Til forsiden
Printvenlig side
Tip en ven
Find os på Facebook
Få læst teksten højt
Login
Sitemap
Alfabetisk oversigt
Presse
Links
Kontakt
Til forsiden
 
Bliv medlem
Rådgivning
Debatforum
Aktiviteter

Seneste Nyheder

03-02-2012
Enhedslisten vil have forespørgselsdebat om handicappedes retssikkerhed
Før valget var både De Radikale, SF og Socialdemokraterne meget faste i kødet, da de slog fast, at den del af økonomiaftalen mellem den daværende regering og KL, som handler om at kunne lægge økonomi og lokale serviceniveauer til grund, når kommunerne træffes afgørelser efter serviceloven, ikke vil have gang på jord, hvis de kom til magten.  Og det gjorde de som bekendt.
Læs mere
03-02-2012
Spastikerforeningen i direkte tv til Danmarks Indsamling i aften på DR1
I aften kan du se det store Danmarks Indsamling-show på DR1, og repræsentanter fra Spastikerforeningen kommer på scenen og afslører det beløb, medlemmerne har samlet ind.
Læs mere
02-02-2012
Få et godt samarbejde i botilbuddet
Læs et nyt inspirationshæfte om, hvordan en pårørendepolitik kan bidrage til et positivt samarbejde i botilbuddene.
Læs mere
Vores nyhedsbrev på mail

 
Sidst ændret: 29-11-2011

Vedtægter for Spastikerforeningen

NAVN - HJEMSTED - FORMÅL

 
§ 1.

Foreningens navn er Spastikerforeningen (Landsforeningen for Cerebral Parese). Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

§ 2.

Foreningen er en landsforening, hvis formål er at skabe bedst mulige forhold for personer med cerebral parese og handicap, der kan sidestilles hermed.

Formålet søges fremmet ved:
  • at arbejde for styrkelse af behandlingsmuligheder, forebyggelse og forskning på området
  • at arbejde for social tryghed, egnede undervisningsmuligheder, erhvervstilpasning og hensigtsmæssige bolig-, pleje- og pasningsforhold
  • at støtte, vejlede og rådgive medlemmer efter individuelt behov
  • at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for cerebral parese som helhed og deltage i nationalt og internationalt samarbejde.

MEDLEMSKAB

§ 3.

Enkeltpersoner, institutioner, kollektive enheder, samt juridiske personer kan blive medlemmer. Hovedbestyrelsen kan fastlægge graduerede medlemsformer. Anmodning om medlemskab rettes til foreningens sekretariat eller til en kredsforening.

Stk. 2. Medlemsrettigheder udøves gennem den kredsforening, hvor medlemmet har bopæl. Dog kan et medlem vælge i hvilken kredsforening medlemsrettighederne ønskes udøvet, hvis særlige forhold taler herfor. Man kan kun vælges til bestyrelsesformand og HB-repræsentant i den kreds, hvori man har bopæl.

Stk. 3. Æresmedlemmer kan udnævnes af hovedbestyrelsen efter forslag fra kredsforeninger eller forretningsudvalget.

Stk. 4. Udmeldelse sker normalt skriftligt til kredsforeningen eller foreningens sekretariat.


§ 4.


Kontingent for det følgende regnskabsår fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Stemme- og valgret i foreningen er betinget af 3 måneders forudgående medlemskab og af, at kontingent er betalt rettidigt.

Stk. 3. Et medlem, der efter påkrav ikke betaler forfaldent kontingent, slettes som medlem.


§ 5.


Tvistigheder om medlemsrettighederne og udøvelse af disse kan indbringes for hovedbestyrelsen.


ORGANISATION

§ 6.


Spastikerforeningen er organiseret i kredse, hvis bestyrelse eller generalforsamling vælger en repræsentant til foreningens hovedbestyrelse, der er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Foreningens daglige virksomhed varetages af et sekretariat, der er ansvarlig overfor hovedbestyrelsen.

