En god portion stædighed har givet resultater

Af Frands Havaleschka
Informationsmedarbejder


Jørgen Knudsen skal have hjælp til de fleste praktiske opgaver. Alligevel har han selvstændig IT virksomhed, og han er aktiv som formand for kredsforeningen for Midtjylland.

- Han er som en korkprop.
Han er ikke til at holde nede!
Beskrivelsen af spastikeren
Jørgen Knudsen rammer lige i 
plet. Personen bag den præ-
cise karakteristik er hjælperen,
Kirsten, som har haft Jørgen
som arbejdsplads i flere år.

For Jørgen skal have hjælp til
de fleste manuelle opgaver.
Lige fra han står op om morge-
nen til han ruller i seng, når
dagens mange gøremål er foretaget og søvnen overmander energien. Mange opgaver klarer han dog selv ved hjælp af den avancerede elektroniske anordning, som sidder på hans Roltec el-kørestol, og som han med stor sikkerhed styrer med hagen.

Det gælder både håndteringen af de mange funktioner på el-kørestolen, men også trådløse åbne-lukke funktioner til hoveddøren eller andre døre i andelsbebyggelsen i Skive, som har været hans hjem siden 1989, og som han selv var med til at starte.
Når det gælder arbejdet og kommunikationen med omverdenen, så er pandepinden hans foretrukne værktøj.

Startede som selvstændig

Ved hjælp af en stor portion selvtillid, gode IT- og regnskabsmæssige evner samt en jernvilje til at få noget fra hånden, lykkedes det ham for en del år siden at etablere sin egen it-virksomhed, som i mange år kørte på fuld blus. Asgaard online var navnet som Jørgen stille og roligt byggede op fra at være en lille solo-virksomhed til en millionforretning med fem medarbejdere.

- Jeg startede for mig selv tilbage i 1993, hvor jeg arbejdede på en specialenhed som Undervisningsministeriet nogle år forinden havde oprettet på Skive Handelsskole. Her var det vores opgave at vejlede og servicere elever med specielle behov, bl.a. udviklede vi programmer og lavede tekstmanualer samt lærebøger for blinde, fortæller Jørgen Knudsen.

- Dette job havde jeg på halv tid, mens jeg arbejdede på at etablere min egen virksomhed den anden halvdel af tiden.

- Da det efterhånden begyndte at gå bedre og bedre med Asgaard Online, tog jeg springet i 1997, sagde jobbet på Handelsskolen op og koncentrerede mig udelukkende om virksomheden. Jeg måtte leje lokaler ude i byen, og det kørte fint
frem til 2004.

Men da en stor kunde nærmest fra
den ene dag til den anden stoppede
med at købe ydelser hos Asgaard
Online, fordi opgaven skulle i EU-udbud,
blev gulv tæppet nærmest revet væk under
firmaet.

- Set i bakspejlet var vi nok ikke
gode nok til at udvikle nye produkt-
er, derfor var vi alt for sårbare, da
den store, faste IT-ordre forsvandt,
indrømmer Jørgen Knudsen, der ikke så anden udvej end at fyre sine medarbejdere og rede sig ud af de overenskomstmæssige forpligtelser.

Det var et hårdt slag, der hev tænder ud, både psykisk og økonomisk.
- Faktisk kostede det mig 900.000 kr., som jeg stadig betaler af på, fortæller Jørgen Knudsen.

Mere tid til foreningsarbejdet

Men igen var ’korkproppen’ ikke til at holde nede. Da den værste skuffelse havde lagt sig, tog Jørgen fat på ny. Dels genstartede han firmaet på lavt blus, med speciale i web-programmeringsopgaver, og dels startede han en vikarbase for handicaphjælpere. Det er det evige problem med at skaffe det nødvendige antal kvalificerede handicaphjælpere, som gav ham ideen til denne aktivitet.

- Samtidig har jeg fået meget mere tid til foreningsarbejdet, og det er jeg faktisk glad for, understreger Jørgen, der i dag har så mange forskellige kasketter på hovedet, at de tilsammen nemt overgår højden på gardernes bjørneskindshue, hvis de sættes oven på hinanden.

