Spastikerforeningens historie 1950-2010
348 medlemmer på én aften – Spastikerforeningens historie i 50’erne
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
Klokken var 20.00, stedet var medicinsk-anatomisk institut på Nørre Allé 63 i København og cirka 400 personer var mødt op.
Kalenderen stod på den 30. oktober 1950, og anledningen til at så mange mennesker var samlet var invitationen til den konstituerende generalforsamling for at stifte ”Foreningen for spastisk lammede børn”.
En af baggrundene for initiativet til foreningen var det ringe kendskab læger generelt havde til behandlingen af spastikere på det tidspunkt, og formålet var blandt andet at klargøre, hvor mange spastiske børn der var anbragt på åndssvageanstalter.
På Nørre Alle om aftenen den 30. oktober valgte 348 personer at melde sig ind i den nystiftede forening – kontingent: 10 kroner om året.
I arbejdet med behandlingen af spastisk lammede var USA en stor inspirationskilde. På den anden side af den store dam havde læger erfaret, at systematisk behandling havde en positiv effekt.
Tidligere blev spastikere betragtet som håbløse tilfælde i Danmark, så man håbede derfor at kunne opnå de samme gode resultater herhjemme som i USA.
Ingeniør Helmer Mejdal blev foreningens første formand med forstander J. Ubbesen, der selv var spastiker, som næstformand. Helmer Mejdal blev dog ikke længe på posten og blev afløst af Bjørn Magnussen, der sad i formandsstolen resten af årtiet.
Foreningen opnåede ret hurtigt at få skabt good-will hos presse, politikere og befolkningen, og starten på den nye forening var en ubetinget succes.
Interne problemer
I 1952 blev foreningens administration ansat, og indtil da var arbejdet foregået hjemme i bestyrelsesmedlemmernes dagligstuer. Foreningens første kontor var i Kattesundet 11, 1. sal i det indre København, men også rundt omkring i landet blev der udvidet.
Året efter kunne foreningen prale af lokale kredsforeninger i Århus, Randers, Odense, Esbjerg og Vejle, og udviklingen af foreningen fortsatte med ansættelsen af flere medarbejdere - blandt andet en sekretær, en fysioterapeut og en forretningsfører, og kvadratmetrene i Kattesundet blev udvidet.
Medlemstallet rundede 1.500 i 1954/1955, og foreningen stod blandt andet bag oprettelsen af en behandlingsbørnehave i Odense og et hjem for spastisk lammede børn i Søllerød.
De årlige mærkedage indbragte 180-200.000 kroner i snit til foreningen sammen med andre bidrag fra kommuner, amter, faglige organisationer, private etc. Og til fordel for foreningen blev der afholdt en midnatskabaret med Otto Leisner som konferencier og med deltagelse af blandt andre Poul Reichardt og Kjeld Petersen.
I 1957 var administrationsopgaverne vokset så meget, at foreningen søgte nye lokaler, og Vangehusvej 12 i Hellerup blev købt for 120.000 kroner.
Det følgende år opstod der interne problemer i foreningen. Forretningsføreren blev suspenderet på grund af overtrædelse af sin økonomiske kompetence, og i kredsforeningen for København og Københavns Amt var der utilfredshed med hovedbestyrelsen.
Kredsforeningen udsendte en resolution, hvor man henstillede til hovedbestyrelsen at udskifte formanden, kassereren og et bestyrelsesmedlem.
Foreningen får prominent protektor – Spastikerforeningens
historie i 60’erne
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
Efter knap et årti som formand for foreningen valgte Bjørn Magnussen at
trække sig tilbage i 1960, dog fortsatte han i hovedbestyrelsen længe efter.
Inden han forlod formandsposten, nåede han at påbegynde opførelsen af Spastikerhjemmet i Hobro – det der i dag kendes under navnet Østerskoven.
Hjemmet stod færdigt i 1961 og blev indviet på foreningens fødselsdag.
Som ny formand indtrådte højesteretssagfører Erik Stampe, der senere
skulle vise sig at blive foreningens længst siddende formand.
Foreningen havde i 1961 seks lokale kredse samt to lokalforeninger, men i løbet af årtiet dukkede flere op.
Spastikerklubben, der hørte under københavner-kredsen, fik i januar 61 besøg af socialminister Julius Bomholdt, der til et aftenmøde holdt oplæg og besvarede spørgsmål.