Stk. 3. Spastikerforeningens direktør og regnskabschef disponerer på foreningens vegne i økonomiske anliggender, der hører ind under den daglige drift. De økonomiske dispositioner skal holdes indenfor foreningens budget, som vedtaget af hovedbestyrelsen. Andre dispositioner skal forelægges hovedbestyrelsen, i hastesager forretningsudvalget, med efterfølgende godkendelse af hovedbestyrelsen.
 
 
HOVEDBESTYRELSEN

§ 7.
 

Hovedbestyrelsen sammensættes af:

1 medlem valgt for hver kredsforening.
2 repræsentanter fra Spastikerforeningens ungdomsafdeling. Disse kan ikke samtidig have sæde i en kredsbestyrelse.
Op til 2 medlemmer valgt af hovedbestyrelsen. Disse kan ikke samtidig have sæde i en kredsbestyrelse.

Stk. 2. Ordinært hovedbestyrelsesmøde afholdes mindst 3 gange årligt i henholdsvis april, august og november, de år, der ikke er landsmøde. De år, hvor der er landsmøde, afholdes hovedbestyrelsesmøde mindst 2 gange årligt i april og november.
Stk. 3. Spastikerforeningen konstituerer sig med 1 landsformand, 1 næstformand og et forretningsudvalg bestående af 5 medlemmer valgt af hovedbestyrelsen. Landsformand og næstformænd vælges særskilt på hovedbestyrelsesmødet i april. Dernæst vælges 5 ordinære forretningsudvalgsmedlemmer. Landsformand og næstformand er fødte medlemmer af Spastikerforeningens forretningsudvalg.

Stk. 4. Valg af forretningsudvalgsmedlemmer sker på hovedbestyrelsesmødet i april således at der vælges 3 medlemmer i
ulige år og 2 medlemmer i lige år.
 
Stk. 5. Til alle nævnte tillidsposter sker valg for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
 
Stk. 5 a. For at sikre overgangen mellem den hermed ophævede vedtægtsbestemmelse om valgperioder, har Hovedbestyrelsen indføjet nærværende overgangsbestemmelse:
 
-          at den siddende formands 3-årige valgperiode bibeholdes så formanden er på valg næste gang i 2013. Herefter er formanden på valg, hvert andet år.
-          at den siddende næstformand får forlænget sin valgperiode med 1 år og er på valg i 2014, og er herefter på valg for en 2-årig periode.
-          at to af de nuværende FU-medlemmer - efter lodtrækning - får forlænget deres valgperiode med 1 år, således at der i 2013 er 3 FU-medlemmer på valg, mens 2 FU-medlemmer først er på valg i 2014. Alle for en 2-årig periode.
-          ved valget i april 2012 (gen)vælges 2 HB-udpegede medlemmer til hovedbestyrelsen. I april 2012 er de (på det tidspunkt) 3 HB-udpegede medlemmer alle på valg.
Stk. 5 b. Den i stk. 5 a nævnte overgangsbestemmelse ophæves uden yderligere beslutninger efter afholdelse af HB-mødet i april 2014, hvorefter bestemmelserne i §7, stk. 5 er gældende.
Stk. 6. Opstillingsberettiget til landsformand, næstformand og forretningsudvalg er ethvert medlem af hovedbestyrelsen. Kandidater, der ønsker at kandidere til en af de i stk. 3 nævnte poster, skal senest 21 dage før det hovedbestyrelsesmøde, hvor valget skal foregå, skriftligt meddele sekretariatet, at vedkommende ønsker at stille op til en angiven post. Sekretariatet skal senest i forbindelse med udsendelse af øvrigt dagsordensmateriale sikre, at der – i samarbejde med kandidaterne – udsendes en ensartet præsentation af de enkelte kandidater.
 
Stk. 7. Stemmeberettiget ved valg af de i stk.3 nævnte tillidshverv, er de på hovedbestyrelsesmødet tilstedeværende hovedbestyrelses-medlemmer. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt.
 
