Beretning for Spastikerforeningens Fynskreds år 2009/ 2010.
Kredsforeningen har i år været aktiv både i bestyrelsen og i de forskellige udvalg under DH (det tidligere DSI). Der har været afholdt 6 bestyrelsesmøder samt adskillige møder i andre sammenhænge bl.a. i DHs- regi med relation til de handicaprelaterede problemer.
Den 7/3 var fynskredsen vært ved et regionalt formandsmøde vest for Storebælt. Her drøftede man bl.a. en mulig revision af Spastikerforeningens struktur.
Den 26.5 havde vi arrangeret et temamøde om kost og hjerneskade. Peder Espen Bilde fra Elsass Centeret fortalte om, hvilken kost der er særlig god for mennesker med hjerneskader. Og om kogebogen ”Food for Brains”, som er udkommet.
Den 13/6 var bestyrelsen på besøg på Helene Elsass centeret. Her fortalte direktør Peder Espen Bilde om stedet og det 3- årige forsøgsprojekt med optræning via computer for børn. Det så meget lovende ud.
Den 28/6 deltog formanden i servicestyrelsens konference for socialchefer, kommunale ledere og folk fra handicaporganisationerne. Emnet var ”Den koordinerende sagsbehandling”. Konferencen var kommet i stand på baggrund af nogle kommuners udøvelse af ”koordinerende sagsbehandling”. Mange handicappede føler, at de skal løbe imellem alt for mange sagsbehandlere for at få den hjælp, de har behov for. Det er meget udmattende og frustrerende.
Den 12/9 havde kredsforeningen inviteret til en aftentur i Zoo, hvor vi skulle sige godnat til dyrene. Vi kom om bag kulisserne, der, hvor man normalt ikke kommer. Dem, der ville, fik bl.a. lov til at røre ved en stor slange. Det var nok dagens højdepunkt.
Den 7/11 havde vi arrangeret en Løvfaldsfest. Efter den dejlige buffet, kom humoristen John Engelbrecht og underholdt os et par timer. Det er utroligt så bredt et repertoire han har. Vi gik alle derfra med et lettere sind.
Søndag den 1. november var handicapråd og handicappolitik sat på dagsordenen, da Spastikerforeningen afholdt temadag i Nyborg. 3 bestyrelsesmedlemmer fra kreds Fyn deltog.
Omkring 30 deltagere mødte op til temadagen, og de blev klædt godt og grundigt på af de forskellige oplægsholdere.
Spastikerforeningens formand, Flemming Bay-Jensen, bød velkommen, Henrik Søndergaard fra DH udpenslede reglerne for at opstille til et handicapråd, og Linda Bendix fra Center for Ligebehandling af Handicappede fortalte om rådenes resultater indtil nu.
Marianne Rosenvold, medlem af handicaprådet i Furesø Kommune, og Connie Kristensen, medlem af handicaprådet i Esbjerg Kommune for Spastikerforeningen, inspirerede ved henholdsvis at fortælle om, hvordan det er at sidde i et handicapråd og arbejde med politikere og embedsværk, og om motivationen for at stille op til et handicapråd.
Den vellykkede temadag sluttede med en lang række spørgsmål til panelet af oplægsholdere, inden direktør Mogens Wiederholt, der bandt arrangementet sammen, afsluttede temadagen.
Kredsen har stadig vores egen hjemmeside, som vi selv kan lægge ind på. Vi lægger referater af bestyrelsesmøder og generalforsamlingen samt årsberetningen ud. Også planlagte arrangementer kan findes på siden.
Forældregruppen kører stadig. Der er nu 10 tilmeldte familier. De ringer og mailer sammen om stort og småt. Det er en rigtig god ide, at man på den måde kan høste af hinandens erfaringer og støtte hinanden. Hvis andre forældre har lyst til at være med, kan man tilmelde sig til formanden for Fynskredsen.
RÅD OG NÆVN:
Kredsforeningen har gennem DH været repræsenteret i flere råd og nævn.
Ib Kruse er formand for handicaprådet i Nyborg kommune. Desuden er han formand for det lokale Beskæftigelsesråd.
I Nordfyns kommune er Birgit Møller Jensen medlem af Handicaprådet.
I Svendborg har Per Christensen været formand i Handicaprådet for Spastikerforeningen og er igen indstillet til det nye råd pr. 1. januar 2010.
Preben Vilhelmsen er medlem af Tilgængelighedsudvalget i Odense kommune, og indtil 1. januar 2010 var han suppleant i klagerådet for hjemmehjælp i Odense kommune.
Birgit Rasmussen sidder i hovedbestyrelsen i København, og hun er medlem af brugerrådet for mobilitet på CRS (Hjælpemiddelrådgivningen) for region Syddanmark.
Som I kan se, er bestyrelsen meget aktiv bag kulisserne, så hvis I har et problem, stort eller lille, er vi villige til at prøve at hjælpe jer. Vi glæder os til at se jer til de fremtidige arrangementer, og vi har altid brug for et par ekstra hjælpende hænder i vores arbejde.
Til slut vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen og medlemmerne for godt samarbejde.
Men samtidig vil jeg benytte lejligheden til at beklage den ringe opbakning til de arrangementer, vi har lavet. Det er vanskeligt at bevare engagementet uden påskønnelse fra medlemmerne, som altid er velkomne til at henvende sig til bestyrelsen om stort og småt samt ideer til fremtidige arrangementer.
P.b.v. Formand
Birgit Rasmussen.
Referat af generalforsamling den 17/2-09.
Spastikerforeningens Fynskreds
1. Valg af dirigent:
Preben Vilhelmsen blev valgt.
Preben kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet, da annonceringen både har været i det sidste Spastikerblad og på hjemmesiden i lang tid.
2. Valg af 2 stemmetællere:
Ingen blev valgt, da der ikke var indkommet nogen forslag eller var nogen modkandidater i de opstillede personer.
3. Formandens beretning:
Birgit Jensen ønsker at det bliver noteret, at hun er ordinært medlem af Handicaprådet i Nordfyns Kommune.
4. Forelæggelse af kredsbestyrelsens regnskab:
Det rundsendte regnskab blev godkendt. Det er revideret 3.februar 2009.
Regnskabet indsendes nu til landsforeningen.
5. Behandling af indkomne forslag:
Der var ikke indkommet nogen forslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til kredsforeningen:
Birgit Rasmussen vælges til bestyrelsen for 2 år.
Bent Christensen vælges til bestyrelsen for 2 år.
Preben Vilhelmsen vælges til bestyrelsen for 2 år.
Lone Christensen vælges som suppleant for 1 år.
7. Valg af revisor for kredsforeningen:
John Christensen blev valgt som revisor for 1 år.
8. Eventuelt:
Møde om kost og ernæring foreslås til afholdelse 26.maj 2009.
Birgit aftaler det videre fornødne med Peder Esben.
Mødet forsøges afholdt på Skovgården.
Bestyrelsesmødet 17.marts aflyses og næste bestyrelsesmøde afholdes derfor 12.maj. Bestyrelsesmødet 4.august flyttes til den 11.august.
Referat:
Ib Kruse
Efter generalforsamlingen var der konstituering. Den blev som følger:
Birgit Rasmussen blev genvalgt som formand.
Bent Christensen blev genvalgt som næstformand.
Ib Kruse blev genvalgt som kasserer.
Sekretærjobbet bliver delt mellem AnneMette Jacobsen og Ib Kruse.