Men han er nu god til at adskille de forskellige tillidshverv. Hans motto er: Hver ting til sin tid.
Det omfattende visitkort rummer således følgende hverv: Kredsformand i Spastikerforeningens lokalafdeling for Midtjylland, sæde i Spastikerforeningens hovedbestyrelse og tillige indvalgt i forretningsudvalget for en 3-årig periode, medlem af DSI’s lokalafdeling i Skive, hvor han også er valgt til forretningsudvalget.

Derudover sidder han i Det Lokale Beskæftigelses Råd i Skive, som DSI-repræsentant, og han har en suppleantpost i kommunens Handicapråd. Endelig er han bestyrelsesmedlem i LPPH, der er en landsorganisation for modtagere af personlig og praktisk hjælp.

Alternativ hjælperordning

I LPPH har han sammen med formanden Michael Pedersen lavet et stort fodarbejde for at forbedre vilkårene for brugerne, der tit er i klemme. De to har udarbejdet et godt oplæg til alternative hjælperordninger og sendt det til socialministeren. Også DSI har været lidt inde og støtte projektet, der efter flere års tilløb, endelig ser ud til at bære frugt.

- Det tegner til, at Socialministeriet kommer med forslag til en hjælperordning som man kender det fra Norge og Sverige, og som er et godt alternativ til den nuværende ordning, hvor man ofte står helt alene med problemerne, fortæller Jørgen Knudsen.

- Fordelen ved den nye ordning er, at den indeholder de elementer, som vi har brug for. Det er fortsat kommunen, der visiterer og betaler, men det er et brugerstyret andelsselskab, der står for selve administrationen. Undervisning af nye brugere og juridisk rådgivning er andre vigtige ting i den alternative ordning, som Jørgen Knudsen håber Folketinget snart har forhandlet på plads.

Så jo, trille tommelfingre gør han bestemt ikke. Det har han ikke tid til, og så er han heller ikke særlig god til det.

Spastisk lammelse skyldes fødselsskade

Jørgen Knudsens diagnose skyldes en noget hårdhændet start på livet, da han for 40 år siden så dagens lys for første gang.

Efter en helt normal graviditet, blev fødslen til gengæld meget problematisk. Det var en søndag på Skive Sygehus, hvor der ikke var de store personaleressourcer til stede. Da Jørgen endelig kom til verden var han helt blå, og faktisk var han død i 20 minutter, inden personalet på mirakuløs vis fik banket liv i ham. Men den ublide start på livet fik næsten som forudset store konsekvenser.

Diagnosen blev stillet da Jørgen ikke udviklede sig på sammen måde som andre børn. Da han hverken kunne kravle eller viste antydning til at gå, begyndte alarmknapperne at blinke. Diagnosen var cerebral parese.

Et godt skoleforløb

For forældrene, der drev en stor vognmands-
forretning i Skive, var det naturligvis et hårdt
slag, men de ville gerne give Jørgen en så
normal tilværelse som overhovedet muligt.

Og specialinstitution var der aldrig tale om.
Han blev placeret i en nyoprettet børnehave
som den eneste med handicap, og personal-
et tog ikke særlige hensyn.

Der var ikke mange hjælpemidler som i dag,
men det kompenserede hans far ved at lege
’Ole Opfinder’. Bl.a. konstruerede han en lille
gangvogn, som Jørgen fik meget glæde af.

Senere kom han på Holtbjergskolen i Her-
ing, hvor der udover de 700 almindelige
elever også gik elever med psykisk og fysisk
handicap. Der var masser af dygtigt fagper-
onale tilknyttet og Jørgen husker tiden som
et rigtigt godt skoleforløb, der gav ham blod på tanden til meget mere end et liv i el-kørestol.

I starten gik han i en speciel CP-klasse. Men så blev de enkelte elever vurderet og i 7.-10.klasse kom han i en klasse med ganske almindelige elever. Efter 10. klasse forlangte Jørgen at få en ungdomsuddannelse, men inden da brugte han 11.klasse på Holtbjergskolen som springbræt til en HH på Skive Handelsskole.

Der var ikke mange andre end Jørgen, der troede på projektet. Det skulle da lige være de to højt respekterede undervisere, Niels Aage Bjerre og Ole Lauth. De troede på Jørgen, og han kvitterede for tilliden ved at sikre sig uddannelsen med et pænt gennemsnit.
Dermed var vejen banet for hans videre vej i livet, som erhvervsaktiv og senere selvstændig erhvervsdrivende.