Stk. 8. Såfremt landsformanden får varigt forfald i valgperioden, overtager næstformanden landsformandens opgaver frem til næste ordinære hovedbestyrelsesmøde, hvor hovedbestyrelsen vælger ny landsformand for resten af valgperioden.
 
Stk. 9. Såfremt næstformanden eller et forretningsudvalgsmedlem får varigt forfald, vælger hovedbestyrelsen på sit førstkommende ordinære møde en afløser for resten af den pågældendes valgperiode.
Stk. 10. Indkaldelsen til ordinært hovedbestyrelsesmøde sker pr. brev senest 14 dage før mødet. Til hovedbestyrelsesmødet i april skal dagsordenen indeholde oplysninger om, hvilke forretningsudvalgs-medlemmer, der afgår i henhold til denne vedtægt, og hvilke, der er villige til genvalg. Og en præsentation af de opstillede kandidater.
 
Stk. 11. Alle forslag, som ønskes optaget på hovedbestyrelsens dagsorden, skal være sekretariateti hænde mindst 21 dage før hovedbestyrelsesmødets afholdelse.

Stk. 12. Ordinært hovedbestyrelsesmøde skal varsles i foreningens medlemsblad og på foreningens hjemmeside. Ekstraordinært kan varslet gives i dagspressen.

Stk. 13. Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde kan afholdes, når landsformand og næstformand finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 7 hovedbestyrelsesmedlemmer kræver det ved fremsættelse af motiveret dagsorden. Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde skal afholdes senest 21 dage efter, et kvalificeret antal har gjort krav herpå.

Stk. 14. Hovedbestyrelsen kan nedsætte sagkyndige fagudvalg eller arbejdsgrupper. Arbejdsopgaverne for disse skal fremgå af et skriftligt kommissorium, hvor det bl.a. skal være fastlagt, om opgaven er af ad hoc karakter eller permanent.


LANDSMØDE

§ 8.

Der afholdes landsmøde hvert 2. år, som hovedregel i august.
Stk. 2. Landsmødet er rådgivende og inspirerende i forhold til fastlæggelse og udformning af foreningens overordnede politik.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen foranlediger, at der afholdes landsmøder og skal forlods godkende såvel tematisk indhold som budget.



HOVEDBESTYRELSESMØDET

§ 9.


Hovedbestyrelsesmødet ledes af landsformanden eller af en af forsamlingen valgt dirigent.

Stk. 2. Dagsordenen for det ordinære hovedbestyrelsesmøde skal mindst indeholde:
1. Valg af dirigent, referent(er) og 2 stemmetællere.
2.  Landsformandens beretning om foreningens virke.
3.  Foreningens reviderede regnskab fremlægges til godkendelse og meddelelse af decharge (mødet i april).
4.  Foreningens økonomiske og budgetmæssige status.
5.  Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent (mødet i november).
6.  Indkomne forslag.
7.  Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer (mødet i april).
8.  Valg af 1 landsformand, 1 næstformænd og op til 5 forretningsudvalgsmedlemmer (mødet i april).
9.  Valg af statsautoriseret revisor for ét år (mødet i april).
10.Beretning fra udvalg og kommissioner m.v.
11.Valg til udvalg, repræsentationer m.v.
12.Eventuelt.


Stk. 3. Valg efter stk. 2 pkt. 8 kan kun finde sted blandt hovedbestyrelsens medlemmer.
Landsformand og næstformænd bør ikke samtidigt være på valg.
 
 
 
§ 10.
 

Afstemninger sker skriftligt, såfremt blot ét hovedbestyrelsesmedlem ønsker det.

Stk. 2. Hvert hovedbestyrelsesmedlem har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 3. Ved afstemning gælder simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

LOKAL ORGANISATION

§ 11.


Der oprettes et landsdækkende net af kredsforeninger indenfor kommune- og regionsgrænser.
 
Stk. 2. Kredsforeningerne arbejder lokalt for foreningens formål, og repræsenterer foreningen i lokalområdet. En kredsforening kan ikke uden forretningsudvalgets godkendelse forpligte Spastikerforeningen.