En anden prominent person, Prinsesse Benedikte, blev i 1963
En anden prominent person, Prinsesse Benedikte, blev i 1963
protektor for foreningen, hvilket blev betragtet som en ære, en håndsrækning og en blåstempling af foreningen.
I begyndelsen af 60’erne stagnerede medlemstilgangen, og blandt årsagerne var sandsynligvis, at man – i modsætning til tidligere - skulle abonnere på medlemsbladet Spastikeren.
I 1963 kunne medlemskartoteket mønstre 4700 medlemmer, to år efter var tallet 4160.
Foreningen køber en grund
I begyndelsen af 60’erne stagnerede medlemstilgangen, og blandt årsagerne var sandsynligvis, at man – i modsætning til tidligere - skulle abonnere på medlemsbladet Spastikeren.
I 1963 kunne medlemskartoteket mønstre 4700 medlemmer, to år efter var tallet 4160.
Foreningen køber en grund
Dagcentret af 1962 åbnede i Valby, hvor det også ligger i dag. I 64
bliver kredsen for Sønderjylland og Ringkøbing-Viborg oprettet, i 65 dukker Frederiksborg Amts-kredsen op, i 66 får Holbæk egen kreds og endelig bliver der oprettet en kreds i Thisted i 1969.
Undervejs, i 1966, er medlemsudviklingen vendt, og der begynder at
Undervejs, i 1966, er medlemsudviklingen vendt, og der begynder at
komme flere indmeldelser end udmeldelser af foreningen.
I september 1968 ændrer foreningen navn til ”Foreningen for spastisk lammede”, det sker for at vise, at der også er fokus på voksne spastikere.
Samme år blev der hevet store sedler op af kassen, foreningen købte en grund i Værløse ved Jonstrup Vang for 500.000 kroner. Stedet skulle bruges til et hjem for spastikere og blev navngivet året efter – gæt hvad navnet blev?
Også på kredsfronten sker der noget i 68, hvor Kredsforeningen for Sorø
Amt bliver oprettet. Dette år deltager 374 personer i den femte nordiske konference om cerebral parese. Det foregår i København, og protektor
Prinsesse Benedikte overværer åbningen.
Året efter – samme år som Neil Armstrong forlader Apollo 11 og sætter
fødderne på Månen - skriver Århus-kredsen til Folketinget uden om
landsforeningen, men det må man ikke, så det resulterer i, at hovedbestyrelsen uddeler en næse til århusianerne.
Følg med i den historiske udvikling i næste nummer af Spastikeren, og gæt hvor mange kredse der var i 1974.
Bemærkelsesværdig gave til foreningen – Spastikerforeningens historie i 70’erne
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
70’erne i foreningens historie blev indledt med en bemærkelsesværdig gave. Den unge gårdejer Knud Gravsholt skænkede i april 1970 sin landejendom ”Øster slyk” til foreningen.
Den venlige tanke bag gaven var, at den skulle bruges til feriekoloni, men da den ikke var velegnet til det formål, blev den solgt, og i stedet investerede foreningen i to grunde på
Langeland.
Grundene blev brugt til at opføre to sommerhuse ”Sol” og ”Sommer”, som blev indviet i juni 1971.
Samme år kunne foreningen tælle 13 kredse landet over, og et stort behov for råd og vejledning på det sociale område betød, at socialrådgiverstaben blev udvidet, så der var tre socialrådgivere fordelt på de store landsdele.
1971 var også året, hvor der blev sendt seks deltagere til den første Europæiske Olympiade for spastikere, og de første internationale olympiske lege for spastikere blev afholdt i
Grundene blev brugt til at opføre to sommerhuse ”Sol” og ”Sommer”, som blev indviet i juni 1971.
Samme år kunne foreningen tælle 13 kredse landet over, og et stort behov for råd og vejledning på det sociale område betød, at socialrådgiverstaben blev udvidet, så der var tre socialrådgivere fordelt på de store landsdele.
1971 var også året, hvor der blev sendt seks deltagere til den første Europæiske Olympiade for spastikere, og de første internationale olympiske lege for spastikere blev afholdt i
London i juli 1974.
