Livet som teenager

Starter:
Slutter:
Pris:
Ikke medlem - kr. 400,00
Ikke medlem med hjælper - kr. 400,00
Medlem - kr. 200,00
Medlem med hjælper - kr. 200,00
Pladser tilbage:
0

Overgangen fra barn til teenager kan være en udfordring, både for den unge og for forældrene. Denne kursusdag stiller skarpt på udfordringen fra tre forskellige synsvinkler

Hvad sker der når man går fra at være barn til teenager? For mange forældre er det en udfordring når barnet går ind i teenagealderen, for hvordan støtter og opdrager man sit barn, der er ved at løsrive sig, og skal til at finde sin egen udfordrende vej med fritid, venner og spirende voksenliv? Hvilken del af barnets frustrationer skyldes handicappet og hvor meget skyldes bare det at være teenager? Hvordan kan man sætte grænser og vejlede, og hvad skal man have særlig fokus på, når man er forælder til et barn med cerebral parese? Hvad sker der i en venneflok i teenagealderen, og hvordan kan man støtte barnet i at fastholde sin plads i fællesskabet? Kan man hjælpe, hvis ensomheden og følelsen af at være anderledes kommer snigende?

Dette kursus giver nogle redskaber til at lære sit barn og dets funktionsnedsættelse bedre at kende, sætter spot på, hvorfor barnet somme tider kan føle sig ekskluderet af fællesskabet, og hvordan man kan kompensere, så hverdagen ikke føles ensom. Kurset hjælper også til at sætte ord på nogle af de tanker, man går igennem, når man er ved at blive voksen. Ikke mindst giver kurset redskaber til at manøvrere i den OL-disciplin, der hedder livet som teenager.

I løbet af kursusdagen kommer vi ind på: Kognitive udfordringer, når man er ved at blive voksen. Identitet og fællesskab, eller mangel på samme. På vej mod voksenlivet. Opdragelse af et CP-barn. Egne erfaringer som mor til en stor børneflok med og uden cerebral parese. Sådan er hverdagen som ung med CP, sociale medier som et redskab til venskaber, fællesskab og ensomhed.

 

Program

10-10.15: Præsentation af dagen og deltagerne

10.15-11.15: Klaus Christensen taler om: Hvad sker der med barnet, når det er ved at blive teenager? Venskaber i teenageårene. Usikkerhed og ensomhed. Hvor meget kan barnet, og særlige behov. Behov for løsrivelse.

11.15-12.15: Sinne Colding Thaysen taler om: Børneopdragelse med og uden CP. Hvad sker der, når barnet bliver teenager? Egne erfaringer.

12.15-13: Frokost.

13-13.45: Sigrid Stilling Netteberg taler om: Sådan er det at være ung med cerebral parese. Ensomhed når de andre kan mere, og sociale medier som redskab til fastholdelse af fællesskab.

13.45-14.00: Gruppearbejde

Kort pause

14.15-15: Fælles opsamling og afrunding

 

 

Tid og sted: 7. april klokken 10-15 hos Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle

Tilmelding og betaling senest 25. marts 

Undervisere: Psykolog Klaus Christensen, udviklingskonsulent Sinne Colding-Thaysen, der er mor til et barn med CP, og Sigrid Stilling Netteberg, der har cerebral parese.

Målgruppe: Kurset er rettet mod forældre der har et CP-barn på vej til teenagealderen, eller som er teenager. De unge mennesker og deres søskende vil også have glæde af at deltage sammen med deres forældre.

Pris: Kr. 200 for medlemmer og kr. 400 for ikke-medlemmer, hjælpere gratis

Sted:

Scandic Jacob Gade

Flegborg 8-10
7100 Vejle

Pris:

Ikke medlem - kr. 400,00
Ikke medlem med hjælper - kr. 400,00
Medlem - kr. 200,00
Medlem med hjælper - kr. 200,00

Gå til top Top