Stk. 3. Den øverste myndighed i kredsforeningen er general-forsamlingen, der afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.



§ 12.


Generalforsamlingen vælger for 2 år ad gangen en kredsbestyrelse. Kredsbestyrelsen konstituerer sig selv ifølge kredsens egne vedtægter. Det skal tilstræbes, at der til bestyrelsen vælges personer med cerebral parese eller forældre/samboende til disse. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2. Fortegnelse over de i kredsforeningen valgte personer indsendes til administrationen senest den 10. marts.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen udarbejder en standardvedtægt for kredsforeningernes virke. Såfremt en kreds ønsker afvigelser fra standardvedtægterne, skal ændringerne godkendes på kredsens generalforsamling samt af Spastikerforeningens hovedbestyrelse. Ændringerne skal fremgå af et tillæg til vedtægterne.

 
 
 
 
§ 13.


Kredsforeningen kan kun opløses på en alene i dette øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af kredsmedlemmerne deltager og 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning. Opnås dette ikke, kan kredsbestyrelsen indenfor senest 30 kalenderdage indkalde til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor alene opløsning af kredsforeningen er på dagsordenen. Opløsning kan i så fald vedtages med mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Stk. 2. Kredsforeningens formue og øvrige aktiver overføres ved opløsning til landsforeningen efter at kredsforeningens forpligtelser er indfriet og særlige klausuler og rettigheder respekteret.


 
FORRETNINGSUDVALG

§ 14.


Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på 7 personer. Medlemmerne findes ved valg af og blandt hovedbestyrelsens medlemmer. (Jf.§7, stk.6.).
Stk. 2. Forretningsudvalget varetager på hovedbestyrelsens vegne den politiske ledelse af foreningen.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan nedsætte fagudvalg, hvortil medlemmer udpeges af hovedbestyrelsen for højst 3 år ad gangen.

Stk. 4. Forretningsordenen fastsættes af de enkelte udvalg og skal godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 5. Udtræder et forretningsudvalgsmedlem af hovedbestyrelsen, udtræder hun/han samtidigt af forretningsudvalget.


ADMINISTRATIONEN

§ 15.


Hovedbestyrelsen ansætter en direktør, der leder sekretariatet og varetager ledelsen af foreningen med direkte reference til forretnings-udvalget og hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Landsformanden og næstformanden er sammen med direktøren bemyndiget til at træffe uopsættelige afgørelser, som derefter skriftligt skal meddeles hovedbestyrelsesmedlemmerne.



REGNSKAB OG REVISION

§ 16.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Regnskabet føres under det ansvar, der fremgår af § 6, stk. 3. Regnskabet skal foreligge afsluttet og revideret af den valgte statsautoriserede revisor senest 1. april.
 
 
 
§ 17.


Foreningen tegnes af landsformanden og næstformanden i forening. Disse kan meddele prokura, i forening.

Stk. 2. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af et samlet forretningsudvalg, efter at hovedbestyrelsen har godkendt dispositionen.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan bemyndige foreningens direktør og regnskabschef til at tegne foreningen i forhold, der vedrører foreningens daglige administration (Jf. § 15).



VEDTÆGTSÆNDRINGER - OPLØSNING

§ 18.


Ændring af vedtægterne kræver vedtagelse på et hovedbestyrelses-møde med almindelig stemmeflerhed.


§ 19.


Opløsning af foreningen kan kun ske på et i dette øjemed indkaldt ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, hvor samtlige kredsforeninger er repræsenteret og 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning.

Stk. 2. Foreningens midler skal, efter opfyldelse af påhvilende forpligtelser, hensættes til et legat til fordel for de i § 2 nævnte personer. Afviklingen af foreningen skal ske ved et af hovedbestyrelsen nedsat udvalg under medvirken af en offentlig retsinstans.


Således vedtaget på hovedbestyrelsesmødet:
Frederiksberg, den 31. oktober 1998 – med ændringer, vedtaget på hovedbestyrelsesmøderne den 25. august 2001, 24. april 2004, 23. april 2006, 25. november 2006, 28. april 2007 og 20. november 2010.