Året inden kunne foreningens medlemskartotek vise 5019 medlemmer. Oliekrise Mens Danmark var ramt af oliekrise, var antallet af kredse i 1974 kommet op på 16, og René Liisberg fra Roskilde fik medlemsnummer 10.000 – dog var der på det tidspunkt kun
Året inden kunne foreningens medlemskartotek vise 5019 medlemmer. Oliekrise Mens Danmark var ramt af oliekrise, var antallet af kredse i 1974 kommet op på 16, og René Liisberg fra Roskilde fik medlemsnummer 10.000 – dog var der på det tidspunkt kun
omkring 5.000 medlemmer, så lige så mange havde altså tidligere forladt foreningen.
På repræsentantskabsmødet i september 1974 blev det for første gang foreslået at foreningen skal have to næstformænd, det blev dog nedstemt – denne gang.
I slutningen af 74 blev det første spadestik taget i Værløse nord for København, og et års tid efter står Jonstrupvang-Bebyggelsen klar.
Jonstrupvang blev indviet i 1976, hvor protektor Prinsesse Benedikte deltager.
I 1975 har foreningen 25 års fødselsdag, og samme år indbringer salg af to millioner blomsterhilsner 270.000 kroner. Stampe takkede af Et par år efter takker landsformand Erik
Stampe af efter 17 år i spidsen for foreningen.
Ny formand bliver professor dr. med. Johannes Melchior, der har siddet i hovedbestyrelsen siden 1972 og i læge og specialistrådet siden 1959.
Samme år bliver der indført edb i foreningens administration, det ændrer dog ikke på, at foreningens lokaler på Vangehusvej er nedslidte, så året efter - i 1978 - flytter foreningen til Vanløse i København. Her kan administrationen tælle 4550 medlemmer i kartoteket.
I 1978 bliver reglerne ændret, så hver kreds får et medlem i hovedbestyrelsen, og derudover vælges der 12 medlemmer udenom kredsene. I slutningen af årtiet – i 1979 – bliver det nordiske samarbejde udbygget med et ungdomsseminar, og samme år får foreningen for første gang to næstformænd.
Læs mere om Spastikerforeningens historie i næste nummer af Spastikeren, hvor du kan se, hvilken kendt person, der gik forrest og blev ”stjerne for spastikere” i begyndelsen af 80’erne.
På repræsentantskabsmødet i september 1974 blev det for første gang foreslået at foreningen skal have to næstformænd, det blev dog nedstemt – denne gang.
I slutningen af 74 blev det første spadestik taget i Værløse nord for København, og et års tid efter står Jonstrupvang-Bebyggelsen klar.
Jonstrupvang blev indviet i 1976, hvor protektor Prinsesse Benedikte deltager.
I 1975 har foreningen 25 års fødselsdag, og samme år indbringer salg af to millioner blomsterhilsner 270.000 kroner. Stampe takkede af Et par år efter takker landsformand Erik
Stampe af efter 17 år i spidsen for foreningen.
Ny formand bliver professor dr. med. Johannes Melchior, der har siddet i hovedbestyrelsen siden 1972 og i læge og specialistrådet siden 1959.
Samme år bliver der indført edb i foreningens administration, det ændrer dog ikke på, at foreningens lokaler på Vangehusvej er nedslidte, så året efter - i 1978 - flytter foreningen til Vanløse i København. Her kan administrationen tælle 4550 medlemmer i kartoteket.
I 1978 bliver reglerne ændret, så hver kreds får et medlem i hovedbestyrelsen, og derudover vælges der 12 medlemmer udenom kredsene. I slutningen af årtiet – i 1979 – bliver det nordiske samarbejde udbygget med et ungdomsseminar, og samme år får foreningen for første gang to næstformænd.
Læs mere om Spastikerforeningens historie i næste nummer af Spastikeren, hvor du kan se, hvilken kendt person, der gik forrest og blev ”stjerne for spastikere” i begyndelsen af 80’erne.
Foreningen får nyt navn - Spastikerforeningens historie i 80'erne
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
I begyndelsen af 80érne kunne landsformanden konstatere, at diagnosticering og behandling af børn med cerebral parese var lagt i faste rammer.
Man kunne ligeledes konstatere, at der blev uddannet kompetente lægelige specialister indenfor området. 1981 var stjerneår, og i spidsen stod Victor Borge, der gerne ville være ’Stjerne for spastikere’.
Den sjove mand blev fulgt op af en lang række andre kendte personer som: Poul Bundgaard, Jesper Klein, Buster Larsen, Jens Okking, Bodil Udsen m.fl. Samme år opfordrede Kredsforeningen for Østjylland folk til at testamentere direkte til den enkelte kreds og ikke landsforeningen. Det skabte stor opstandelse.
