Weekend til Feriecenter Slettestrand

3.-5. maj - Weekend til Feriecenter Slettestrand

For 17. gang er det tid til tilmelding til årets hyggeligste weekend på Feriecenter Slettestrand. Sidste år var vi med til at indvie den nye handicapvenlige svømmehal med varmtvandsbassin og udsigt mod havet, og vi er mange, der glæder os til et gensyn.

Vi har booket DJ til lørdag aften, så det er bare med at gøre danseskoene/-hjulene klar. Programmet byder som altid på masser af hygge og socialt samvær med familien og de andre deltagere, hvor eneste faste programpunkt er spisetiderne med fantastisk forplejning morgen, middag og aften.

Tiden bruges til det, man har lyst til. F.eks. ture i varmtvandsbassinet til Vesterhavets strandkant både i kørestol eller gående, badning i Vesterhavet, ture i Svinkløv Plantage, leg på den handicaptilgængelige legeplads, fitness indendørs eller udendørs, mountainbike eller bare råhygge.

Tid: 3.-5. maj 2019. Fri ankomst fredag, dog må I forvente at jeres lejlighed først er klar kl. 15.00. Der er frit afrejsetidspunkt søndag.

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slette Strandvej 142-144, Fjerritslev.

Pris: Voksne 700 kr. - Børn (0-12 år) 550 kr. - Hjælper 600 kr. - Hund 150 kr.

Tilmelding: Nu efter ”først-til-mølle” pr. mail til kimwp@mail.dk – ved tilmeldingen bedes oplyst alder på børn og eventuelt behov for plejeseng, lift, badestol mm.

Info: Husk at medbringe sengelinned og håndklæder. Linnedpakke kan lejes for 85 kr./stk.

Lørdag er der ture i hestevogn (inkl. stop med kaffe og kage) til Svinkløv Plantage. Mulighed for trækture på heste mod lille egenbetaling.

Kreds Østjylland (17)

Sidst opdateret:
Gå til top Top