Lær med glæde

Lær med glæde

Starter:
Slutter:
Pris:
Ikke medlem - kr. 400,00
Ikke medlem med hjælper - kr. 400,00
Medlem - kr. 200,00
Medlem med hjælper - kr. 200,00
Pladser tilbage:
28
Tilmelding nødvendig
|Sidste tilmelding:|

Børn med cerebral parese har brug for ekstra støtte, når de skal starte i skolen. Dette kursus klæder forældrene på til at hjælpe de små til den bedst mulige skolegang

Skolestart er en stor ting for alle børn og deres forældre, men mange børn med cerebral parese har brug for ekstra støtte for at fungere optimalt i skolen. Viden om diagnose og indlæring giver forældre og lærere de bedste muligheder for at støtte barnet, og derved den bedste start på skolelivet.

I løbet af denne kursusdag kommer vi ind på: Hvad betyder hjerneskaden og de kognitive vanskeligheder for barnets mulighed for at optage viden, koncentrere sig og fokusere på læring i skolen? Hvordan spotter man det, og hvordan kan man støtte? Hvordan formidler jeg min viden til skolen og andre professionelle omkring barnet? Den gode indlæringsproces. Sådan bliver barnet bedre til at koncentrere sig. Love og regler – disse muligheder giver Folkeskoleloven, og sådan hjælper du skolen til at gøre det bedst muligt.

Deltagerne går hjem fra kursusdagen med konkret viden om, hvordan barnets handicap indvirker på dets indlæringsevne, samt redskaber til at støtte barnet bedst muligt.

 

Program

10–10.15: Fælles introduktion til dagen og deltagerne

10.15-11.15: Klaus Christensen taler om kognition og udfordringer ved indlæring, herunder: Hvad er kognitive funktionsvanskeligheder, og hvad betyder det for barnets muligheder for indlæring? Kan man kompensere og støtte barnet - og hvordan?

11.15-12.15: Kirsten Hald Boldreel taler om vigtigheden af en tidlig indsats inden for udredning 

12.15-13: Frokost 

13-14: Oplæg af socialrådgiver Mia Ibæk Touborg – hvilken støtte har forældre krav på igennem folkeskoleloven, og hvordan skal man formulere det til skolelederen?

Kort pause

14.15-15: Debat, konklusioner, pointer og fælles afrunding. 

 

Tid og sted: 22. september klokken 10-15 hos Spastikerforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Tilmelding og betaling senest 12. september

Undervisere: Psykolog Klaus Christensen, sygeplejerske Kirsten Hald Boldreel og socialrådgiver Mia Ibæk Touborg.

Målgruppe: Forældre til et barn i indskolingen, der har behov for viden om hvordan barnets diagnose påvirker mulighederne for indlæring, samt hvordan de bedst muligt støtter barnets i dets indlæringsprocesser.

Pris: Kr. 200 for medlemmer og kr. 400 for ikke-medlemmer, hjælpere gratis

 

 

Sted:

Spastikerforeningen

Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Pris:

Ikke medlem - kr. 400,00
Ikke medlem med hjælper - kr. 400,00
Medlem - kr. 200,00
Medlem med hjælper - kr. 200,00

Gå til top Top