Hvis det går godt er det min fortjeneste
En tredjeplads ved VM sidste år giver Alan Schmidt, spastiker og Danmarks eneste tricykelrytter, drømme om en guldmedalje ved de Paralympiske Lege i London i 2012, og det er ikke urealistisk – bare han ikke punkterer.
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
- Hvis det går godt, er det min fortjeneste, siger Alan Schmidt om årsagen til, at netop cykling fylder så meget i hans liv. Netop det individuelle, den personlige indsats motiverer Alan til at trampe ud af landevejene på cyklen.
Alan Schmidt er 43 år, spastiker og født med HSP (hereditær spastisk paraplegi), der med tiden gør styringen af benene værre og værre, derfor er cykelkarrieren henlagt til en trehjulet udgave (tricykling), hvor Alan er en af de bedste – i verden.
Til dagligt sidder Alan i kørestol og er far til tre børn fra to forhold. Alan bor i Voel ved Silkeborg med kæresten Pia, sammen har de sønnen Axel på 1,5 år.
Barndommen begyndte i Fredericia, senere tog flyttebilen turen over Storebælt, hvor Alan voksede op i Ballerup og Frederikssund.
Han har prøvet kræfter med forskellige sportsgrene som løb, fodbold, badminton og taekwondo – nogle var mere succesfulde end andre.
Prøvede spinning
Erhvervskarrieren er gået fra et job som bankassistent i Arbejdernes Landsbank, et forsøg på at leve drømmen som musiker ud – der højst gav råd til et par øl – til oprettelsen af firmaet Jysk Vinduespolering, der samtidig betød, at Alan flyttede tilbage til Jylland.
Arbejdet som vinduespudser blev dog for hårdt, så han valgte at uddanne sig til grafisk designer og har arbejdet hos en del forskellige virksomheder, sidst var det en projektansættelse hos R82 i Horsens.
Cykelinteressen begyndte faktisk først i 2004, hvor han prøvede spinning. Det blev et gennembrud, og Alan kom med i Silkeborg IF Cykling og gik over til rigtig cykling.
- ”Du cykler godt af en handicappet,” var der en, der sagde til mig en dag, og jeg havde egentlig ikke betragtet mig selv som handicappet, fortæller Alan Schmidt.
I begyndelsen var det den tohjulede racercykel, Alan satsede på, men i 2006 valgte han at skifte til en tricykel.
Han måtte erkende, at med sit handicap var det for svært og hårdt på den tohjulede, og samtidig var det knap så motiverende at høre til de langsomste. Det ændrede sig med tricyklen.
Afhænger af mig
Når Alan er på arbejde, er han en teamplayer, men når han sidder i sadlen, er det den individuelle præstation, der motiverer ham.
- Hvis det går godt, er det min skyld. Min præstation afhænger af mig alene, forklarer han.
Passionen for cykling kræver meget. 12 timer om ugen er der træning, typisk fordelt på seks dage om ugen med to timers træning hver gang. Planen er at komme op på 14 timers træning, men det sætter også krav til familie og venner.
- Cykelkarrieren kræver opbakning i omgangskredsen, for det kan sagtens ske, at vi bliver inviteret hjem til nogle klokken 15, og så må jeg sige, at jeg altså først kommer klokken 17, fordi jeg skal træne, forklarer Alan.
I dag kan en hverdag begynde med, at Alan står op klokken seks og tager på arbejde. Når han kommer hjem, har han et par timer med sin lille søn, så står den på træning, derefter aftensmad, og så nærmer sengetiden sig.
Det kan være hårdt, men det er det værd, og belønningen kom for eksempel sidste år, da han opnåede sin hidtil største præstation ved at blive nummer tre ved VM i Italien.
- VM er det største, jeg har opnået. Der er mere nervøsitet og mere spænding ved VM end andre løb, og alle arbejder hen i mod det, det er her at formkurven skal toppe, forklarer Alan, der også har vundet etapeløbet Baskerlandet Rundt.
Han satser nu benhårdt på at komme til De Paralympiske Lege i London i 2012 – og vinde guld. Det er målet, og Alan har lavet en tre års plan, der skal hjælpe ham.
Går efter guldet
Sidste sæson gik godt, og i år venter VM i Colombia og næste år VM i Roskilde. Det vil han naturligvis også gerne vinde, siger den generelt positive cykelrytter, der dog kan få temperamentet i kog på ét punkt.
- Det er frygteligt irriterende at punktere i et løb, for så er man ude, forklarer Alan, der punkterede på anden etape af Baskerlandet Rundt og til stor irritation måtte køres hele vejen tilbage til startområdet for at hente nyt hjul og derefter tilbage til cyklen på landevejen.
Forhåbentlig kvalificerer Alan Schmidt sig til PL i 2012, og forhåbentlig punkterer han ikke, når kampen om guldmedaljen er i gang.
-----------
Fakta:
Alan Schmidt er født med HSP (hereditær spastisk paraplegi), der er arveligt. Hans familie er måske den hårdest ramte i Danmark, da både Alans far, farmor, faster, to onkler og to fætre har HSP.
