Brugerundersøgelse om hjælpeordning §96

Brugerundersøgelsen om handicaphjælperordningen §96 er gennemført på Spastikerforeningens hjemmeside spastikerforeningen.dk i foråret 2008.

44 har svaret på spørgeskemaet.

Hovedtal fra undersøgelse
Hele 97,7% af de adspurgte mener, at hjælpeordningen er et godt tilbud. Ingen synes, det er et dårligt tilbud, mens 2,3% mener ’både og’. Knap 82% af de adspurgte er enten tilfredse eller meget tilfredse med ordningen, mens 9%  er utilfredse med ordningen.

I forhold til hvem der bør administrere ordningen, mener et flertal (59,1%) blandt de adspurgte, at det bør være valgfrit for brugeren at vælge mellem flere modeller, mens 1 ud af 4 (25%) mener, det bør være brugeren af ordningen, der skal administrere den.

Cirka 1 ud af 3 (34,1%) mener ikke, det er svært at administrere ordningen, mens halvdelen (50%) svarer ’både og’ – blot 6,8% mener, det er svært at administrere ordningen.

I forhold til situationen med at rekruttere handicaphjælpere, mener mere end halvdelen (56,8%), at det er svært, mens 29,5% svarer ’både og’ og 13,6% ikke mener, det er svært at finde handicaphjælpere.  I forhold til at fastholde hjælpere mener 38,6% at det er svært, mens 40,9% ikke mener, det er svært at fastholde handicaphjælpere. 18,2% svarer ’både og’.

Ordningen betyder et liv i frihed
I undersøgelsen beder vi deltagerne om med egne ord at fortælle, hvad ordningen betyder for dem.  Stort set alle peger på, at det vigtigste element ved ordningen, er den frihed den giver i forhold til at foretage sig ting efter eget valg.  Det bliver blandt andet formuleret på følgende måder:

- Hjælpeordningen betyder næsten alt for mig, da jeg har brug for hjælp til mange ting. Det er vigtigt for mig, at jeg har en hjælper, så jeg kan bestemme over mit eget liv.
- At jeg kan leve en ganske almindelig hverdag med uddannelse, venner, eget hjem osv. Samt opnå en frihed jeg ellers ikke ville have haft.
- Jeg kan føre et normalt liv og bevare min selvstændighed.
- Frihed til at vælge mit eget liv.
- Det betyder, at jeg kan leve et almindeligt ’ungdomsliv’.
- Sætter mig i stand til at leve mit liv på samme vilkår som ikke-handicappede.

Hjælpeløs uden hjælpeordning
I undersøgelsen beder vi også deltagerne om at beskrive, hvad det ville betyde, hvis de ikke havde hjælpeordningen. Her er det tydeligt, at vurderingen er, at personen ville blive meget isoleret fra omverdenen, uden mulighed for deltagelse i aktiviteter og med total afhængighed af andre mennesker. Det bliver blandt andet formuleret sådan:

- Så ville jeg blive isoleret i mit hjem uden mulighed for deltagelse i samfundslivet.
- Jeg ville blive ensom og ikke føle, at jeg levede rigtigt.
- Jeg tror ganske enkelt, at jeg ville være sygnet hen.
- Jeg ville måske være endt på plejehjem eller i hvert fald være låst fast i mit hus.
- Så ville jeg ikke have noget liv og ikke kunne klare mig selv.
- Jeg kunne ikke bestemme, hvad og hvornår jeg ville spise. Ikke komme med på indkøb. Ikke kunne komme uden for mit hjem. Ikke kunne svømme. Ikke kunne deltage i fx dåb, bryllup, fester med venner og familie. Ikke kunne have gæster eller holde fødselsdag.