Fleksjob

Personkredsen for fleksjob er personer der:

- Er under folkepensionsalderen
- Har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen
- Ikke modtager førtidspension
- Som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet

En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne og kun kan arbejde få timer om ugen, kan blive visiteret til et fleksjob.

Forudsætningen er, at det vurderes, at der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen derimod ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Visitation til fleksjob

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter beskæftigelsesloven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

Sidst opdateret:
Gå til top Top