Spørg Emmy Kjelmann

Emmy KjelmannEmmy Kjelmann er uddannet ergoterapeut og har i over 25 år arbejdet med teknologiske/kommunikative hjælpemidler til handicappede.

Emmy har været ansat på Neurocenter Østerskoven siden 1988 med forskellige jobfunktioner, blandt andet har hun stået for opbygningen af afdelingen for kommunikation og anden anvendelse af teknologi til handicappede på Østerskoven.

Emmy har sideløbende med arbejdet på Østerskoven holdt oplæg og præsentationer i ind- og udland, har videreuddannet sig indenfor ASK (alternativ og supplerende kommunikation) i Norge og har siden 2007 været tilknyttet Egmont Højskolen som konsulent vedrørende elever med behov for alternativ og supplerende kommunikation. Emmy er certificeret PODD instruktør, hvilket indebærer et stort kendskab til opbygning af kommunikationsbøger og systemer efter principperne i PODD (Pragmatisk organiseret dynamisk display)

Du kan spørge Emmy Kjelmann om alt indenfor alternativ og supplerende kommunikation - ASK - som er alt det vi tager i anvendelse, når talen ikke er tilstrækkelig - mimik, kropssprog, tegn til tale samt kommunikationshjælpemidler - såvel høj- som lav-teknologiske. ASK omfatter brugeren, redskabet og omgivelserne.

 

Spørg netrådgiveren

Jeg accepterer Spastikerforeningens brugerbetingelser.
Sidst opdateret:
Gå til top Top