Til forsiden
Printvenlig side
Tip en ven
Find os på Facebook
Få læst teksten højt
Login
Sitemap
Alfabetisk oversigt
Presse
Links
Kontakt
Til forsiden
 
Bliv medlem
Rådgivning
Debatforum
Aktiviteter

Seneste nyheder

02-09-2010
Maleriudstilling til Jylland - og i tv
Maleriudstillingen ”Spastikere maler”, der er arrangeret i anledningen af Spastikerforeningens 60 års fødselsdag, er rykket til Viborg, hvor den nu kan opleves. TV/MIDT-VEST kiggede forbi.
Læs mere
02-09-2010
Fleksjob skal ikke være en skraldespand
Det Centrale Handicapråd er bekymret over kritikken af fleksjobordningen, da mange mennesker med funktionsnedsættelse har gavn af ordningen. Rådet opfordrer til, at kommunerne bruger fleksjob korrekt.
Læs mere
01-09-2010
Virksomhedsbesøg hos Novo Nordisk - nu med dato!
I nyhedsbrevet i går onsdag kunne du læse om virksomhedsbesøget hos Novo Nordisk, der åbner dørene for medlemmer (samt pårørende) af Spastikerforeningen. Beklageligvis var datoen for besøget kravlet ud af nyhedsbrevet, men det er torsdag den 30. september, der er mulighed for et kig indenfor i Hillerød.
Læs mere
Vores nyhedsbrev på e-mail

 

Har du prøvet racerunning?

Ja, jeg dyrker det ugentligt
Ja, men kun et par gange
Nej, men jeg vil gerne
Nej, det siger mig ikke noget
Andet
Sidst ændret: 16-06-2010

Håb for rejselystne handicappede

29-06-2010
Driftig århusianer hjælper svært handicappede ud at rejse til destinationer over hele kloden.
 

Jyllands-Posten bragte for nylig en artikel om spastikeren John Busk Sørensen, som du også kan finde portrætteret på Spastikerforeningens hjemmeside (læs portræt).

Jyllands-Posten skrev:
John Busk Sørensen er en fighter af fineste kaliber. Trods et alvorligt kronisk handicap har han rejst i 25 lande, og de seneste år har han som direktør i rejsebureauet Handi Travel Info hjulpet handicappede ud at rejse.

Rejsebureauet, der fungerer online via www.handi-travel-info.dk, har yderligere tre ansatte, som alle er pensionister og arbejder på frivillig base.

- Alle har behov for at rejse og opleve fremmede steder, og det gælder også for handicappede. Og så er det ligemeget, hvilket handicap de har, siger John Busk Sørensen.

Spastisk lammelse
Den nu 39-årige århusianer har tilbragt hele sit liv enten med et gangstativ eller i en elektrisk kørestol. Han er født spastisk, men det har aldrig afholdt ham fra at leve et særdeles aktivt liv.

Efter et par års engagement i Handi Travel Info blev han i 2007 rejsebureauets direktør. Bureauets formål er at hjælpe svært handicappede ud at rejse.

Selv om de ansatte arbejder som frivillige og ulønnede, er det lave beløb ikke nok til at dække udgifter til kontor, hjemmeside og researchrejser. Da det stod klart, at enderne ikke kunne mødes, skrev John Busk Sørensen breve med ansøgning om støtte til alle landets millionærer. Det lykkedes.

Fra en anonym velhaver, der selv er far til en handicappet søn, modtager Handi Travel Info nu en sponsorstøtte, der blandt andet muliggør den kommende researchrejse til Færøerne.

- Vi skal op og måle, om de hoteller og øvrige faciliteter, vi tænker at anbefale, reelt kan modtage handicappede i kørestole og med andre specielle behov, siger John Busk Sørensen.

Handi Travel Info råder over en database med registrerede hoteller, feriecentre, sommerhuse og campingpladser på 182 rejsemål i 15 forskellige lande. Her oplyses om dørenes bredde, om der er plads til en manuel lift, om der er værelser med loftslift, størrelsen på elevatorer og trapper og andet, som er relevant, når handicappede rejser.

Handicappede skal også opleve
- Handicappede skal ikke holde sig tilbage fra at opleve. Det har jeg i hvert fald aldrig selv gjort, forklarer han.

John Busk Sørensen tror, at han har sit gå-på-mod og ukuelige indstiling fra sine forældre, der tog ham med alle mulige steder hen.

- Deres holdning var, at jeg altid skulle med, uanset om det var på ferie eller til familietamtam, så jeg kunne få et normalt liv, selv om jeg var handicappet, fortæller han.

Jyllands-Posten 10. juni 2010

 
 

Her er du:

Flintholm Allé 8     -     2000 Frederiksberg     -     Telefon: 38 88 45 75 (kl. 10.00-12.00 og 12.30-15.00)     -     Fax: 38 88 45 76     -     E-mail: spastik@spastik.dk