Foreningens hovedbestyrelse vedtog efterfølgende, at sådan en opfordring ikke ville blive accepteret fremover. Året efter kunne foreningen mønstre cirka 5.000 medlemmer, og 1982 var også året, hvor der blev afholdt de første informationskurser for institutionspersonale,børnehavelærere m.m.Mørke skyer Behandlingsbørnehaven i Holstebro blev lukket, og ved afviklingen blev overskuddet brugt til at oprette ’legatet af 1982’.
Et andet legat - og foreningens største på det tidspunkt - blev oprettet samme år nemlig Anna-Vibeke Mærsk-Møllers legat. Baggrunden for det var, at Anna-Vibeke var spastiker.
I 1983 blev de femte Olympiske Lege for spastikere afholdt, og på den hjemlige front var der mørke skyer over foreningen. Der skulle spares og omstruktureres - blandt andet ved at nedsætte en ”sparebande”, få en ny forretningsfører og ændre årskontingentet til 75 kroner. Heldigvis kunne man allerede ved årets udgang spore lidt optimisme og fremgang.
I 1984 fik alle tillidsmænd i foreningen en håndbog, der skulle skabe ens retningslinjer i alle kredsene. Dagcentret af 1962 fejrede 25 årsfødselsdag i 1987 - året efter Olof Palme blev skudt, atomulykken i Tjernobyl og kartoffelkurens indførelse - og i 1987 var medlemstallet det samme som fem år før – nemlig cirka 5.000.
Kontingentet var nu sat op til 100 kroner årligt. Navneforandring I løbet af 80’erne opstår der flere forældregrupper rundt omkring i landet. Frederiksborg-kredsen gik forrest på det område, ligesom kredsen også senere opretter bedsteforældregrupper.
Ferie- og kursusejendommen Nordstrand blev udvidet med en tvillingebygning og en ny fløj, og i 1988 får foreningen nye vedtægter og navneforandring - nu er navnet ’Spastikerforeningen’, som vi kender det i dag. Samme år overvejer Rigshospitalet at nedlægge cp-klinikken og dermed behandlingsbørnehaven i Borgervænget.
Foreningen knokler for at bevare børnehaven, hvilket kan ske ved at omdanne den til en selvejende institution. Det lykkedes, men dog først i begyndelsen af 90’erne.
Inden da - samme år som Berlinmurens fald - får Spastikerforeningen i 1989 hele 898.000 kroner fra DRs lørdags banko, hvor en lang række organisationer skal dele overskuddet.
Læs mere i næste nummer af Spastikeren, hvor du kan læse om Spastikerforeningens deltagelse i et tv-program i starten af 90’erne.
Foreningen flytter til Frederiksberg - Spastikerforeningens historie i 90'erne
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
Årtiet begynder med, at Spastikerforeningen er i fjernsynet. Tre repræsentanter for foreningen deltager i programmet ”Den åbne linje”, der er debat om ”Holdninger til vore handicappede”.
I maj 1991 flytter foreningen til Vanløse i mere handicapvenlige forhold, her bliver foreningen dog kun i seks år, skal det senere vise sig.
Samme år som Danmark vinder EM i fodbold kan foreningen tælle 3.501 medlemmer, og det er også i 1992, at der på årets sidste FU-møde besluttes, at alle kredse som minimum skal have 7.500 kroner om året til administration.
Rigshospitalet meddeler, at behandlingsklinikken for børn på Borgervænget skal lukkes. Men Københavns Kommune går ind og overtager fysioterapi og ergoterapi på Borgervænget i 1993, og dermed bliver CP-klinikken reddet.
I 1993 bliver Henri Holm valgt til formand for Spastikerforeningen, der rummer 18 kredse, og året efter er der landsmøde i Nyborg, hvor Spastikerforeningen for første gang stifter nærmere bekendtskab med en vis Mogens Wiederholt.
Dengang var han leder af det nystiftede Center for Ligebehandling af Handicappede, og på landsmødet fortalte han om centrets rolle og opgaver. Måske gav hans optræden god karma – i hvert fald er Mogens Wiederholt jo direktør for Spastikerforeningen i dag.
Pølsesnor klippes over
Samme år åbner Kredsforeningen for Ribe Amt en pølsekiosk i Esbjerg. Baggrunden er at sætte fokus på virksomheders sociale engagement og at vise, at foreningens medlemmer kan udføre regulært arbejde.
