Som med så mange andre interesser og hobbyer begyndte det i barndommen. Frank Christensen så sin far sidde foran fjernsynet og se det legendariske 24-timers motorløb, Le Mans.
 

Faderens entusiasme smittede af på Frank, der nu – mange år efter – er inkarneret fan af løbet.

Frank, der er førtidspensionist, er født og opvokset i Hillerød, en by 'man føler sig hjemme i', som han siger. Franks spasticitet er i benene, og han går dårligt.

- Jeg kan gå lidt, men det bliver værre og værre, forklarer Frank, der bruger rollator i hjemmet og ellers el-kørestol og mini-crosser.

I 2004 så Frank en annonce fra et firma, der udlovede gratis kasket og t-shirt, hvis man købte billet til Le Mans.

Det gav ham lyst til endelig at prøve turen til Frankrig, og derfor ringede han og bestilte billet samt bustur.

- Jeg skulle med bus fra Ellebjerg Station derned og havde kørestol med, men det gav ingen problemer. Jeg snakkede med de andre passager undervejs, husker Frank, der dengang var en af de nye, men i dag har været med bussen fem gange og derfor kender flere andre.

Kender en del dernede

Overnatningen i Le Mans foregår – for Frank og mange andre – på næsten spejderagtig manér med telt, luftmadras og sovepose. Det står klar, når han ankommer, hvor teltene er linet op på rad og række.

- Man kommer derned onsdag, hvor der er testkørsler, og torsdag er der kvalifikation, fredag er hviledag for kørerne, men der er så optog i Le Mans-by og pit walk. Der er 250.000 mennesker, og der er fest og farver - det er som at være i Sunny Beach, siger Frank om stemningen omkring Le Mans-løbet.
 

- Nu er det som om, jeg har familie dernede, for jeg kender en del, der kommer hvert år, så jeg hilser på alle mine bekendte. I bussen derned er der mange gengangere, men naturligvis også nye, siger Frank.

Selve løbet begynder om lørdagen.

- Spændingen kommer sådan for alvor lige inden start, hvor der kører gamle biler kører rundt og spilles nationalmelodier. Jeg var lidt irriteret over, at de spillede Kong Christian det første år, jeg var dernede, husker Frank.

Under selve det 24 timer lange løb ruller Frank rundt langs banen eller følger løbet på storskærme. De sidste par år har han også stået i en restaurant over pit-udkørslen, og når trætheden melder sig, så finder Frank tilbage til teltet og snupper måske 10 minutters hvile med radio Le Mans i ørerne.

- Man bliver træt indeni, men udenpå er man vågen, forklarer Frank om at overvære det lange løb.

 

Kørerne skiftes til at sidde i bilen, og når de ikke kører, hviler de sig, spiser eller snakker måske med tilskuerne.

Frank har tidligere snakket med den danske Le Mans-kører Tom Kristensen, og i år var det Tom Kristensens medkører, Allan McNish, som Frank fik et par ord med.
 

- Det spændende ved Le Mans er menneskerne, livet dernede og stemningen. Det er som at være på festival, siger Frank Christensen og tilføjer:

- Jeg synes egentlig ikke, at det er så afgørende, hvem der vinder, men jeg håber da alligevel på Audi (Tom Kristensens bil).

Til næste år håber Frank at kunne køre derned – i sin el-kørestol...

- Jeg regner med, at det vil tage 30 dage med 15 km/t gennem Tyskland, siger Frank, der skal finde sponsorer til projektet.

Han håber at have en afklaring til nytår, men skulle projektet glippe, så kan man helt sikkert finde Frank Christensen i en bus fra Ellebjerg Station i retning mod Frankrig i midten juni.

 
----------------------

Frank Christensen er informatør i Spastikerforeningen og holder gerne foredrag om at være spastiker - eller om Le Mans. Læs mere om Frank her.