Dyskinetisk cerebral parese
Børn med dyskinetisk cerebral parese udgør cirka 10 procent af gruppen. Her er hjerneskaden lokaliseret dybt i hjernen til de såkaldte basalganglier.
Disse har betydning for regulering af muskelspænding og for samordning at forskellige hjerneområder, såvel indbyrdes som med hjernestamme og rygmarv.
Børn med dyskinesi har et næsten konstant uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, som forværres, når de skal udføre aktive bevægelser, ved stress, smerte eller blot mindre ubehag.
Dyskinetisk cerebral parese opdeles i to undertyper:
Hyperkinesi
Ved hyperkinesi er bevægelserne ufrivillige, vridende og langsomme eller foregår med pludselige ryk i forskellige muskelgrupper. Det kan være svær grimasseren eller pludselige ryk i en arm eller hånd. Omkring 60 procent opnår en selvstændig gangfunktion.
Dystoni
Hos barnet med dystoni forsvinder de medfødte, primitive reflekser ikke. Dette hindrer udviklingen og modningen af selv simple motoriske funktioner.
Herudover kan barnet få pludselige, langvarige og voldsomme spændinger, hvorved kroppen ofte anbringes i forvredne stillinger.
Disse spændinger kan være smertefulde og medvirkende til, at muskelspændingerne øges yderligere. Efterhånden udvikles en ond cirkel, hvor barnet i perioder bliver mere og mere anspændt, forpint og svedende.
Episoderne kan være vanskelige at adskille fra epileptiske anfald. Situationen kan afhjælpes ved at bøje hovedet forover og bøje
hofterne og forebygges gennem brug af hensigtsmæssig sidde- og liggestilling. Kun ganske få procent at disse børn lærer at gå selvstændigt.
Børn med dyskinetisk cerebral parese udgør cirka 10 procent af gruppen. Her er hjerneskaden lokaliseret dybt i hjernen til de såkaldte basalganglier.
Disse har betydning for regulering af muskelspænding og for samordning at forskellige hjerneområder, såvel indbyrdes som med hjernestamme og rygmarv.
Børn med dyskinesi har et næsten konstant uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, som forværres, når de skal udføre aktive bevægelser, ved stress, smerte eller blot mindre ubehag.
Dyskinetisk cerebral parese opdeles i to undertyper:
Hyperkinesi
Ved hyperkinesi er bevægelserne ufrivillige, vridende og langsomme eller foregår med pludselige ryk i forskellige muskelgrupper. Det kan være svær grimasseren eller pludselige ryk i en arm eller hånd. Omkring 60 procent opnår en selvstændig gangfunktion.
Dystoni
Hos barnet med dystoni forsvinder de medfødte, primitive reflekser ikke. Dette hindrer udviklingen og modningen af selv simple motoriske funktioner.
Herudover kan barnet få pludselige, langvarige og voldsomme spændinger, hvorved kroppen ofte anbringes i forvredne stillinger.
Disse spændinger kan være smertefulde og medvirkende til, at muskelspændingerne øges yderligere. Efterhånden udvikles en ond cirkel, hvor barnet i perioder bliver mere og mere anspændt, forpint og svedende.
Episoderne kan være vanskelige at adskille fra epileptiske anfald. Situationen kan afhjælpes ved at bøje hovedet forover og bøje
hofterne og forebygges gennem brug af hensigtsmæssig sidde- og liggestilling. Kun ganske få procent at disse børn lærer at gå selvstændigt.