Det er ikke gratis at dyrke cykling så intensivt, som Alan gør. En sæson koster 50-60.000 kroner i rejseudgifter, grej og fri fra arbejde. Alan har pt. ingen personlig sponsor, men får blandt andet støtte fra Team Handicapcykling Danmark, som du kan læse mere om her:
www.handicapcykling.dk
Læs mere om tricykling her: www.worldtricycleunion.org
og besøg Alans hjemmeside her: www.trikerider.dk
Alan Schmidt er 43 år, spastiker og født med HSP (hereditær spastisk paraplegi), der med tiden gør styringen af benene værre og værre, derfor er cykelkarrieren henlagt til en trehjulet udgave (tricykling), hvor Alan er en af de bedste – i verden.
Til dagligt sidder Alan i kørestol og er far til tre børn fra to forhold. Alan bor i Voel ved Silkeborg med kæresten Pia, sammen har de sønnen Axel på 1,5 år.
Barndommen begyndte i Fredericia, senere tog flyttebilen turen over Storebælt, hvor Alan voksede op i Ballerup og Frederikssund.
Han har prøvet kræfter med forskellige sportsgrene som løb, fodbold, badminton og taekwondo – nogle var mere succesfulde end andre.
Prøvede spinning
Erhvervskarrieren er gået fra et job som bankassistent i Arbejdernes Landsbank, et forsøg på at leve drømmen som musiker ud – der højst gav råd til et par øl – til oprettelsen af firmaet Jysk Vinduespolering, der samtidig betød, at Alan flyttede tilbage til Jylland.
Arbejdet som vinduespudser blev dog for hårdt, så han valgte at uddanne sig til grafisk designer og har arbejdet hos en del forskellige virksomheder, sidst var det en projektansættelse hos R82 i Horsens.
Cykelinteressen begyndte faktisk først i 2004, hvor han prøvede spinning. Det blev et gennembrud, og Alan kom med i Silkeborg IF Cykling og gik over til rigtig cykling.
- ”Du cykler godt af en handicappet,” var der en, der sagde til mig en dag, og jeg havde egentlig ikke betragtet mig selv som handicappet, fortæller Alan Schmidt.
I begyndelsen var det den tohjulede racercykel, Alan satsede på, men i 2006 valgte han at skifte til en tricykel.
Han måtte erkende, at med sit handicap var det for svært og hårdt på den tohjulede, og samtidig var det knap så motiverende at høre til de langsomste. Det ændrede sig med tricyklen.
Afhænger af mig
Når Alan er på arbejde, er han en teamplayer, men når han sidder i sadlen, er det den individuelle præstation, der motiverer ham.
- Hvis det går godt, er det min skyld. Min præstation afhænger af mig alene, forklarer han.
Passionen for cykling kræver meget. 12 timer om ugen er der træning, typisk fordelt på seks dage om ugen med to timers træning hver gang. Planen er at komme op på 14 timers træning, men det sætter også krav til familie og venner.
- Cykelkarrieren kræver opbakning i omgangskredsen, for det kan sagtens ske, at vi bliver inviteret hjem til nogle klokken 15, og så må jeg sige, at jeg altså først kommer klokken 17, fordi jeg skal træne, forklarer Alan.
I dag kan en hverdag begynde med, at Alan står op klokken seks og tager på arbejde. Når han kommer hjem, har han et par timer med sin lille søn, så står den på træning, derefter aftensmad, og så nærmer sengetiden sig.
Det kan være hårdt, men det er det værd, og belønningen kom for eksempel sidste år, da han opnåede sin hidtil største præstation ved at blive nummer tre ved VM i Italien.
- VM er det største, jeg har opnået. Der er mere nervøsitet og mere spænding ved VM end andre løb, og alle arbejder hen i mod det, det er her at formkurven skal toppe, forklarer Alan, der også har vundet etapeløbet Baskerlandet Rundt.
Han satser nu benhårdt på at komme til De Paralympiske Lege i London i 2012 – og vinde guld. Det er målet, og Alan har lavet en tre års plan, der skal hjælpe ham.
Går efter guldet
Sidste sæson gik godt, og i år venter VM i Colombia og næste år VM i Roskilde. Det vil han naturligvis også gerne vinde, siger den generelt positive cykelrytter, der dog kan få temperamentet i kog på ét punkt.
- Det er frygteligt irriterende at punktere i et løb, for så er man ude, forklarer Alan, der punkterede på anden etape af Baskerlandet Rundt og til stor irritation måtte køres hele vejen tilbage til startområdet for at hente nyt hjul og derefter tilbage til cyklen på landevejen.
Forhåbentlig kvalificerer Alan Schmidt sig til PL i 2012, og forhåbentlig punkterer han ikke, når kampen om guldmedaljen er i gang.
-----------
Fakta:
Alan Schmidt er født med HSP (hereditær spastisk paraplegi), der er arveligt. Hans familie er måske den hårdest ramte i Danmark, da både Alans far, farmor, faster, to onkler og to fætre har HSP.
Det er ikke gratis at dyrke cykling så intensivt, som Alan gør. En sæson koster 50-60.000 kroner i rejseudgifter, grej og fri fra arbejde. Alan har pt. ingen personlig sponsor, men får blandt andet støtte fra Team Handicapcykling Danmark, som du kan læse mere om her:
www.handicapcykling.dk
Læs mere om tricykling her: www.worldtricycleunion.org
og besøg Alans hjemmeside her: www.trikerider.dk
