- Det var fedt, jeg både græd og grinte, fortæller Bente Stilling om dengang, hun slog den daværende verdensmester i boccia ud af VM.

 

Bente har i dag kastet kræfterne over andre ting, men boccia-karrieren har tidligere fyldt meget i hendes liv. Bente Stilling er spastiker - kørestolsbruger og talebesværet - og født og opvokset i Hvidbjerg ved Skive.

Hun er 41 år og begyndte i sin tid i specialklasse, men blev i 8. klasse integreret i en normalklasse. Hun har gået på EFG, HH og EDB-skole og har arbejdet som programmør i ni år.

 

Arbejdet har dog været hårdt, så Bente kastede sig i stedet over boccia, en sport hvor spillerne kaster små læderbolde, som indeholder små kugler. I den række Bente spillede i bestod hvert hold af to spillere med hver tre bolde. Det gælder om at komme tættest på en lille hvid bold.

 
- Jeg spillede boccia som barn, men blev træt af det, da jeg ikke kunne styre armene. Så begyndte jeg på kørestolsdans, hvor jeg sammen med min partner blev ret god. Vores veje skiltes dog, og jeg begyndte på boccia igen, husker Bente.

 
Boccia-venner

Hun fandt ud af, at det var svært at spille med hendes hænder, så hendes far og træneren fremstillede en rampe, som Bentes hjælper, der står med ryggen til banen, justerer efter hendes anvisninger. 

 

- Så sender jeg bolden afsted med min pandepind, hvor der er svejset en cirkel fast, der holder bolden, forklarer Bente.

 

Det spændende ved sporten er ifølge Bente de venskaber, man knytter både indlands og udlands, og hun har rigtig mange boccia-venner i ind og udland. 

 

Det bedste var at deltage i stævner og turneringer, for der var mulighed for at se, hvor god hun var i forhold til konkurrenterne og måske kopiere det, de gjorde godt.

På landsholdet

Et vendepunkt i karrieren var, da hun kom med på afbud til de uofficielle Danmarks Mesterskaber i boccia i 1997. Her gav hun konkurrenterne kamp til stregen, selv om hun spillede med rampe, og de andre spillere havde så megen førlighed, at de kunne spille med deres hænder. 

 

- Landstræneren fik øje på mig og begyndte at tale om, at landsholdet skulle have oprettet en ramperække. Jeg grinede bare og sagde, at jeg også troede på lyserøde elefanter, siger Bente. 

 

Men derefter kom hun på landsholdet. 

 

- I begyndelsen var det meningen, at vi skulle med til De Paralympiske Lege-2000. Men eliteudvalget mente desværre, at det var bedst at få nogle flere rampespillere herhjemme, før vi blev sendt til PL. Vi blev meget skuffede, fordi vi havde trænet ihærdig i 2-3 år, og vi havde klaret os rimeligt til de internationale konkurrencer, vi deltog i. Jeg mistede al motivation og spillede ikke af lyst, men af pligt, og det kunne man sagtens se på mit spil, forklarer Bente.

 
Smidt af

Så blev hun udtaget til De Nordiske Mesterskaber på Island, hvor hun var med til at vinde i par sammen med Daniel Bente fra Næstved. De satsede igen på PL i 2004 og derefter PL i 2008, men de kvalificerede sig desværre ikke.

 

Efter EM i 2009 blev Bente suspenderet af landsholdstræneren, fordi han ikke var enig med hendes evaluering af EM. 

 

- Jeg står inde for min evaluering, men er selvfølgelig død træt af, at jeg blev smidt af landsholdet. Jeg har ikke fået spillet meget siden, jeg blev smidt af, og jeg var så ked af det, at jeg trak mig fra DM, siger Bente.

 

Siden da er boccia-karrieren blevet neddroslet, og i dag bruger Bente tiden på at sy, male, skrive en bog og forberede et muligt comeback til boccia - så måske bliver landsholdet igen en dag beriget med hende.

 

 

Sådan mødte Bente sin kæreste:

 

- Jeg havde nogle profiler på flere datingsider, og efterhånden ”glemte” jeg at skrive, at jeg var spastiker, fordi mændene simpelthen sprang fra, når jeg fortalte om mit handicap. Så jeg undlod at skrive om det. Der var en sød mand, jeg havde skrevet med et stykke tid, jeg inviterede ham hjem, og han sagde ja. Så måtte jeg skrive til ham: "For resten er jeg spastiker, kørestolsbruger og talebesværet!" Men han kom alligevel, og han kom igen og igen, og i dag bor vi sammen, fortæller Bente.