Til forsiden
Printvenlig side
Tip en ven
Find os på Facebook
Få læst teksten højt
Login
Sitemap
Alfabetisk oversigt
Presse
Links
Kontakt
Til forsiden
 
Bliv medlem
Rådgivning
Debatforum
Aktiviteter

Seneste nyheder

07-09-2010
Spastikerforeningens kommende hjem afsløret
Et team bestående af: NCC A/S, Cubo Arkitekter A/S, Force4 Arkitekter og Niras A/S har vundet totalentreprisekonkurrencen om at bygge verdens mest tilgængelige kontorhus – Handicaporganisationernes Hus - hvor Spastikerforeningen skal bo.
Læs mere
06-09-2010
Medlemmer smagte dansk vin
Knap 30 medlemmer og deres familier var med, da Spastikerforeningen den 29. august arrangerede tur til Degnemosegaard i Skibby for at kigge nærmere på dansk vinproduktion.

 
Læs mere
04-09-2010
DH's formand valgt til FN's handicapkomité
Formanden for DH, Stig Langvad, blev onsdag den 1. september valgt som medlem af FN’s handicapkomité. Danmark sætter dermed sit præg på den internationale kamp for menneskerettigheder for personer med handicap.
Læs mere
Vores nyhedsbrev på e-mail

 

Har du prøvet racerunning?

Ja, jeg dyrker det ugentligt
Ja, men kun et par gange
Nej, men jeg vil gerne
Nej, det siger mig ikke noget
Andet
Sidst ændret: 11-01-2010

Kommentar: Russisk roulette med de unges fremtid

26-01-2010
Næsten 75 procent af de elever, som afslutter deres folkeskole på enten en specialskole eller i en specialklasse, går ikke til folkeskolens afsluttende prøve. Det nærmer sig det uanstændige, siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt i en kommentar.
 
En undersøgelse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede  - og netop offentliggjort i centrets årsberetning - viser, at hele 74 procent af de elever, som afslutter deres folkeskole på enten en specialskole eller i en specialklasse, ikke går til folkeskolens afsluttende prøve.

22 procent aflægger prøve i nogle af fagene, mens kun fire procent aflægger en fuld afgangsprøve.

 - Det ligger i sagens natur, at der vil være elever i det specialiserede uddannelsessystem, som ikke vil kunne aflægge afgangsprøve. Men næsten 75 procent - det nærmer sig det uanstændige, siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt i en kommentar til undersøgelsen.

Fratages mulighed for videre uddannelsesforløb
Der er rigtig mange unge med CP i den målgruppe, undersøgelsen omhandler. Der er på landsplan cirka 1.500 børn med CP i den undervisningspligtige alder.

Heraf går godt halvdelen i specialklasse eller på specialskole. En meget stor del af dem kan med andre ord se frem til at forlade folkeskolen uden afgangsprøve – og dermed uden adgangsbillet til det ordinære ungdomsuddannelsessystem.

- Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Vi ved, at der er en ret stor gruppe unge spastikere, som går på specialskoler eller i specialklasser uden at have indlæringsproblemer. De går der på grund af de fysiske rammer, eller af andre pædagogiske grunde. På trods af det, vil mange af dem ikke komme til at aflægge folkeskolens afgangsprøve. Ikke på grund af manglende evner, men på grund af systemsvigt. Det betyder i realiteten, at disse unge fratages deres mulighed for et videre uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem – og dermed i realiteten også får lagt grunden til et karriereforløb på kanten af normalsamfundet, siger Mogens Wiederholt.

Uheldig alliance

Men også den gruppe, som har intellektuelle og indlæringsmæssige vanskeligheder, har krav på et langt højere ambitions- og forventningsniveau.

 - Det er uacceptabelt, at det specialiserede uddannelsessystem ikke har større forventninger og højere ambitioner på egne og elevernes vegne, end at man accepterer, at næsten tre fjerdedele af eleverne forlader grundskolen uden så meget som hjørnet af en afgangsprøve. Jeg kan godt frygte, at der ind imellem opstår en form for uheldig alliance mellem skolen, læreren og eleven – og nogen gange måske også forældrene - om, at det er synd for eleven og et værre besvær for skolen og lærerne. Derfor er det lettere bare at lade være, siger Mogens Wiederholt og tilføjer:

 - Men det er en misforstået hensyntagen. Disse elever har samme ret til og krav på, at der stilles forventninger til dem. Uden forventninger og uden ambitioner er der ingen, der vokser. Den værste form for krænkelse og respektløshed er ligegyldighed – og ligegyldighed det er præcist, hvad vi har med at gøre, når et helt system vender det blinde øje til og accepterer en så systematisk tilsidesættelse af folkeskoleloven.

 
 

Her er du:

Flintholm Allé 8     -     2000 Frederiksberg     -     Telefon: 38 88 45 75 (kl. 10.00-12.00 og 12.30-15.00)     -     Fax: 38 88 45 76     -     E-mail: spastik@spastik.dk