Landsformand Henri Holm klippede snoren, der naturligvis var lavet af en række pølser, over og fremtryllede den allerførste ”En rystet med det hele” til Esbjergs borgmester.
I april 1995 ændrer foreningen navn til ”CP-foreningen” – men allerede i oktober måned samme år må Hovedbestyrelsen sande, at det var en forkert beslutning, og navnet ændres tilbage til ”Spastikerforeningen”. Dette år får foreningen også nyt logo.
Det er grafikeren Rudi Svensson, der vinder blandt de 49 indleverede forslag. Den lille dreng med krykkestokken udskiftes med den stilistiske blå CP-mand m/k, som vi kender i dag.
Det er bedre at blive kigget på end overset
I 1996 bevilges der 400.000 kroner til en kampagne, der har til formål at synliggøre foreningen, og kampagnens slogan ”Det er bedre at blive kigget på end overset” tager kegler.
På udvalgsfronten sker der også noget, således er det første kursusudvalg – bestående af foreningsrepræsentanterne Jens Elsinger og Birte Hagelund samt Sidsel Løgstrup fra sekretariatet – en realitet i august.
I maj 97 køber foreningen et 1000 m2 stort hus med mange muligheder. Huset ligger på Flintholm Alle 8 på Frederiksberg, og er i dag stadig hjem for foreningens sekretariat.
Samme år bliver der nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan 50 års jubilæet i 2000 kan blive fejret. Læs mere om den fejring i næste nummer af Spastikeren.
Efter fem år som landsformand takker Henri Holm af, men fortsætter som medlem af hovedbestyrelsen. Posten som landsformand overtages i april 1998 af Esbjergs tidligere borgmester, Flemming Bay-Jensen, der var valgt ind i hovedbestyrelsen nogle år forinden. I oktober 1998 bliver det første informatør-kursus afholdt.
Over tre dage blive friske unge spastikere undervist, så de derefter kan komme ud og fortælle om, hvordan det er at være spastiker.
Et andet kursus – for sundhedsplejersker – løber af stablen i Frederiksborg Amt og er en stor succes. Flere lignende kurser følger i resten af landet.
Årtiet begynder med, at Spastikerforeningen er i fjernsynet. Tre repræsentanter for foreningen deltager i programmet ”Den åbne linje”, der er debat om ”Holdninger til vore handicappede”.
I maj 1991 flytter foreningen til Vanløse i mere handicapvenlige forhold, her bliver foreningen dog kun i seks år, skal det senere vise sig.
Samme år som Danmark vinder EM i fodbold kan foreningen tælle 3.501 medlemmer, og det er også i 1992, at der på årets sidste FU-møde besluttes, at alle kredse som minimum skal have 7.500 kroner om året til administration.
Rigshospitalet meddeler, at behandlingsklinikken for børn på Borgervænget skal lukkes. Men Københavns Kommune går ind og overtager fysioterapi og ergoterapi på Borgervænget i 1993, og dermed bliver CP-klinikken reddet.
I 1993 bliver Henri Holm valgt til formand for Spastikerforeningen, der rummer 18 kredse, og året efter er der landsmøde i Nyborg, hvor Spastikerforeningen for første gang stifter nærmere bekendtskab med en vis Mogens Wiederholt.
Dengang var han leder af det nystiftede Center for Ligebehandling af Handicappede, og på landsmødet fortalte han om centrets rolle og opgaver. Måske gav hans optræden god karma – i hvert fald er Mogens Wiederholt jo direktør for Spastikerforeningen i dag.
Pølsesnor klippes over
Samme år åbner Kredsforeningen for Ribe Amt en pølsekiosk i Esbjerg. Baggrunden er at sætte fokus på virksomheders sociale engagement og at vise, at foreningens medlemmer kan udføre regulært arbejde.
Landsformand Henri Holm klippede snoren, der naturligvis var lavet af en række pølser, over og fremtryllede den allerførste ”En rystet med det hele” til Esbjergs borgmester.
I april 1995 ændrer foreningen navn til ”CP-foreningen” – men allerede i oktober måned samme år må Hovedbestyrelsen sande, at det var en forkert beslutning, og navnet ændres tilbage til ”Spastikerforeningen”. Dette år får foreningen også nyt logo.
Det er grafikeren Rudi Svensson, der vinder blandt de 49 indleverede forslag. Den lille dreng med krykkestokken udskiftes med den stilistiske blå CP-mand m/k, som vi kender i dag.
