Det er de små skridt, der tæller
Fysioterapeut Christine Lund arbejder med CP-børn i en flygtningelejr i Algeriet. Hun møder mange vanskeligheder i sit arbejde, men også taknemlige forældre og glade børn.
Af Karin Ditlevsen
Christine Lund, 54, lever et liv i larm og kaos, midt i et stykke nordafrikansk ørken. Hun er udsendt for International Røde Kors, og hendes hjem er for øjeblikket en flygtningelejr i Tindouf, Algeriet.
Her arbejder hun i et rehabiliteringscenter med at tilpasse proteser og skinner til flygtninge, der har mistet arme og ben eller er blevet lammet, især i landmineulykker. I det arbejde møder hun heldigvis få børn, men i lejren er hun er stødt på overraskende mange CP-børn. Derfor har hun nu involveret sig i et arbejde særskilt for dem.
Christine har været med til at arrangere en række workshops for forældre til CP-børn.
Arrangementerne skal give forældrene basisviden om CP og en mulighed for at møde andre forældre med handicappede børn.
Der skal køre workshops i alle fem flygtningelejre, og den første er netop gennemført.
Forældre finder hinanden
- Workshoppen var en stor succes. Forældrene var meget interesserede i, hvad de kunne lære. Deres viden om CP er generelt meget begrænset, fortæller Christine Lund.
Workshoppen består af teori og praksis. På dag 1 kommer forældrene uden deres børn. Forældrene får en helt grundlæggende viden om CP og om hvordan, de kan bedre deres børns hverdag ved hensigtsmæssig håndtering, øvelser og simple hjælpemidler.
Dag 2 kommer børnene med deres forældre, og forældrene træner øvelser og lege og stimulering af børnene.
Forældrenes glæde over at møde hinanden er stor. De får et pusterum fra en hverdag, hvor de føler sig usikre omkring at have et CP-barn. De ser, at de ikke er alene, og udveksler erfaringer. Og børnene registrerer ikke hinandens handicap – de er bare glade for at lege sammen.
CP-børn er elskede børn
Der er ikke tale om, at CP-børn bliver gemt væk i det nordafrikanske land. Men de oplever svigt af en anden art.
CP-børn er elskede, nøjagtig som andre børn. De er en naturlig del af familien, men ressourcer er et problem.
Et CP-barn er ofte et ud af syv-otte børn i en søskendeflok, og de knappe ressourcer, en flygtningefamilie har til rådighed, gør, at børnene ikke undgår at blive forsømt og underbehandlet i en eller anden form.
- Det er ikke altid, at man får udført det, man gerne vil – men sådan er realiteterne. Det er de små skridt, der tæller, de giver mig en stor glæde, siger Christine.
Tillid og respekt åbner døre
Man skal sætte sig ind i flygtningenes situation og ikke komme buldrende med sin egen måde at gøre tingene på.
- Hvis man møder Sahrawi-folket med respekt og forståelse, så er døren åben til deres hjerter. Hvis man møder dem på deres præmisser, er de meget åbne og tillidsfulde, både mødre og børn, fortæller Christine.
Christine Lund har en barsk arbejdsplads midt i støv, støj og stress. Der er en stor kulturforskel, en helt anden arbejdsindstilling, ting tager lang tid og alle råber på samme tid.
- Det er vigtigt for mig at have nogen at snakke med, kolleger, der er i samme båd, som man kan læsse af på. Jeg elsker mit arbejde, selv om det til tider er hårdt og frustrerende, forklarer Christine.
Medlidenhed er ingen hjælp
- Kulturforskellen kan være noget af en udfordring en gang imellem, men måden, folk overlever på, accepterer deres vanskelige forhold og samtidig er noget for hinanden på, kan jeg lære af på daglig basis, fortæller Christine.
Det er vigtigt at vise empati, man skal føle med flygtningene, men ikke identificere sig med dem. Man skal ikke påtage sig alles skæbne. Man skal i stedet tænke – hvad kan jeg gøre, det er en større hjælp end medlidenhed.
- På mange måder er vi lidt forkælede i Danmark, fastslår Christine Lund.
----------------------------
Om Christine Lund
Christine Lund, 54, er uddannet fysioterapeut og har i sin karriere arbejdet med mange områder – rehabilitering, på hospital, i privat praksis, undervisning, forebyggelse og sundhedsfremme.
Hendes karriere har ført hende vidt omkring. Hun har blandt andet praktiseret i Australien, Spanien og Thailand. Christine Lund har nu arbejdet for Røde Kors i to år, det første år som udsending i Nordkorea.
Tindouf – livet i en teltlejr
Tindouf i den sydvestlige del af Algeriet er et isoleret og øde ørkenområde, som er hjem for cirka 100.000-180.000 flygtninge (Sahrawis) fra Vestsahara. Det er et omstridt område, som har været besat af Marokko siden 1979. Frihedskrigen har betydet, at en stor del af befolkningen bor i flygtningelejre.
Det er en for resten af verden mere eller mindre glemt konflikt, som har stået på i mere end 35 år, og mange af flygtningene er derfor født og opvokset i lejrene, der hverken har elektricitet eller rindende vand.