 
 
              Lone Møller
              Landsformand
NAVN - HJEMSTED - FORMÅL

§ 1.

Foreningens navn er Spastikerforeningen (Landsforeningen for Cerebral Parese). Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune.

§ 2.

Foreningen er en landsforening, hvis formål er at skabe bedst mulige forhold for personer med cerebral parese og handicap, der kan sidestilles hermed.

Formålet søges fremmet ved:
  • at arbejde for styrkelse af behandlingsmuligheder, forebyggelse og forskning på området
  • at arbejde for social tryghed, egnede undervisningsmuligheder, erhvervstilpasning og hensigtsmæssige bolig-, pleje- og pasningsforhold
  • at støtte, vejlede og rådgive medlemmer efter individuelt behov
  • at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for cerebral parese som helhed og deltage i nationalt og internationalt samarbejde.
MEDLEMSKAB

§ 3.

Enkeltpersoner, institutioner, kollektive enheder, samt juridiske personer kan blive medlemmer.  Hovedbestyrelsen kan fastlægge graduerede medlemsformer. Anmodning om medlemskab rettes til foreningens administration eller til en kredsforening.

Stk. 2. Medlemsrettigheder udøves gennem den kredsforening, hvor medlemmet har bopæl. Dog kan et medlem vælge i hvilken kredsforening medlemsrettighederne ønskes udøvet, hvis særlige forhold taler herfor. Man kan kun vælges til bestyrelsesformand og HB-repræsentant i den kreds, hvori man har bopæl.

Stk. 3. Æresmedlemmer kan udnævnes af hovedbestyrelsen efter forslag fra kredsforeninger eller forretningsudvalget.

Stk. 4. Udmeldelse sker normalt skriftligt til kredsforeningen eller foreningens administration.

§ 4.

Kontingent for det følgende regnskabsår fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Stemme- og valgret i foreningen er betinget af 3 måneders forudgående medlemskab og af, at kontingent er betalt rettidigt.

Stk. 3. Et medlem, der efter påkrav ikke betaler forfaldent kontingent, slettes som medlem.

§ 5.

Tvistigheder om medlemsrettighederne og udøvelse af disse kan indbringes for hovedbestyrelsen.

ORGANISATION

§ 6.

Spastikerforeningen er organiseret i kredse, hvis bestyrelse eller generalforsamling vælger en repræsentant til foreningens hovedbestyrelse, der er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Foreningens daglige virksomhed varetages af en administration, der er ansvarlig overfor hovedbestyrelsen.

Stk.3.  Spastikerforeningens direktør og regnskabschef disponerer på foreningens vegne i økonomiske anliggender, der hører ind under den daglige drift. De økonomiske dispositioner skal holdes indenfor foreningens budget som vedtaget af hovedbestyrelsen. Andre dispositioner skal forelægges hovedbestyrelsen, i hastesager forretningsudvalget, med efterfølgende godkendelse af hovedbestyrelsen.

HOVEDBESTYRELSEN

§ 7.

Hovedbestyrelsen sammensættes af:

1 medlem valgt for hver kredsforening.
2 repræsentanter fra Spastikerforeningens ungdomsafdeling. Disse kan ikke samtidig have sæde i en kredsbestyrelse.
Indtil 10 medlemmer valgt af hovedbestyrelsen. Disse kan ikke samtidig have sæde i en kredsbestyrelse.

Stk. 2. Ordinært hovedbestyrelsesmøde afholdes mindst 3 gange årligt, i henholdsvis april, august og november, de år, der ikke er landsmøde. De år, hvor der er landsmøde afholdes hovedbestyrelsesmøde mindst 2 gange årligt i april og november.
På hovedbestyrelsesmødet i april vælges: 1 landsformand, 1 næstformand og op til 5 forretningsudvalgsmedlemmer efter følgende kriterier: Landsformand og næstformænd vælges særskilt, 3 medlemmer vælges fra Vestdanmark og 2 medlemmer fra Østdanmark. Landsformand og næstformand er fødte medlemmer af Spastikerforeningens forretningsudvalg.

