Støt dit barn i sociale relationer

Starter:
Slutter:
Pris:
Deltager - kr. 75,00
Pladser tilbage:
11

Sociale kompetencer er noget af det vigtigste, men for mange med cerebral parese er det noget, man skal have hjælp til.

Evnen til at kunne begå sig i sociale sammenhænge er noget af det allervigtigste, men det kan være svært for mange mennesker med en hjerneskade og noget, man skal have hjælp til. Dette fyraftensmøde er til forældre, der søger hjælp til at støtte deres børn, så de bedst muligt kan begå sig socialt. Det kan være at indgå i sociale fælleskaber og etablere og fastholde venskaber. Vi får også et bud på, hvorfor det ofte er svært for børn og unge med en alvorlig hjerneskade som cerebral parese at udvikle sociale kompetencer.

På fyraftensmødet gennemgår vi, hvilke sociale udfordringer en hjerneskade ofte giver, hvorfor kammeraterne trækker sig, og hvilke redskaber der skal til for at lære at forstå sin egen adfærd og opføre sig "normalt". Målgruppen er forældre til et barn med cerebral parese, og målet er, at forældrene får redskaber til at støtte deres børn og unge bedst muligt.

Underviser: Klaus Christensen er psykolog og har mange års erfaring med at arbejde med mennesker med cerebral parese.

Målgruppe: Forældre, der har et barn med CP.

Tilmelding og betaling: Senest 15. oktober.

Undervisere:

Psykolog Klaus Christensen

Målgruppe:

Forældre til et barn med cerebral parese

Sted:

MarselisborgCentret

P. P. Ørumsgade 11
8000 Aarhus C

Pris:

Deltager - kr. 75,00

Gå til top Top