Det er bedre at blive kigget på end overset
I 1996 bevilges der 400.000 kroner til en kampagne, der har til formål at synliggøre foreningen, og kampagnens slogan ”Det er bedre at blive kigget på end overset” tager kegler.
På udvalgsfronten sker der også noget, således er det første kursusudvalg – bestående af foreningsrepræsentanterne Jens Elsinger og Birte Hagelund samt Sidsel Løgstrup fra sekretariatet – en realitet i august.
I maj 97 køber foreningen et 1000 m2 stort hus med mange muligheder. Huset ligger på Flintholm Alle 8 på Frederiksberg, og er i dag stadig hjem for foreningens sekretariat.
Samme år bliver der nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan 50 års jubilæet i 2000 kan blive fejret. Læs mere om den fejring i næste nummer af Spastikeren.
Efter fem år som landsformand takker Henri Holm af, men fortsætter som medlem af hovedbestyrelsen. Posten som landsformand overtages i april 1998 af Esbjergs tidligere borgmester, Flemming Bay-Jensen, der var valgt ind i hovedbestyrelsen nogle år forinden. I oktober 1998 bliver det første informatør-kursus afholdt.
Over tre dage blive friske unge spastikere undervist, så de derefter kan komme ud og fortælle om, hvordan det er at være spastiker.
Et andet kursus – for sundhedsplejersker – løber af stablen i Frederiksborg Amt og er en stor succes. Flere lignende kurser følger i resten af landet.
Spastikernes Hus indviet
Den 3. november 1998 deltager protektor Prinsesse Benedikte i indvielsen af Spastikernes Hus, der står klar på Flintholm Alle 8 efter at være blevet istandsat og
Den 3. november 1998 deltager protektor Prinsesse Benedikte i indvielsen af Spastikernes Hus, der står klar på Flintholm Alle 8 efter at være blevet istandsat og
har fået installeret en elevator mellem stuen og 1. sal.
Ved samme lejlighed overrækker Prinsesse Benedikte årets spastikerpris til professor dr. med. Preben Plum. Året efter får Spastikerforeningen sin første, men helt sikkert ikke sidste hjemmeside. Hele verden kan nu opleve, og komme i kontakt med, Spastikerforeningen via nettet.
I næste nummer af Spastikeren kan du læse sjette og sidste del af Spastikerforeningens historie. Her tager vi fat på 00’erne.
Ved samme lejlighed overrækker Prinsesse Benedikte årets spastikerpris til professor dr. med. Preben Plum. Året efter får Spastikerforeningen sin første, men helt sikkert ikke sidste hjemmeside. Hele verden kan nu opleve, og komme i kontakt med, Spastikerforeningen via nettet.
I næste nummer af Spastikeren kan du læse sjette og sidste del af Spastikerforeningens historie. Her tager vi fat på 00’erne.
Tre forskellige sekretariatsledere - Spastikerforeningens historie i 00’erne
Af Frands Havaleschka
Foreningens 50 års jubilæum i 2000 blev blandt andet fejret med en spastikerrevy, med ”Tour de el-stol” fra Århus til København og med en festaften den 28. oktober 2000. På dagen, den 30. oktober, var der reception på Københavns Rådhus.
På kursus-siden er der sket en stor udvikling op gennem 00’erne. Flere centrale kursus-tilbud for forskellige målgrupper har betydet, at aktiviteten nu er en af hjørnestenene i foreningens vifte af tilbud.
Socialrådgivning og psykologisk rådgivning har også haft en stor betydning for mange menneskers livskvalitet. Efterhånden som kravene er blevet skrappere og skrappere, er mange med CP kommet i klemme. Det forsøger rådgivningsenheden at tilgodese, men behovet er stadig stigende.
Socialrådgivning og psykologisk rådgivning har også haft en stor betydning for mange menneskers livskvalitet. Efterhånden som kravene er blevet skrappere og skrappere, er mange med CP kommet i klemme. Det forsøger rådgivningsenheden at tilgodese, men behovet er stadig stigende.
Det samme er behovet for information og viden om behandling, lovgivning, hjælpemidler, muligheder og generel deltagelse i samfundslivet, herunder ferier, fritidsaktiviteter og meget andet. Derfor har Spastikerforeningen udviklet en fin hjemmeside med en masse faciliteter, der gør informationsspredningen nem og hurtig.
