviceloven. Først og fremmest giver kurset også netværk og introducerer deltagerne til andre i præcis samme situation.

Vi starter kursusdagen lørdag formiddag med en introduktion til hinanden og weekenden, og Anne Pedersen holder weekendens første oplæg. Hun oplevede nemlig at blive mor til et barn med cerebral parese, da hun blev mor til Sofie. Formiddagen går med at høre Annes personlige historie, og hun sætter ord på hvordan hendes familie oplevede at blive forældre til et handicappet barn, og ikke mindst, hvordan de har klaret det siden. Efter frokost står den på familietid, når psykolog Klaus Christensen gennemgår familiestrukturer og hverdagens udfordringer og glæder. Klaus Christensen kommer også ind på området som: Glæde, sorg og coping. Nye muligheder. Et anderledes familieliv med nye muligheder. Den funktionelle familie. Med sig har han informatør Christa Nielsen, der taler om sin egen opvækst, og hvordan hendes barndom og ungdom blev formet af diagnosen. Aftenen står på middag og netværk.

Næste dag står i Servicelovens tegn, når socialrådgiver Mia Ibæk Touborg fortæller om hvilke støttemuligheder loven giver. Mia kommer ind på områder som tabt arbejdsfortjeneste, støtte til bolig og hjælpemidler. Vi slutter af med evaluering og frokost.

Kurset er for hele familien, og børnene bliver passet under oplæg. Foruden den faglige del er der stor vægt på netværksdannelse og erfaringsudveksling. Mange oplever at gå fra kurset med ny viden og netværk, og bliver derved bedre rustet til at klare hverdagens udfordringer fremover.

Dette kursus arrangeres i samarbejde med FamilieNet.

 

Program

Lørdag

9-10: Ankomst

10-10.30: Fælles introduktion til kurset, hinanden, børnene og Brogaarden

10.30-12: Sådan er det at få et barn med cerebral parese, fortalt af Anne Pedersen

12-13: Frokost

13-17: Familierelationer, coping, sorgprocesser, nye muligheder og egne erfaringer, fortalt af Klaus Christensen og Christa Nielsen

18- : Middag og socialt samvær

 

Søndag 

8-9: Morgenmad

9-12: Regler og paragraffer. Mia Ibæk Touborg fortæller om hvilke støttemuligheder Serviceloven giver

12-12.15: Opsamling og evaluering

12.15-13: Frokost og afrejse

 

Tid og sted: 10-11. november på Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart

Tilmelding og betaling senest 10. oktober

Undervisere: Psykolog Klaus Christensen, informatør Christa Nielsen, Anne Pedersen, der er mor til et barn med cerebral parese, og socialrådgiver Mia Ibæk Touborg

Målgruppe: Forældre med et CP-barn op til skolealderen

Pris: Kr. 2.300 person. Børn under to år betaler kr. 1.200 person.

Sted:

Brogaarden

Abelonelundvej 40, Strib
5500 Middelfart

Pris:

Deltager under 2 år - kr. 1.200,00
Deltager over 2 år - kr. 2.300,00

Gå til top Top