Stk. 3. Til alle nævnte tillidsposter sker valg for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 4. Indkaldelsen til ordinært hovedbestyrelsesmøde sker pr. brev senest 14 dage før mødet. Til hovedbestyrelsesmødet i april skal dagsordenen indeholde oplysninger om, hvilke forretningsudvalgsmedlemmer, der afgår i henhold til denne vedtægt, og hvilke, der er villige til genvalg. Alle forslag skal være administrationen i hænde mindst 21 dage før hovedbestyrelsesmødets afholdelse.

Stk. 5. Ordinært hovedbestyrelsesmøde skal varsles i foreningens medlemsblad. Ekstraordinært kan varslet gives i dagspressen.

Stk. 6. Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde kan afholdes, når landsformand og næstformand finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 10 hovedbestyrelsesmedlemmer kræver det ved fremsættelse af motiveret dagsorden.

Stk. 7. Hovedbestyrelsen kan nedsætte sagkyndige fagudvalg eller arbejdsgrupper. Arbejdsopgaverne for disse skal fremgå af et skriftligt kommissorium, hvor det bl.a. skal være fastlagt, om opgaven er af ad hoc karakter eller permanent.

LANDSMØDE

§ 8.

Der afholdes landsmøde hvert 2. år, som hovedregel i august.

Stk. 2. Landsmødet er rådgivende og inspirerende i forhold til fastlæggelse og udformning af foreningens overordnede politik.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen foranlediger, at der afholdes landsmøder og skal forlods godkende såvel tematisk indhold som budget.

HOVEDBESTYRELSESMØDET

§ 9.

Hovedbestyrelsesmødet ledes af landsformanden eller af en af forsamlingen valgt dirigent.

Stk. 2. Dagsordenen for det ordinære hovedbestyrelsesmøde skal mindst indeholde:
1.  Valg af dirigent, referent(er) og 2 stemmetællere.
2.  Landsformandens beretning om foreningens virke.
3.  Foreningens reviderede regnskab fremlægges til godkendelse og meddelelse af decharge (mødet i april).
4   Foreningens økonomiske og budgetmæssige status.
5.  Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent (mødet i november).
6.  Indkomne forslag.
7.  Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer (mødet i april).
8.  Valg af 1 landsformand, 1 næstformænd og op til 5 forretningsudvalgsmedlemmer (mødet i april).
9.  Valg af statsautoriseret revisor for ét år (mødet i april).
10.Beretning fra udvalg og kommissioner m.v.
11.Valg til udvalg, repræsentationer m.v.
12.Eventuelt.

Stk. 3. Såfremt landsformand eller næstformænd i valgperioden må meddele varigt forfald, afholdes supplerende valg for resten af valgperioden ved førstkommende hovedbestyrelsesmøde.
 
Stk. 4. Valg efter stk. 2 pkt. 8 kan kun finde sted blandt hovedbestyrelsens medlemmer.
Landsformand og næstformænd bør ikke samtidigt være på valg.
                               
§ 10.

Afstemninger sker skriftligt, såfremt blot ét hovedbestyrelsesmedlem ønsker det.

Stk. 2. Hvert hovedbestyrelsesmedlem har én stemme.

Stk. 3. Ved afstemning gælder simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

LOKAL ORGANISATION

§ 11.

Der oprettes et landsdækkende net af kredsforeninger indenfor kommune- og regionsgrænser.

Stk. 2. Kredsforeningerne arbejder lokalt for foreningens formål, og repræsenterer foreningen i lokalområdet. En kredsforening kan ikke uden forretningsudvalgets godkendelse forpligte Spastikerforeningen.

Stk. 3. Den øverste myndighed i kredsforeningen er generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.

§ 12.

