Jeg har altid været en forretningsmand
Tarik Ghiyati er spastiker, iværksætter og fik idéen til en mobiltelefon, man kunne styre via en kontakt på el-kørestolen. Det har været en stor og spændende udfordring at få projektet i gang, men det er desværre ikke gået helt efter planen.
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
Tarik Ghiyati blev født for 29 år siden i Marokko. Da han var ni år, besluttede familien at flytte til Danmark – dels fordi Tariks far fik arbejde her, men også fordi mulighederne for Tarik som spastiker var meget bedre i Danmark end i Marokko, hvor han indtil da bare havde fået beroligende medicin.
I Danmark begyndte han i fjerde klasse på Geelsgårdskolen, gik senere på Maglemoseskolen, på VUC og endelig to år på Niels Brock, hvor han tog en handelsskoleuddannelse.
- Jeg har altid været en forretningsmand og synes, at handel er spændende, forklarer Tarik om, hvorfor han valgte den uddannelsesvej.
Siddende i kørestol havde Tarik altid drømt om selv at kunne betjene sin mobiltelefon, derfor fik han idéen til en mobil, der kunne betjenes via en 0-1 kontakt – så den fx kunne tilsluttes en elkørestol og betjenes vha. brugerens styreredskab. I Tariks tilfælde, en sug-puste kontakt.
- På Niels Brock fik jeg ny hjælper, Niels Virring Martensen, der læste informationsvidenskab, og vi udviklede idéen til telefonen sammen, siger Tarik og fortsætter:
- Jeg trak på mit handicapnetværk, og vi skabte simuleringer på en pc og tog til Geelsgårdskolen, hvor elever testede mobilløsningen.
Idé blev til virkelighed
En tredje medspiller, it-ingeniør Thomas Pedersen, så et jobopslag som hjælper for Tarik, men han var egentlig mere interesseret i at udvikle mobil-idéen end i at blive hjælper. Han bidrog med gode idéer og blev en del af projektet.
For Tarik Ghiyati var denne tid utrolig spændende. Hele processen med at udvikle idéen, starte virksomhed op og møde mange nye mennesker var lige, hvad han havde drømt om. Her kom iværksætter-genet virkelig frem i ham, og det var en interessant proces.
- Det var sjovt at se, at idéen kunne blive til virkelighed. Et øjeblik troede jeg, vi havde scoret kassen, men så fik vi en mail fra en investor om, at ”det blev ikke jer”. Så måtte vi starte forfra, husker Tarik.
Men i slutningen af 2005 lykkedes det at få investorer til at skyde penge i projektet.
- Jeg blev økonomiansvarlig i virksomheden, Cepa Mobility, og det var spændende at skulle administrere så mange penge, siger Tarik.
Mit hjertebarn
Visionerne var høje, men desværre gik salget af mobilløsningen CepaCom ikke godt. Et stort problem var, at flere kørestolsproducenter ikke ville tillade, at mobiltelefonen skulle bruge el-kørestolens elektronik.
Det betød, at CepaCom ikke kunne bruges med flere kørestolstyper, og dermed blev det primære kundegrundlag reduceret kraftigt.
Det betød, at CepaCom ikke kunne bruges med flere kørestolstyper, og dermed blev det primære kundegrundlag reduceret kraftigt.
- Jeg havde forberedt mig på det, jeg havde set de dårlige salgstal, siger Tarik om den konkurs virksomheden løb ind i for et par måneder siden.
- Men det var mit hjertebarn, så jeg overvejede selv at køre virksomheden videre, men det ville blive for dyrt, konstaterer han.
I dag har Tarik i stedet et konsulentfirma, hvor han rådgiver unge handicappede med udenlandsk baggrund om deres rettigheder, krav etc. Og med eget konsulentfirma fortsætter han det, han altid har drømt om.
- Jeg har altid villet være selvstændig, det er ikke mig at have et normalt job. Jeg vil helst bestemme selv og have indflydelse, forklarer Tarik, der har oplevet, hvor stor risiko og hvor svært det kan være at beskæftige sig med teknologi-innovation.
-Men jeg kan ikke garantere, at jeg ikke gør det igen, siger Tarik med et smil, der viser, at han er åben for nye muligheder.