Hvad Spastikerforeningen så småt havde sat fokus på i slutningen af 90’erne, de kognitive og perceptuelle problemers betydning for mennesker med CP og ikke mindst deres indlæringsmuligheder, udvikling og deltagelse i samfundet, blev nu et mere åbenlyst element i forståelsen af CP.
I sekretariatets lokaler på Flintholm Allé på Frederiksberg blev der takket være fondsstøtte indrettet et CP-Center, som skulle afdække problematikken ved et pilotprojekt baseret på psykologiske udredninger af en række personer.
Resultaterne blev analyseret og sammenholdt med den nyeste viden på området af daværende direktør Peder Esben i publikationen ”CP med nye øjne” og ”CP med nye øjne 2”. Publikationerne blev ikke lige vel modtaget alle steder, da forfatteren dristede sig til at skrive, at alle med CP havde kognitive vanskeligheder – det var ganske enkelt en del af CP-diagnosen.
Men lidt ret fik Spastikerforeningen nu alligevel. I en let tilpasset form blev de kognitive problemstillinger nu skrevet ind i den nye lægefaglige definition af cerebral parese, og de senere år har der været rettet skarp fokus på kognitive problemstillinger, som af mange betegnes som ”et skjult handicap”.
Spastikerforeningen har altid haft tradition for lange stabile ansættelsesforhold af den øverste ledelse. Derfor var det lidt atypisk, at Spastikerforeningen havde tre forskellige sekretariatsledere i 00’erne. Peder Esben Bilde, der blev ansat i 1995, valgte i 2006 at tage imod den store udfordring at etablere og drive Helene Elsass Center - i stedet overtog Anne Holm Hansen direktørstolen.
Hun kom fra et job i Astma-Allergi Forbundet, men i begyndelsen af 2009 følte også hun sig tiltrukket af en udfordring udenfor huset, da hun fik mulighed for at stå i spidsen for en naturmiljø-fond. Fra 1. maj 2009 har direktøren derfor heddet Mogens Wiederholt, der indtil da fra 1993 havde stået i spidsen som sekretariatschef for Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd.
Også på den foreningspolitiske front var det skiftedag. Efter mere end 50 års energisk indsats for Spastikerforeningen, heraf fem år som landsformand og 14 år som næstformand, valgte Henri Holm at takke af fra arbejdet i hovedbestyrelsen. Det skete i foråret 2009.
Samme efterår besluttede hovedbestyrelsen at hædre Henri Holm med Spastikerprisen for lang og tro tjeneste - ikke kun i Spastikerforeningen, men også for sit arbejde i en lang række udvalg, bestyrelser og arbejdsgrupper under DSI – nu DH (Danske Handicaporganisationer).
Samme efterår besluttede hovedbestyrelsen at hædre Henri Holm med Spastikerprisen for lang og tro tjeneste - ikke kun i Spastikerforeningen, men også for sit arbejde i en lang række udvalg, bestyrelser og arbejdsgrupper under DSI – nu DH (Danske Handicaporganisationer).
I 2010 var det Flemming Bay-Jensens tur til at sige stop med foreningsarbejdet efter 12 år på posten som landsformand. Helt bemærkelsesværdigt har Spastikerforeningen kun haft seks forskellige formænd gennem de 60 år foreningen har eksisteret – alle mænd!
Men det blev der lavet om på ved formandsvalget i foråret 2010, hvor folketingsmedlem Lone Møller blev valgt som den første kvindelige landsformand for Spastikerforeningen. Og for at sætte streg under ”system-skiftet”, så er næstformanden også en kvinde, nemlig Karen Nisbeth fra Bornholm, der afløste Bente Winther Olsen på posten.
Men det blev der lavet om på ved formandsvalget i foråret 2010, hvor folketingsmedlem Lone Møller blev valgt som den første kvindelige landsformand for Spastikerforeningen. Og for at sætte streg under ”system-skiftet”, så er næstformanden også en kvinde, nemlig Karen Nisbeth fra Bornholm, der afløste Bente Winther Olsen på posten.
Et større handicappolitisk arbejde for at gøre opmærksom på de urimeligheder, der ofte vælter ned over CP-familier, har sammen med markeringen af foreningens 60-års fødselsdag været nogle af de seneste aktiviteter, man har kunnet opleve i Spastikerforeningen, der takket være et godt net af lokale kredse, i alt 17 samt en stadig mere aktiv ungdomsafdeling, står godt rustet til fremtiden.