Generalforsamlingen vælger for 2 år ad gangen en kredsbestyrelse. Kredsbestyrelsen konstituerer sig selv ifølge kredsens egne vedtægter. Det skal tilstræbes, at der til bestyrelsen vælges personer med cerebral parese eller forældre/samboende til disse. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2. Fortegnelse over de i kredsforeningen valgte personer indsendes til administrationen senest den 10. marts.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen udarbejder en standardvedtægt for kredsforeningernes virke. Såfremt en kreds ønsker afvigelser fra standardvedtægterne, skal ændringerne godkendes på kredsens generalforsamling samt af Spastikerforeningens hovedbestyrelse. Ændringerne skal fremgå af et tillæg til vedtægterne.

§ 13.

Kredsforeningen kan kun opløses på en alene i dette øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af kredsmedlemmerne deltager og 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning. Opnås dette ikke, kan kredsbestyrelsen indenfor senest 30 kalenderdage indkalde til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor alene opløsning af kredsforeningen er på dagsordenen. Opløsning kan i så fald vedtages med mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Stk. 2. Kredsforeningens formue og øvrige aktiver overføres ved opløsning til landsforeningen efter at kredsforeningens forpligtelser er indfriet og særlige klausuler og rettigheder respekteret.

FORRETNINGSUDVALG

§ 14.

Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på 7 personer. Medlemmerne findes ved valg af og blandt hovedbestyrelsens medlemmer. (Jf.§7, stk.2.).

Stk. 2. Forretningsudvalget varetager på hovedbestyrelsens vegne den politiske ledelse af foreningen.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan nedsætte fagudvalg, hvortil medlemmer udpeges af hovedbestyrelsen for højst 3 år ad gangen.

Stk. 4. Forretningsordenen fastsættes af de enkelte udvalg og skal godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 5. Udtræder et forretningsudvalgsmedlem af hovedbestyrelsen, udtræder hun/han samtidigt af forretningsudvalget.

ADMINISTRATIONEN

§ 15.

Hovedbestyrelsen ansætter en direktør, der leder administrationen og varetager ledelsen af foreningen med direkte reference til forretningsudvalget og hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Landsformanden og næstformanden er sammen med direktøren bemyndiget til at træffe uopsættelige afgørelser, som derefter skriftligt skal meddeles hovedbestyrelsesmedlemmerne.

REGNSKAB OG REVISION

§ 16.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Regnskabet føres under det ansvar, der fremgår af § 6, stk. 3. Regnskabet skal foreligge afsluttet og revideret af den valgte statsautoriserede revisor senest 1. april.

§ 17.

Foreningen tegnes af landsformanden og næstformanden i forening. Disse kan meddele prokura, i forening.

Stk. 2. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af et samlet forretningsudvalg, efter at hovedbestyrelsen har godkendt dispositionen.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan bemyndige foreningens direktør og regnskabschef til at tegne foreningen i forhold, der vedrører foreningens daglige administration (Jf. § 15).

VEDTÆGTSÆNDRINGER - OPLØSNING

§ 18.

Ændring af vedtægterne kræver vedtagelse på et hovedbestyrelsesmøde med almindelig stemmeflerhed.

§ 19.

Opløsning af foreningen kan kun ske på et i dette øjemed indkaldt ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, hvor samtlige kredsforeninger er repræsenteret og 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning.

Stk. 2. Foreningens midler skal, efter opfyldelse af påhvilende forpligtelser, hensættes til et legat til fordel for de i § 2 nævnte personer. Afviklingen af foreningen skal ske ved et af hovedbestyrelsen nedsat udvalg under medvirken af en offentlig retsinstans.

Således vedtaget på hovedbestyrelsesmødet:
Frederiksberg, den 31. oktober 1998 – med ændringer, vedtaget på hovedbestyrelsesmøderne den 25. august 2001, den 24. april 2004, den 23. april 2006, den 25. november 2006 og den 28. april 2007.

Flemming Bay-Jensen
Landsformand

Her er du:

Strandboulevarden 47B     -     2100 København Ø     -     Telefon: 38 88 45 75 (kl. 10.00-12.00 og 12.30-15.00)     -     Fax: 38 88 45 76     -     E-mail: spastik@spastik.dk